Økonom efter ny status fra Wammen: Jeg er mere optimistisk end før, men...

"Jeg er forsigtig optimist, også mere optimist end for tre måneder siden, men usikkerheden er stor. Og det er usikkerhed til den dårlige side."

Sådan opsummerer lektor i økonomi ved Københavns Universitet, Søren Hove Ravn, udsigterne for dansk økonomi, som han ser dem. Det gør han på dagen, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) har fremlagt tre nøgleudgivelser, når det gælder dansk økonomi.

Den ene er udspillet til næste års finanslov. Den anden er Økonomisk Redegørelse med nyeste status for samfundsøkonomien. Den tredje er de såkaldte rammer for finanspolitikken i de næste fem år - den siger blandt andet noget om, hvor dybe spor coronakrisen forventes at sætte på lidt længere sigt.

Hvis du ikke lige har tid til at få publikationerne læst, kan du i stedet læse med her. Altinget har nemlig bedt Søren Hove Ravn om at fortælle, hvad der er det vigtigste at vide:  

Hvad er det vigtigste, du lægger mærke til i Økonomisk Redegørelse?

"At den hjemlige økonomi ganske vist er hårdt ramt, men måske ikke er så slemt medtaget, som mange frygtede under forårets nedlukning. Husholdningerne bruger penge, virksomheder ansætter medarbejdere, og faldet i beskæftigelsen har været mindre i Danmark end i mange andre lande. Men samtidig lurer bekymringen for, at nye nedlukninger kan forværre billedet markant. Det gælder både, hvis smitten igen kommer ud af kontrol herhjemme, og dele af Danmark må lukke ned. Men det gælder også, hvis pandemien forværres hos vore handelspartnere, for det kan ramme dansk eksport. Lige nu holder økonomerne vejret og håber, at det trods alt ikke går værre, end hvad Økonomisk Redegørelse beskriver," siger Søren Hove Ravn.

Hvad er det mest positive i redegørelsen for samfundsøkonomien?

"Det positive er, at regeringen fortsat forventer, at dansk økonomi allerede næste år vil være i betydelig fremgang igen, og at arbejdsløsheden dermed vil begynde at falde igen i 2021. Der er således stadig håb om en såkaldt V-recession, hvor økonomien relativt hurtigt kommer på fode igen. Men det er vigtigt at understrege, at denne forventning er omgivet af stor usikkerhed," siger Søren Hove Ravn.

Han er især bekymret for nye nedlukninger i de lande, som er vores største handelspartnere: USA og Tyskland, og i næste række England og Sverige.

Hvad er det mest bekymrende tal i Økonomisk Redegørelse?

"Det er nok, at regeringen i 2020 forventer et fald i eksporten på mere end 10 procent sammenlignet med 2019. Regeringens hjælpepakker sigter mod at holde hånden under den hjemlige efterspørgsel, mens regeringen ikke kan gøre så meget, hvis udlandets efterspørgsel efter danske varer svigter. Et så stort fald i eksporten kan tage flere år at genoprette, blandt andet fordi både danske eksportører og udenlandske importører kan være gået konkurs, inden krisen vender. I så fald kan det tage lang tid at genoprette de brudte værdikæder."

Hvad siger regeringens udspil til finanslov om dens strategi for genopretning af økonomien?

"Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at fortsætte en aktivistisk krisepolitik, hvor man lemper finanspolitikken for at understøtte økonomien, men på en meget målrettet måde. Hovedparten af lempelsen er nemlig placeret i den ”krigskasse” på 9,2 milliarder, som er afsat til COVID-19-relaterede udgifter. Det er altså en finanslov, som på en række andre områder lægger op til en relativt afdæmpet finanspolitik. Der er ikke tale om, at man generelt hæver udgifterne til for eksempel børneområdet, ældreplejen, eller den grønne omstilling, men derimod at udgifterne målrettes til eksempelvis en vaccine mod COVID-19 eller til at hjælpe nødlidende dele af dansk økonomi."

Er det godt eller skidt?

"Det er en klog prioritering at målrette den ekspansive finanspolitik, og det er fornuftigt, at pengene i første omgang er afsat som en reserve, så de kan afsættes, når behovet opstår. Regeringen har fremlagt et forslag, hvor finanspolitikken også virker ekspansivt de næste par år. Vi kan se, at regeringen planlægger en langsom genopretning af økonomien, hvor det, man kalder den strukturelle offentlige saldo, kun langsomt bringes tilbage i balance frem mod 2025."