Nyt liberalt parti: Det skal kunne betale sig at være grøn

Af Jonas Holm
Cand.polit. og formand for partiet Grøn Kurs – Danmarks Grønne Liberale Parti

Med et indlæg i Børsen meldte formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, sig ind i klimakampen med et forslag om en "klima-skat" i stil med AM-bidraget.

Formålet var at skaffe en mere retfærdig finansiering af den grønne omstilling end klimaafgifter og et ønske om at undgå "Gule Veste" i Danmark. 

Lizette Risgaard fortjener ros for at melde fagforeningerne ind i klimakampen – men højere skat på arbejde er og bliver aldrig svaret på de udfordringer, vi står over for.

En effektiv klimaplan starter med strategisk, langsigtet tænkning kombineret med en ambitiøs acceleration af den grønne omstilling.

Det handler om massive investeringer i forskning og udvikling af grøn teknologi, og det handler om en markant ændret adfærd hos forbrugerne, virksomhederne og investorerne.

Vi kunne sagtens betale lidt mere og til gengæld flyve lidt mindre, spise mindre oksekød, gå i tøjet lidt længere og meget mere til, uden at vi bliver fattigere af den grund. 

Jonas Holm
Cand.polit. og formand for partiet Grøn Kurs – Danmarks Grønne Liberale Parti

Vi skal have reduceret udledningen af CO₂/klimagasser, ikke arbejdsindsatsen. Derfor er det udledningen af CO₂, vi skal beskatte hårdere, ikke arbejde – og da slet ikke arbejdet med at gennemføre den grønne omstilling.    

De borgerlige partier har en grundlæggende modvilje
Klimaafgifter på CO₂ har den geniale egenskab, at de både bidrager til at finansiere den grønne omstilling, som eksempelvis opkøb af dårlig landbrugsjord og omlægning til skov og vild natur, samtidig med at de påvirker adfærden hos forbrugerne til eksempelvis at spise mindre oksekød eller flyve mindre, end de ellers ville have gjort.

Eller får landbruget og fødevareindustrien til at producere mere plantebaseret kost, mindre kød og mere klimavenligt kød. Eller får industrien til at reducere brugen af fossile brændstoffer.

Det vel at mærke samtidigt med, at man overlader det til den enkelte forbruger selv at vælge, hvor meget man vil forbruge og til den enkelte virksomhed, hvor meget og hvordan man vil producere. 

Desværre har de borgerligt liberale partier som V, K og LA en grundlæggende modvilje mod klimaafgifter. Det på trods af, at de ellers normalt støtter det gode liberale princip om, at det er forureneren, der skal betale.

Skal vi så også fjerne afgiften på benzin? Nej, vel?
Som John Stuart Mill argumenterede i "On Liberty" fra 1859: "Den eneste måde, hvorpå magt legitimt kan anvendes mod et individ i et samfund mod dennes vilje, er for at forhindre ham i at skade andre".

Skade på andre må naturligvis også omfatte skade på fremtidige generationer via menneskeskabte klimaforandringer.

Jeg plejer altid at spørge folk, der er imod klimaafgifter, om de så også mener, man skal afskaffe benzinafgiften.

Normalt stopper debatten der, eller også erkender folk, at man bør bevare afgiften på benzin. Alligevel mener de, man skal have lov at brænde flybrændstof af i ti kilometers højde, hvor det gør langt mere skade, uden at betale en krone i afgift. 

Det er et kæmpe problem, fordi de frie markedskræfter så vil favorisere mere flytrafik uden hensyntagen til den klimabelastning, det medfører. Det er alt for billigt at flyve, ligesom det er alt for billigt at spise oksekød, købe nyt tøj – ikke at forveksle med mærketøj – og så videre.

Vi kunne sagtens betale lidt mere og til gengæld flyve lidt mindre, spise mindre oksekød, gå i tøjet lidt længere og meget mere til, uden at vi bliver fattigere af den grund.

Der er behov for at ændre folks adfærd og holdninger.