Ny forskning sår tvivl om effekten af skrappe aktiveringskrav for indvandrere

INTEGRATION: Regeringen vil sende indvandrere i 37-timers aktivering, men ny rapport viser risiko ved skrappe aktiveringskrav. Det kan gå ud over danskundervisningen. 

Ny VIVE-rapport konkluderer, at flere timer i virksomhedspraktik ikke øger beskæftigelsen blandt nytilkomne flygtninge og indvandrere. 
Ny VIVE-rapport konkluderer, at flere timer i virksomhedspraktik ikke øger beskæftigelsen blandt nytilkomne flygtninge og indvandrere. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Cecilie Toft

Regeringen er på vej med et lovforslag, som skal indføre et krav om 37 timers aktivering for indvandrere og nytilkomne flygtninge, som er på integrationsydelse eller kontanthjælp.

Ambitionen er at få flere nytilkomne og indvandrere med stort integrationsbehov i job.

Men ny forskning sår tvivl om effekten af at stille skrappe aktiveringskrav til nytilkomne flygtninge.

Flygtninge, der kommer i virksomhedspraktik i løbet af deres første år i Danmark, får i gennemsnit en lavere karakter til eksamen i dansk. Samtidig giver tidlig kontakt med arbejdsmarkedet kun en kortvarig positiv effekt på flygtninges beskæftigelse.

Det viser en ny rapport fra VIVE.

Danskundervisning er nøglen til at komme i fast beskæftigelse, understreger seniorforsker på VIVE, Iben Bolvig, som er en af forfatterne på rapporten.

"Hvis de 37 timer, som regeringen foreslår, kun eller hovedsageligt består af virksomhedspraktik, synes jeg ikke, det er den bedste løsning," vurderer hun.

Iben Bolvig foreslår, at regeringen sidestiller virksomhedspraktikken med danskundervisning, så nytilkomne som minimum modtager lige så meget danskundervisning som virksomhedspraktik i løbet af de 37 timers aktivering, eller at de først bliver sendt i aktivering, når de har lært nok dansk til at kunne anvende det på arbejdspladsen.

Tesfaye: Skal lære dansk fra start
Konkret viser VIVE-rapporten, at når nytilkomne indvandrere og flygtninge kommer i virksomhedspraktik i løbet af deres første år i landet, er det på bekostning af danskundervisning. Mange taler derfor ikke dansk, når de er færdige med deres virksomhedspraktikforløb, og de har derfor svært ved at finde fast arbejde.

Læs også

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) understreger, at regeringen ikke på noget tidspunkt har foreslået, at de 37 timers aktivering kun skal bestå af virksomhedspraktik.

”For det første mener jeg ikke, at udlændinge først skal i arbejde, når de har lært dansk. Og for det andet er det ikke regeringens forslag, at de først skal i arbejde og bagefter lære dansk, sådan som det hævdes. Vi mener derimod, at man skal lære dansk, imens man er ude på arbejdspladserne,” skriver han i en mail til Altinget.

Ifølge lovprogrammet vil regeringen præsentere lovforslaget om 37 timers aktivering til februar.

I den originale artikel kan du se, hvad to af regeringens støttepartier mener om idéen - find den her på Altinget Arbejdsmarked.

Dokumentation

Rapportens konklusioner:

Rapporten ’Early labor market entry, language acquisition and labor market success of refugees’ er udarbejdet som en del af forskningsprogrammet Economic Assimilation Research Network (EARN), der er et forskningssamarbejde mellem LG Insight, VIVE og Københavns Universitet.

Den viser, at flygtninge, der kommer i virksomhedspraktik i løbet af det første år i landet, får i gennemsnit en lavere karakter ved deres eksamen i dansk. Den tidlige virksomhedspraktik går derfor ud over flygtninges formelle sprogkundskaber.

Desuden viser undersøgelsen, at den tidlige kontakt til arbejdsmarkedet har positive effekter for flygtninges beskæftigelse på kort sigt. Effekterne udjævnes dog allerede omkring et år efter deltagelse, hvor løn- og beskæftigelsesniveauet er det samme som blandt de flygtninge, der ikke deltager i tidlig virksomhedspraktik.

Den tid, flygtninge bruger i virksomhedspraktik, påvirker den tid, de bruger på danskundervisning. Undersøgelsen viser, at den mistede tid på skolebænken ikke bliver indhentet inden for de første fire år i landet.

Den negative effekt på formelle sprogkompetencer og fraværet af en længerevarende positiv beskæftigelseseffekt skyldes derfor formentlig, at virksomhedspraktikken tager tid fra danskundervisning.

Tidlig kontakt med arbejdsmarkedet for nytilkomne flygtninge kan med andre ord ikke opveje den tid, de ellers ville have brugt på skolebænken, hverken i forhold til sprogtilegnelsen eller i forhold til deres beskæftigelseschancer på længere sigt.

Undersøgelsen peger derfor på, at man bør prioritere danskundervisningen sideløbende med en tidlig virksomhedspraktik. En alternativ løsning kunne være, at man venter med at anvende den virksomhedsrettede indsats, indtil flygtningene har opnået de mest basale sprogkundskaber.

Kilde: VIVE

Du kan finde rapporten her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00