Ny måling: Nye Borgerlige har vokseværk og bider Dansk Folkeparti i haserne

Nye Borgerlige ånder Dansk Folkeparti i nakken.

Det viser en ny måling, som Epinion har foretaget for Altinget og DR.

Ifølge målingen vil Nye Borgerlige få 5,8 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. Det vil udløse 10 mandater.

Samtidig vil Dansk Folkeparti få sit dårligste valgresultat nogensinde med opbakning fra 6,8 procent af vælgerne og 12 pladser i Folketinget.

Den korte afstand mellem de to partier er sensationel, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

”Der er ingen, der havde forventet, at Nye Borgerlige skulle komme i nærheden af Dansk Folkepartis vælgertilslutning. Det segment, som Nye Borgerlige appellerer til, er mindre end det, som DF appellerer til,” siger han.

Erik Holstein peger på, at Nye Borgerliges økonomiske politik, som er mere højreorienteret, vækker mindre genlyd i befolkningen, mens Dansk Folkeparti placerer sig mere på den politiske midte, når det drejer sig om fordelingspolitikken.

Artiklen fortsætter efter grafikken. 

Vermund har undgået glemsel som lille oppositionsparti
Dagen i dag kan Nye Borgerlige fejre sit første år som folketingsparti. Det er et år siden, at danskerne var i stemmeboksen for at sætte deres kryds til folketingsvalget, og hvor magten skiftede fra blå til rød blok.

Det betød også, at Nye Borgerliges debut i Folketinget blev som et lille oppositionsparti, som efter alt at dømme ville have ringere muligheder for at spille en rolle i dansk politik. Men det har ikke været tilfældet. Derimod har partiets formand, Pernille Vermund, på trods af sit partis placering og størrelse haft succes med at markere sig, mener Erik Holstein.

”Faren for Nye Borgerlige var, at partiet ville blive glemt. Men det modsatte er sket: Vermund har formået at skabe opmærksomhed,” siger han.

Det er blandt andet kommet til udtryk i løbet af den seneste måned, hvor Pernille Vermund dels har startet en støttekampagne for Venstres næstformand, Inger Støjberg, i forbindelse med de igangværende høringer i instrukskommissionen. Samtidig har hun angrebet Støjbergs formand, Jakob Ellemann-Jensens (V), ageren under coronakrisen, som hun blandt andet kalder for ”kynisk spin” i et interview med Berlingske.

Selvom Nye Borgerlige ånder Dansk Folkeparti i nakken, mener Erik Holstein dog ikke, at partiet kan ende med at blive større.

”Der kan være enkelte målinger, hvor Nye Borgerlige er størst, men det vil ikke være det generelle billede. Til syvende og sidst har Dansk Folkeparti det største vælgerpotentiale,” siger han.

Socialdemokratiet fastholder rekordopbakning
I den seneste måling fra Epinion stod Socialdemokratiet til en historisk stor opbakning, og den fastholder partiet. I denne måned står regeringspartiet til at få 34,5 procent af stemmerne.

Det sker efter en måned, hvor store dele af det danske samfund er åbnet igen, og dansk politik begynder at vågne op til dåd, og politikerne langer mere ud efter S-regeringens håndtering af coronakrisen.

Opbakningen fra mere end hver tredje vælger kan dog ikke vare ved, mener Erik Holstein. Men Socialdemokratiet har mulighed for at fastholde nogle af de nye S-vælgere.

”Socialdemokratiet har været god til at skabe fortællingen om, at løsningen på coronakrisen er den socialdemokratiske velfærdsstat. Det kan være med til at få opbakningen til partiet til at række ud over den aktuelle krise,” siger han.

Indtil videre har Socialdemokratiet fastholdt rekordopbakningen i mere end to måneder. Spørgsmålet er derfor, hvornår det ventede fald kan spores i målingerne.

”Det kommer an på, hvordan coronakrisen udvikler sig. Men det sandsynlige er, at de langsomt vil sive nedad. Det interessante bliver så, hvornår det stopper. Hvis Socialdemokratiet kan ende på et sted mellem 29 til 30 procent, vil de igen have opnået positionen som Danmarks suverænt største parti, efter at de i nullerne tabte den position til Venstre,” siger Erik Holstein.