Økonom: Djøf’ernes kontrolmonster æder snart al velfærden

DEBAT: I politikernes iver efter at vise forståelse for de økonomiske magthavere er måling, rapportering og kontrol blevet hverdag for offentligt ansatte. Og hvad er det godt for? Ikke velfærden i hvert fald, skriver økonom Paul Tiedemann. 

Af Paul Tiedemann
Økonom

Et af de fænomener fra arbejdslivets verden, der altid har forekommet mig aldeles modbydeligt, er de såkaldte 'tidsstudiemålinger', hvor arbejdskraften igennem målinger, registreringer og kontrol med mere bliver gjort til genstand for effektiviseringsbestræbelser.

Tidsstudiemålinger blomstrede i 1960'erne, men kan ikke siges at være noget særligt for dette årti, idet de har deres rødder meget længere tilbage i det 20. århundrede.

En amerikansk ingeniør (industrial engineer) ved navn Frederick W. Taylor (1856-1915) lancerede allerede i 1911 en tankegang, han kaldte scientific management, som i hans egen forståelse kombinerede naturvidenskabelige principper med ledelse af virksomheder.

Kort fortalt anbefalede han virksomhedernes direktioner følgende:

  • split komplicerede arbejdsprocesser op i mindre og enklere bestanddele,
  • kvantificer og mål (tid, antal, mængder osv.) alt, hvad arbejderne laver,
  • gør hver enkelt arbejders løn afhængig af, hvor produktiv han er.

Formålet var indlysende at øge produktiviteten, det vil sige det økonomiske output opgjort per arbejder eller per arbejdstime eller en anden enhed og derigennem maksimere profitten.

Øgning af produktiviteten, der står som noget centralt i al økonomisk tænkning, er imidlertid ikke et neutralt og fra ethvert perspektiv ønskværdigt forehavende.

Fra et aktionærsynspunkt er øget produktivitet kun ønskværdig, hvis den resulterer i øget profit.

Hvis den øgede produktivitet udelukkende resulterer i stigende lønudbetalinger til arbejderne, uden at profitten øges, er den fra kapitalens synspunkt ligegyldig. Forholdet imellem profitten på den ene side og de samlede produktionsomkostninger på den anden skal være højere, efter at Taylors forskrifter er sat i værk, før investorerne vender tommeltotterne opad.

For arbejderne, der på Taylors tid var industriarbejdere, var produktivitetsøgninger et tveægget sværd, der på den ene side indebar hårdere arbejde og mere kontrol og på den anden side – afhængigt af forhandlingsposition – kunne give mere i lønningsposen.

Produktivitet i det offentlige
Den tankegang, der bærer hans navn, taylorismen, har senere fundet anvendelse i forskellige varianter, ikke blot i den private sektor, men også i den offentlige, der jo i modsætning til den private i princippet er vores allesammens.

Dette sidste skulle jo indebære, at de restriktive krav til fortsat øgning af produktiviteten, som kapitalismen stiller til de private virksomheder, skulle kunne administreres med lidt løsere hånd, måske tilmed efter noget for kapitalen så fremmed som behov.

Sådan har det i en eller anden udstrækning også været over lange stræk i de europæiske velfærdsstaters historie, men spørgsmålet er, om ikke man på baggrund af de seneste årtiers udvikling kan tale om en slags paradigmeskift.

En af mine venner fortalte for nylig om sine daglige gebrækkeligheder med den såkaldte sundhedsplatform: fragmentering og opsplitning af arbejdsgange, måling, registrering, rapportering, sammenligning, kontrol med mere, alt sammen oveni i det egentlige arbejde.

Det er hævet over enhver tvivl, at der bag denne sundhedsplatform ligesom bag et utal af andre områder i den offentlige sektor (skat, beskæftigelse, miljø, uddannelse for eksempel) ligger en stærk tayloristisk inspiration – på alle parametre.

Hvad årsagerne til dette er kan diskuteres; det kan for nemheds skyld blot konstateres, at liberalismen, som er kapitalismens skræddersyede ideologiske klædedragt, har det absolutte overtag i den politiske kamp for tiden; i kraft af hvad eller på hvilken baggrund dette er tilfældet er en anden historie.

Problemer med produktivitetsmåling
Der er flere problemer knyttet til at måle produktiviteten i det offentlige.

Et er, at der ikke er markedspriser på de ydelser, det offentlige leverer. Dette er en teknisk hindring.

Et andet er, at målingerne systematisk fokuserer på det udførende arbejde. Altså det, der resulterer i et output.

Det kan tælles og føres til protokol, hvor mange ældre der passes, hvor mange operationer der gennemføres, hvor mange børn der bliver undervist etc.

Hvad der i bestræbelsen på at være mere effektiv overses er, at tællingen, målingen, kontrollen, sammenligningen og så videre på sin side repræsenterer et ressourceforbrug, og at dette i sig selv kan være betydeligt.

I politikernes iver efter at vise forståelse for de økonomiske magthavere – det er jo dem, der skaber forudsætningerne for velfærden, ikke sandt – opstår en bevægelse, der forskyder tyngdepunktet fra det velfærds- og behovsorienterede til det kontrollerende og effektivitetsorienterede.

Hvis der for eksempel skal to djøf'ere til at kontrollere og dokumentere, at ti pædagoger passer så og så mange flere børn fra det ene år til det andet, så skal de to djøf'eres løn og øvrige ressourcebeslaglæggelse, det vil sige ud over løn, lokaler, el, gas og vand etc., også regnes som del af det arbejde, der tidligere blev brugt til at passe børn, men nu til skemaudfyldning og afrapportering, selvfølgelig indgå som et fradrag – i den samlede opgørelse. Bliver den da ikke det? Som hovedregel ikke, vil jeg mene.

Hvorom alting er, er det påfaldende, hvor eksplosivt andelen af djøf'ere i stat, regioner og kommuner her i landet har udviklet sig igennem det sidste årti.

Hvor den samlede beskæftigelse i det offentlige fra 2008 til 2017 faldt med cirka 1.5 procent fra 728.000 til 716.000, gik djøf'erne fra at udgøre 17.000 i 2008 til at udgøre 28.000 i 2017.

Dette svarer til en stigning på over 60 procent og en øgning af andelen fra godt 2 procent i 2008 til ca. 4 procent i 2017.

Nu foretager djøf'ere sig selvklart andet end at registrere og kontrollere, men velfærd producerer de ikke, hvordan man end vender og drejer det.

Forrige artikel Helveg til Juncker: Hold EU’s stats- og regeringschefer i ørerne Helveg til Juncker: Hold EU’s stats- og regeringschefer i ørerne Næste artikel Socialdemokratiet: DF er villig brik i Storbritanniens Brexit-gamble Socialdemokratiet: DF er villig brik i Storbritanniens Brexit-gamble
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Taylor´s model

    Taylor´s tanker om måling og vejning af samtlige en arbejdstagers handlinger, gøren og laden i forbindelse med arbejdsprocessen er i dag gennemført ud i det ekstreme af multimilliardæren Jeff Bezos, der er ejer af Amazon.

    Overalt på Amazon´s forsendelscentre optager videokameraer konstant hvad de ansatte foretager sig med det formål at forøge hastigheden i arbejdsprocessen. Herved kan man let sortere de mindre hurtige medarbejdere fra de mere hurtige. De mindre hurtige bliver således fravalgt. Arbejdsskader og sygdom hos de, der ikke opfatter sig som hurtige nok er uvedkomende.

    På sigt kan djøfferiet i Danmark føre til en lignende udvikling. I begge tilfælde bliver arbejdsglæden for de ansatte ikke eksisterende.
    Et oprindeligt godt arbejdsmiljø vil fortone sig i fortiden.
    Til hvilken nytte?

  • Anmeld

    wedell christensen · cand. pæd. almen

    Det bliver i familien...

    Det er svært for akademikere at se, der ikke er brug for Djøf'ere og andre eksamensidoler. Byrådsmedlemmer domineres af akademikere og er socialiseret ind i den verden, kender sjældent anden form for kompetencer. Når de får deres bil lavet, tror de, at det er en IT-maskine af en art, der laver den, for det er hvad, de kan se. De kan ikke se mekanikerens hjerne. Som håndværker har han nok kun lært at bruge hænderne til at skrue eller bladre i manualer. Det var ham i skolen, der ikke rigtigt kunne lære noget og som ikke kom i gymnasiet, men måtte nøjes med teknisk skole eller handelsskole, hvilket var "nederen".

  • Anmeld

    P.Hansen

    2 % effektiviseringer og besparelser hvert eneste år til stor ulykke for de "ramte"

    Et helt aktuelt eksempel på dette, har jeg i dag oplevet hos min nabo, som har været indlagt 10 dage på sygehus og derefter 14 dage på kommunal aflastningsplads efter et bækkenbrud. Hun er begyndende dement ovenikøbet.
    Hjemme gik min kære nabo selv på toilettet. Hun har selvfølgelig været hæmmet af sit smertefulde brud, meeen hverken på hospitalet eller aflastningspladsen har man haft tidsmæssige ressourcer til at udvise den omsorg og vedligeholdende selvhjælpstræning, der skal til for at kunne klare toiletbesøg ved egen hjælp på længere sigt ( pga. 2 % effektiviseringer årligt!)
    Hun blev straks udstyret med ble og "lærte" derved, at hun var nødt til at tisse i bleen. Nu udskrevet igen kan hun altså ikke mere huske at gå på toilettet, og hun kan ikke selv "sige til".
    Resultatet er besøg fra hjemmeplejen 5-6 gange i døgnet til hjælp til toiletbesøg og bleskift. Så hurtigt kan et forholdsvis selvhjulpent menneske blive mere handicappet end nødvendigt.
    "Godt" at vi havde kloge mennesker til at regne ud, hvor hurtigt "noget" kan udføres, men trist og ydmygende for et sårbart menneske at blive dybt afhængig af hjælp fra andre.
    Nå, ja, og besparelsen...... Hvor blev den lige af ?

  • Anmeld

    Christian X

    Enig

    Der skal mindst 2 DJØFere til at holde styr på 1 folkevalgt.

    Et udpluk af prisen for alliancen mellem DJØF og V (og SR varianten) er:

    IC4, signalfejl, visionsløs og forsømt infrastruktur.
    Sundhedsplatform, bureaukrati og fejlbehandling for 27 milliarder p.a. på sygehuse.
    En folkeskole hvor hver 4. "lærer" ikke er uddannet til undervise, et gymnasiesystem der uddanner studenter der hverken kan læse eller regne og som vil blive arbejdsløse i titusindvis samt rekord i abstrakte universitetsuddannede, der ikke kan bruges til andet end at leve af finansloven på den ene eller anden måde.
    Et skattesystem der er så kompliceret at der årligt tabes 22,8 mia. pga. manglende ligning, det kan ikke engang et fungerende IT-system løse, hvis det mod alles forventning lykkedes at lave et ”velfungerende”.
    Arbejdsmiljøinstituttet er underdrejet pga. stressrelaterede sygemeldinger.

  • Anmeld

    Niels O

    Sæt skatterne ned

    Må jeg bare foreslå, at man reducerer det offentliges konfiskation (1.000 mia) af BNP'en (2.000 mia) med f.eks. 50%, så er behovet for at se om pengene bliver brugt produktivt også 50% lavere. Således kan også kontrollen, og udgiften til det, sættes ned.

    Så bliver iøvrigt motivet til at arbejde og starte virksomhed med ansættelse af medarbejdere også en hel del større, hvis skatten er en hel del lavere. Som så generer yderligere skattekroner. Ups, så må vi sætte kontrollen op for disse skattekroner. Eller også sætte skatterne yderligere ned.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Forkert opgjort antal offentligt ansatte, det stiger...........

    Begrebet "antal offentligt ansatte" og udvikling i dette tal giver ikke mening, når en masse offentlige opgaver er udliciteret.

    Så den samlede beskæftigelse i det offentlige fra 2008 til 2017 faldt ikke med cirka 1.5 procent fra 728.000 til 716.000. Sammen med alle de der arbejder på udliciterede offentlige opgaver gik tallet formentligt op, hvilket jo også sandsynliggøres af de øgede budgetter (større skatteinddrivelse).

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger, pens. lærer og psykolog

    ! Smid fjernkontrollen !

    Som ganske almindelig borger,...og som tidligere leder af et støttecenter på en stor, tresporet forstadsskole, kan jeg kun takke dig, Paul Tiedemann, fordi du som økonom griber pennen og på saglig vis gør rede for det, de fleste af os oplever som ekstremt barokt og direkte uværdigt såvel for medarbejderen i det offentlige som for borgerne.
    ....
    Det helt absolutte ansvar for tingenes tilstand er politikernes, der har vist meget lidt interesse i at samarbejde med og at lytte til den store videns. og erfaringsbank, der findes hos medarbejdergrupperne, i kommunerne og i regionerne.
    **Det er nemmere at ty til fjernkontrol, Statskontrollerede tests og stopure, selv om det betyder, at der skal ansættes veluddannede, analytiske kontrollanter, der skal kontrollere målinger og tests.**
    **Denne fjernkontrol er fuldstændigt absurd og forstærkes af, at man samtidigt udflytter egne fagligt kompetente rådgivningsfunktioner.... Rådene og Styrelserne.... så langt væk fra Borgen som muligt. Til eksempelvis Brovst i Nord-Vestjylland.**
    Kontroliveren handler ganske enkelt om, at man som ansvarlig, beslutningstagende politisk leder absolut ikke har tillid til hverken kommunernes eller regionernes kompetencer og slet ikke til de ansattes kompetencer og ansvarlighed.
    **Fraværende er tilsyneladende kendskabet til og forståelse for, at arbejde med mennesker kræver nærvær, indføling, faglig indsigt, omstillingsparathed......og frem for alt TID til kontakt og nærvær**
    ....
    Som mellemleder på støttecentret var der dage, som forløb som planlagt fra morgenstunden: Undervisning, samtaler med forældre, møder med kollegaer, pædagogiske tests, evalueringer osv.
    MEN: Der var også dage, hvor planlægningen af dagens arbejde måtte omlægges. Det kunne pludseligt ske, at:
    ..Lille sårbare Brian havde smidt rundt med alt inventaret nede i 2. klasse, "Akut" udrykning til beroligelse osv.
    ..Ude i skolegården havde der været en voldsom konflikt imellem nogle store elever, vi vidste havde korte lunter.. Brandslukning.
    ..Marie i 5. klasse var pludseligt begyndt at græde voldsomt, da hun ville fortælle, at mor og far skændtes hele tiden. Samtale og forældrekontakt.
    ..En tyrkisk mor kom uanmeldt for at få vejledning og blev henvist til Grevinde Danner.
    ..En pakistansk far kom. Var rystende nervøs, fordi han skulle til "optagelsesprøve" i dansk statsborgerskab. Samtale.
    eller
    Den unge, nyuddannede lærerinde i 3. klasse kom meget rystet for at søge råd, da et hold forældre verbalt havde anklaget hende voldsomt for ikke at tage behørigt hensyn til deres eget lille "dydsmønster". Aftale om møde med forældrene.
    ? Kan alle disse og tilsvarende situationer måles med et stopur. ? Nej, for indsatsen, opmærksomheden og nærværet skal gives her og nu.
    Et spændende og aktivt arbejde, hvor dagens løn blev givet, når tingene lykkedes.
    Midt i alt dette oplevede jeg et stigende krav om registrering af alt til den mindste detalje. Resultatet blev ofte, at jeg hen under aften samlede nogle ringbind og kørte hjem for at gøre dagens registreringsarbejde færdigt.
    Gudskelov var der knyttet særdeles dygtige og ansvarsfulde medarbejdere til støttecenteret, så vi kunne sparre med hinanden og tage over for hinanden. Man skal kunne turde at uddelegere samt at søge opbakning og godt tillidsfuldt samarbejde med kollegaer og skoleledelse.
    Elskede mit arbejde med alle de skønne unger, familier og kollegaer. Men ærligt talt, så var jeg glad for at kunne gå på pension, da den nye skolereform blev trukket ned over ørerne på forældre, medarbejdere og børn. For registreringskontrollen er eskalerede siden da. Og DET tager tid.
    Sågar har man foreslået, at medarbejderne...klasselærer, skoleleder, psykolog osv skal flere år i fængsel, hvis de ikke beTIDs afsender underretninger om et barn i vanskeligheder. Forhåbentligt kan man få en fælles celle i et åbent fængsel?
    Iøvrigt er det allerede meget konsekvensbehæftet, hvis man som medarbejder undlader at underrette rette myndigheder, så hvorfor pludseligt trussel om fængselstraf?
    Statslig overkontrol og fjernstyring stimulerer bestemt ikke det gode arbejdsmiljø og lysten til at gøre en ekstra indsats.
    Personaleflugten taler sit tydelige sprog.




  • Anmeld

    Christian X

    DJØF'ere er sat til at kradse penge ind fordi:

    Finans ministeriets redegørelse:
    file:///C:/Users/admin/Downloads/Indvandreres%20nettobidrag%20til%20de%20offentlige%20finanser%20i%202015_oekonomisk%20analyse.pdf

    Læs side 63 udgifter til ikke vestlige indvandrere: 84 mia. kr - og så er der ikke engang medtaget, deres overrepræsentation i kriminalitet m.fl. og alle de afledte udgifter f.eks. ofre.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Skatter på værdier, 3%

    Er vejen frem. Uligheden stiger, og top 1% sidder nu på 50% af alle Danske værdier ca, når deres penge i skattely mv. medtælles.

    Jo flere penge -99% får, jo mere stiger økonomien. Derfor skal skatterne op for top 20% og ned for -80%. Samlet set vil hele økonomien stige.

    Det er naturligvis et problem med overbetalte offentlige ansatte, set overfor lavtbetalte private. Såvel som deres fede pensioner!

    At bedømme arbejdsindsatsen af en borgerlig pro karriere militærmand , er muligt. De laver ingenting.. Arbejder 2 timer for hver 8 en privatansat må ca. Samme ses tit i det offentlige overalt!

  • Anmeld

    Thomas

    Pseudo-målinger

    Jeg arbejder i en offentlig styrelse, hvor hver enhed selv bestemmer sine måltal, KPI (key performance index). Om KPI gavner borgerne, er egentlig ligegyldigt, så længe du kan overbevise afdelingslederen om, at det du måler øger effektiviteten. Hvis vi ikke lever op til KPI, er det målemetoden den er gal med, så der er intet at tabe.

    Før jeg blev embedsmand, var jeg forarget over den slags. Men nu er det sgu lige meget. For politikerne, dvs de borgere som har stemt på dem, er tilsyneladende ligeglade. Så hvorfor skulle jeg aktivt modarbejde meningsløsheden? Velfærdssystemet er en bygning, der eroderer, og man oplever det dagligt, når man aflønnes for at vedligeholde det.

  • Anmeld

    Henrik Drewniak, · Lektor UCSYD

    skolelærere er kommunalpolitikere

    I wedels kommentar får akademikerne som sædvanlige skylden. Det er bare ikke facts. Den mest overrepræsenterede faggruppe i politik er folkeskolelærere.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Drewniak..

    Drewniak, det er jøder der er den mest overrepræsenteret gruppe i Dansk politik. Ikke folkeskolelærer..

  • Anmeld

    Michael Søgaard · Tyranni

    Mikkel Hemmingsen

    DJØF’ere smadrer alt faglighed. De tror teknologi og 2% besparelser kan effektivisere samfundet. De fjerner magten fra reelle fagpersoner som virkelig ved noget og som har arbejdet med deres fag i mange år.
    Mikkel Hemmingsen fra Københavns kommune og nu i et andet offentligt regi, lever efter dette tyranniske system. Medarbejdere under ham er stressede og han nedgør dem som ikke tænker som ham.