Nyt samarbejde om havvind i Østersøen vil kopiere de gode erfaringer fra Nordsøen

AFTALE: Større koordination og fælles regler for havvind skal sætte skub på et kæmpe vindeventyr i Østersøen. Ny aftale trækker på erfaringer fra Nordsøen og er vigtig for Danmark.

Aftalen om havvind i Østersøen er inspireret af det eksisterende samarbejde i Nordsøen.
Aftalen om havvind i Østersøen er inspireret af det eksisterende samarbejde i Nordsøen.Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Birk Sebastian Kotkas

Tænker man på Østersøen, tænker man næppe på havvindmøller.

Men det skal der laves om på. Med en ny aftale mellem Europa-Kommissionen og en lang række lande i Østersøregionen skal der for alvor sættes skub på havvindmøllerne. 

Potentialet er gigantisk: Omkring 100 gigawatt havvind i Østersøen, hvilket er mere end tre gange så meget, som alle verdens havvindmøller producerer i dag.

Med i aftalen er både Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Tyskland, Polen og Danmark. De har haft øjnene rettet mod erfaringerne med at sætte skub i havvindmølleudbygningen fra Nordsøen, da aftalen blev strikket sammen. 

Vi har behov for at åbne for Østersøens egentlige potentiale, og vi er overbeviste om, at havvind er en af de teknologier, der vil føre til indfrielsen af Europa-Kommissionens målsætninger om klimaneutralitet.

Michał Kurtyka
Klima- og energiminister, Polen

Fra dansk side var Marie Hindhede, vikarierende departementschef i Klimaministeriet, sendt til en konference i Polen for at repræsentere Danmark, da aftalen blev underskrevet i slutningen af september. 

Ifølge hende er det også afgørende for Danmark med sådanne samarbejder for at lykkes med storstilede projekter som energiøer.

"Hvis det skal blive en succes, skal man væk fra tankegangen om, at alle lande skal have deres egne vindmølleparker med en forbindelse til deres egen kyst. Vi er nødt til at have en regional tilgang," sagde Marie Hindhede ved konferencen i den polske by Stettin.

Brug for koordination på tværs af landene
Indtil nu har der ikke været noget samlet formaliseret samarbejde mellem alle østersølandene. Det har gjort det meget besværligt for industrien at investere i store havvindmølleprojekter, som ofte kan levere energi til flere lande.

Det mærkede man også tidligere i Nordsøen, der først med etableringen af the North Seas Energy Cooperation i 2016 har fået sat skub til udviklingen. I dag står størstedelen af alle Europas havvindmøller i Nordsøen.

"Der var nogle virkeligt tossede krav," fortæller Kristian Ruby, der generalsekretær i brancheforening Eurelectric og tidligere politisk direktør i WindEurope.

Han peger på, at hvert land for eksempel havde forskellige procedurer for, hvordan man fjerne gamle miner, der blev fundet i forbindelse med havvindmølleprojekter.

"De kan jo have hver deres logik, men samlet set for en industri så var der simpelthen brug for standardisering og harmonisering af de her regler. Det er noget af det, som man har arbejdet meget målrettet på i Nordsøsamarbejdet, og som man prøver at duplikere i Østersøen," siger Ruby og understreger, at den nye aftale er "supervigtig" for den grønne omstilling.

Marie Hindede (tv.) repræsenterede Danmark ved Pomeranian Offshore Wind Conference, hvor aftalen blev underskrevet. Flere lande deltog gennem videoforbindelser til den polske by Stettin. (Foto: WindEurope/PSEW)

Stort potentiale
Wind Denmark ser også store muligheder i det nye samarbejde i Østersøen og roser regeringen for at være med i aftalen.

"Det er et nødvendigt samarbejde for at sikre sameksistens mellem energiproduktionen, skibsfart, forsvarsinteresser, kabler, teleforbindelser og den slags ting. Så derfor er det helt afgørende, at der er et regionalt landesamarbejde omkring havvindressourcen i Østersøen, der jo ikke er så veludviklet som det, vi kender fra Nordsøen," siger Jan Hylleberg, som har været direktør for den danske vindmølleindustri siden 2008.

Han understreger, at Bornholm bliver et af de første store projekter, der kan drage nytte af aftalen. Derfor kan den danske energiø – der ifølge klimaaftalen fra før sommerferien kan levere to gigawatt fra 2030 – være med til at danne presædens for, hvad der ellers kan udvikles i Østersøen.

"Set fra den samlede offshore-værdikæde er Østersøen jo et langt større og spændende område end bornholmerprojektet alene. Så for at forløse det potentiale i forhold til den samlede danske værdikæde, så er det her samarbejde meget afgørende," siger Jan Hylleberg.

I alt producerer havvindmøller i Europa omkring 23 ud af 30 gigawatt på verdensplan. Det skal ifølge Europa-Kommissionens planer forøges til 450 gigawatt i 2050, når hele unionen skal være klimaneutral.

93 af de 450 gigawatt skal stå i Østersøen, som i dag kun har 2,2 gigawatt. Det svarer til, at de skal bygges knap 10.000 af Vestas' største havvindmøller.

Polen som vært
Konferencen i Stettin var også et eksempel på, at der i løbet af ganske få år er sket en ændring i Polens tilgang til den grønne omstilling.

Det skyldes ikke mindst, at havvind er falder meget i pris og nu kan konkurrere med kul, som i dag leverer 78 procent af Polens strømforbrug.

Janusz Gajowiecki, der som direktør i Polish Wind Energy Association var vært for konferencen, fortæller til Altinget, at Polen i hans optik har det største potentiale for havvind blandt de otte Østersølande.

"Vores maritime områder tilbyder det største potentiale for udvikling af havvind i hele regionen, hvilket blandt andet skyldes, at Tyskland og flere af de baltiske lande har nogle militærområder i vejen," siger Gajowiecki.

Ifølge generalsekretær i Eurelectric Kristian Ruby er der også en anden grund til, at havvind er attraktivt for Polen.

"De er faktisk en del af værdikæden. Oppe i den region, som tidligere har haft skibsproduktion, producerer de nu store fundamenter til havvindmøllerne," forklarer han.

Selvom Polen fortsat er den eneste EU-land, der ikke har underskrevet målet for 2050, lagde deres klima- og energiminister Michał Kurtyka vægt på samarbejdets betydning for EU's fælles klimamål ved konferencen i Stettin.

"Sammen kan vi skabe et miljø for samarbejde, der også lægger vægt på erfaringerne fra Nordsøens energisamarbejde. Vi har behov for at åbne for Østersøens egentlige potentiale, og vi er overbeviste om, at havvind er en af de teknologier, der vil føre til indfrielsen af Europa-Kommissionens målsætninger om klimaneutralitet," sagde ministeren.

  

Kortet viser fordelingen af havvind i Europa:

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Jan Serup Hylleberg

Viceadministrerende direktør, Green Power Denmark
cand.polit. (Københavns Uni. 1991), emba (CBS 2002)

Kristian Ruby

Generalsekretær, Eurelectric, fhv. politisk direktør, WindEurope
cand.scient.soc. (RUC 2007)

0:000:00