Ny undersøgelse: Bedre normering kan få tusinder af pædagoger til at arbejde mere

DELTID: Kommer der et løft af normeringerne i daginstitutionerne, så står tusindvis af pædagoger parate til at arbejde flere timer. Ifølge BUPL kan der sikres op til 3.000 årsværk ved, at deltidsansatte går op i tid.

Mangel på pædagoger skal ikke afholde regeringen og dens støttepartier fra at sikre et solidt løft af normeringen i daginstitutionerne allerede næste år.

Udover de omkring 2.000 arbejdsløse pædagoger er der også en stor reserve af arbejdskraft blandt dem, der er i arbejde.

Ifølge en ny arbejdstidsundersøgelse fra BUPL er mere end halvdelen af de over 20.000 kommunalt ansatte pædagoger, som arbejder op deltid, villige til at gå op i arbejdstid, hvis normeringen og dermed deres arbejdsvilkår forbedres.

”Det giver os en mulighed for, at vi her og nu kan øge normeringerne, og dermed både styrke det gode børneliv og pædagogernes arbejdsmiljø,” siger Elisa Rimpler, der er formand for BUPL.

Hun peger på, at mange allerede nu er parate til at gå op i tid. Men at endnu flere siger, at de vil det samme, hvis normeringerne forbedres.

Deltid er ikke altid selvvalgt
Der er dog også fortsat en del, der foretrækker et arbejdsliv på deltid og derfor ikke ønsker at gå op i tid. 

”Nogle pædagoger vil fortsat gerne være noget for deres familie også. Og arbejdet kan være så hårdt og opslidende, at det for nogen kan være svært at klare mere end et deltidsarbejde,” siger Elisa Rimpler.

I andre situationer er det ifølge BUPL den kommunale arbejdsgiver, der foretrækker at ansætte på deltid. Blandt andet af hensyn til fleksibiliteten, når vagtplanen skal lægges, og kommunens økonomi.

Samlet set vurderer BUPL på baggrund af den nye undersøgelse, at der vil kunne sikres yderligere 3.000 ekstra pædagogiske årsværk.

Vel og mærket forudsat at alle de mere end 10.000 pædagoger på deltid, der melder sig parate til at arbejde mere, kommer på fuld tid.

Ministerie er knapt så optimistisk
Hvis de tilkendegivelser holder i praksis, vil det ifølge Radikales børneordfører, Anne Sophie Callesen, kunne være en god hjælp på vejen mod bedre normering.

”Det er en enormt god nyhed. Det er dejligt, at flere pædagoger vil bruge flere timer på deres job. Og det vil være en stor hjælp i forhold til vores ønske om, at minimumsnormering primært skal basers på uddannet personale,” siger Anne Sophie Callesen.

Beregninger Børne- og Undervisningsministeriet har lavet for Radikale giver imidlertid et betydeligt andet billede.

Ministeriets vurdering er, at der blot er mellem 200 og 400 ekstra årsværk at hente ved at øge arbejdstiden blandt pædagoger med nedsat tid.

”Det er jo i hvert fald et meget højere tal BUPL kommer med. Så det er ret interessant nyt for os,” siger Anne Sophie Callesen.

Hos Enhedslisten overrasker det ikke børneordfører Jakob Sølvhøj, at så mange pædagoger melder sig parate til at arbejde mere.

En dårlig undskyldning
Dybest set regner han ikke rekrutteringen for nogen særlig udfordring i forhold til at sikre flere pædagoger i fremtiden.

”Jeg har ikke den store bekymring, hvad det angår. Mit indtryk er, at de, der henviser til problemer med at skaffe arbejdskraft, har søgt efter en undskyldning for ikke at øge normeringerne,” siger Jakob Sølvhøj.

Præcis hvor mange ekstra hænder, der skal til for at leve op til et krav om minimumsnormeringer, afhænger af, hvilken model man vælger.

Tænketanken Kraka har tidligere regnet sig frem til, at forslagene fra SF og BUPL om maksimum tre børn per pædagog i vuggestuen og seks i børnehaven vil kræve mellem 2.000 og 5.000 flere pædagoger, hvis de skulle indføres her og nu.

Det tal vil så vokse til 10-12.000 i 2025 på grund af det stigende antal børn.

Siden opgørelsen er lavet, har Danmarks Statistik dog reduceret forventningen til de kommende års fødselstal og dermed også antallet af børn i institutionsalderen.

Model først på plads senere
Ifølge beregninger fra Børne- og Undervisningsministeriet vil man for 1 milliard kroner kunne løfte omkring 12.300 pædagoger fra 31,1 time ugentligt til fuldtid.

Den endelige model for, hvilke konkrete normeringskrav kommunerne så skal leve op til, vil formentlig først komme senere.

”Vores udgangspunkt er, at vi skal forpligtige os til at lovgive meget hurtigt og inden sommer. Når vi nu formentlig får lavet om aftale om at ansætte mere personale næste år, så er vi nødt til at have sikret, at de penge, vi øremærker, også kommer ud til institutionerne,” siger Jakob Søvhøj.

Også i Radikale mener man, at det i første omgang handler om at få sat en pose penge af med den kommende finanslov. Og så må man bagefter finde ud af, hvor langt man kan komme med de penge.

”Man skal ikke sidde en sen nattetime i Finansministeriet og lægge sig fast på en model. Det væsentligste er at finde pengene. Så må vi efterfølgende blive enige om, hvordan vi kan bruge de pengene bedst muligt for børnene,” siger Anne Sophie Callesen.

KL: Flere på fuldtid kræver et langt sejt træk
Hos KL bekræfter man, at der kan være ressourser at hente ved at få deltidsansatte op i tid.

”Det er helt sikkert, at der på vores centrale velfærdsområder, og også på det pædagogiske område, er noget at hente, hvis vi får flere ansatte til at gå op i tid," skriver direktør Kristian Heunicke i en kommentar.

Han peger på, at der allerede er et arbejde i gang med netop den ambition i regi af Forhandlingsfællesskabet. Men det er ikke nødvendigvis en så hurtig opskrift på at sikre mange flere hænder, som BUPL gør det til.

”Det er et langt, sejt træk, som både kræver noget af arbejdsmarkedets parter, den lokale ledelse og de ansatte selv. Mange steder er deltid en indgroet kultur, og det er ikke noget, man ændrer ved et trylleslag,” skriver Kristian Heunicke.   

Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at kommentere på undersøgelsen fra BUPL.

Forrige artikel Samuelsens tidligere rådgiver bliver kommunikations­direktør i Arla Samuelsens tidligere rådgiver bliver kommunikations­direktør i Arla Næste artikel Sådan ser Venstres typiske vælger ud Sådan ser Venstres typiske vælger ud