Ny nærhedsfond, flere sygeplejersker og farvel til regionsråd: Her er regeringens sundhedsreform

Struktur

• Nye sundhedsfællesskaber
  21 nye sundhedsfællesskaber skal ifølge regeringen sikre sammenhængende forløb i borgernes nærmiljø.
• Sygehuse skal rådgive mere
  Sygehusene skal tvinges til at rådgive de almene praksisser og kommuner i forhold til forebyggelse, behandling og rehabilitering af den enkelte patient.
• Flere uddannelsespladser
  Regeringen vil arbejde for at løfte antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin med 160 ekstra pladser i 2019 og 2020. Heraf skal der oprettes 100 nye licenser til privatpraktiserende læger.
• Én myndighed får ansvaret
  Sundhedsforvaltninger og kommuner skal ifølge regeringen "have mulighed" for fælles finansiering og fælles opgavevaretagelse af sundhedstilbud under én myndighed samt bedre mulighed for at dele relevante helbredsoplysninger om patienter i fælles digitale løsninger på tværs af sektorer.

Kvalitet

• Mere samarbejde om højt specialiseret behandling
  Regeringen ønsker "et særligt forpligtende nationalt samarbejde", som skal sikre, at patienter med behov for højt specialiseret behandling ses som fælles patienter på tværs af sygehusene.
• Mere central styring af it- og dataområdet
  Det skal i højere grad være Folketinget, der fastlægger digitale løsninger og systemer, der går på tværs af hele sundhedsvæsenet. I sidste ende skal det være det nye Sundhedsvæsen Danmark (se mere længere nede i artiklen), der skal godkende nye større it-projekter i sundhedsvæsenet. 
• Flere akutberedskaber
  Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæge- og akutbiler til områder, hvor der ifølge regeringen er behov for at forbedre responstiderne, samt ét landsdækkende lægevagtnummer, 113, til akut visitation og behandling.

Patienten 

• Vil samle love
  Patientrettigheder om udredning, behandling og genoptræning skal samles i én særlig lov. Derudover skal der være flere patientvejledere lokalt på sygehusene med et fælles patientnummer.
• Patienternes rettigheder skal respekteres i hele landet
  Sundhedsvæsen Danmark forpligtes til at følge op på, at sygehusene lever op til både udrednings- og behandlingsretten.
• Patienter skal hjælpes videre til et alternativt behandlingstilbud
  Fremover skal sygehusene være forpligtet til at oplyse om et alternativt behandlingssted, hvis de ikke selv har mulighed for at tilbyde behandling inden for 30 dage.
• Patientrettigheder udbredes til speciallægeområdet
  Patientrettigheder skal udbredes til også at omfatte speciallægeområdet. På kort sigt sikres hurtig adgang til konsultation inden for en række udvalgte specialer.
• Ret til to dages sygehusophold til alle førstegangsfødende
  Førstegangsfødende skal have ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel efter fødslen.
• Flere muligheder for eksperimentel behandling ved livstruende sygdom
  Der oprettes to nye centre for eksperimentel behandling inden for livstruende neurologiske sygdomme og livstruende hjertesvigt.

En ny organisering 

• Regeringen fastsætter den politiske retning
  Regeringen fastlægger hvert år en udviklingsplan for Sundhedsvæsen Danmark og de fem sundhedsforvaltninger.
• Sundhedsvæsen Danmark etableres og får hovedsæde i Aarhus
  Der etableres et nationalt Sundhedsvæsen Danmark, som får kompetence til at koordinere opgaveløsningen, og fem sundhedsforvaltninger, som skal have driftsansvaret for sygehus- og praksissektoren. 
• Nye sundhedsforvaltninger erstatter regionerne
  De nuværende regioner omdannes til fem sundhedsforvaltninger. Sundhedsforvaltningerne får samme geografiske inddeling som regionerne i dag.

Flere penge

• Ny nærhedsfond på seks milliarder kroner
  Det nære sundhedsvæsen får ekstra seks milliarder kroner i en nærhedsfond i perioden 2020-25.
• Flere ressourcer til sundhed og mindre på administration
  Den nye organisering frigør direkte ressourcer ved at nedlægge regionerne og ved at reducere administration til ikke-sundhedsopgaver.

Opgaver flyttes rundt

• Opgavefordeling
  Regionernes øvrige opgaver, som ikke hører naturligt sammen med sundhed, flyttes til kommunerne og staten. Kommunerne overtager kollektivtrafik, specialundervisningg for børn og voksne samt det specialiserede socialområde, mens staten overtager kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening. Både regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi forsvinder med regionerne. 

Se overblik over de 21 sundhedsfællesskaber her: