Flere elbiler og grønne afgifter: Her er Klimarådets længe ventede anbefalinger

DOKUMENTATION: Den grønne omstilling bliver ikke gratis. Mælk og oksekød bør være dyrere, der skal en million elbiler på vejene, og kul skal helt ud af vores el- og fjernvarmeproduktion. Få overblikket over Klimarådets anbefalinger.  

Her til formiddag har Klimarådet præsenteret sine længe ventede anbefalinger til at nå det danske 70-procents reduktionsmål i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Klimarådet lægger op til at gennemføre den grønne omstilling i to spor, der handler om henholdsvis implementering og udvikling.

Implementeringssporet indbefatter, at man skærper allerede eksisterende grønne indsatser. Ifølge Klimarådet kan dette spor reducere CO2-udledningerne med 60 procent.

Udviklingssporet skal hente de sidste ti procents reduktion efter 2025 hjem og skal igangsættes nu. Dette spor indbefatter nye politiske tiltag og hidtil uprøvede grønne teknologier. Se rapporten, og få overblikket over Klimarådet anbefalinger herunder:

Mål for den grønne omstilling

  • Kul skal udfases helt fra el- og fjernvarmeproduktion i 2030
  • Der skal være en million elbiler på de danske veje i 2030
  • Industriens energiforbrug skal effektiviseres betydeligt inden 2030
  • Gasforbrug til bolig og industri skal dækkes næsten 100 procent af grøn gas i 2030
  • Landbruget skal inden 2030 have taget de mest effektive af deres reduktionsværktøjer i brug. Det gælder jordbrug, dyrehold og gødning.

 

Vi skal køre i grønne biler
Danskerne skal ud af den sorte bil og over i den grønne.

Helt konkret vil Klimarådet have en million elbiler ud på de danske veje frem mod 2030. I forlængelse heraf skal opladningsnettet udbygges betydeligt, og det skal koste at blive i benzin- og dieselbilen – op til fire kroner mere per liter.

Fordi der forventes en stigning i antallet af personbiler i Danmark det kommende årti, lægger Klimarådet op til, at man stopper salget af benzin- og dieselbiler, hvis man vil opnå en CO2-neutral bilpark i 2050.

Man bør desuden satse på den offentlige transport for at begrænse privatbilismen.  

Landbrug skal yde mere
Klimarådet anbefaler, at man laver simple afgifter på målbare CO2-udledende praksisser i landbruget, herunder antal dyr, brug af kulstofrige lavbundsjorder, der frigiver kulstof ved dræning og gødningsmængder. Til gengæld skal verificerbare klimainitiativer belønnes med fradrag. Alternativt kan man give tilskud til klimavenlig teknologi.

Hvis man som landmand ikke ændrer praksis, kommer det til at koste i afgifter. Der skal dog tages højde for små udsatte brancher i hård international konkurrence, men med hensyntagen til, at det samlede 70-procentsmål bliver dyrere at nå, hvis mange får afgiftsreduktion.  

Energiproduktion skal lægges om
Udfasning af kul anses for en lavthængende frugt. Det skal fuldkommen udfases af de tilbageværende værker i Odense og Aalborg – snarest muligt og inden 2025.

Derudover skal udbygning af elforsyningen baseret på vedvarende energi accelereres. Konkret anbefaler Klimarådet at fremrykke udbud af havvindmølleparker og vedtage nye udbud.

Samlet set vil elektrificeringen føre til reduktion i forbruget af biomasse, men der vil være behov for ny biomasse i overgangsperioden. Det skal derfor sikres, at biomassen lever op til krav om klimabæredygtighed. Biomasse, der ikke lever op til kravene, vil blive pålagt CO2-afgift og bør ikke kunne modtage tilskud. 

Foreslår nye afgifter
Afgifterne gælder ikke kun på landbrugs- og transportområdet. Klimarådet foreslår en bred virkemiddelpakke:

  • Generelt skal der en afgift på udledning af alle drivhusgasser efter princippet om, at forureneren betaler.
  • Afgifterne skal løbende indfases frem mod 2030, hvor afgiftsniveauet skal være væsentligt højere end nu. Klimarådets konkrete bud er, at det skal ligge på omkring 1.500 kroner per ton i 2030.
  • Alle afgifter på drivhusgasser skal på tværs af sektorer udregnes i CO2. Dette skal ske, således at udledninger kan reduceres omkostningseffektivt. Dog med fradrag for kvoteprisen i de mest kvoteomfattende sektorer. 

Ingen stor social slagside
Klimarådets anbefalinger vil ikke ramme alle borgere og virksomheder på samme måde. Det tyder dog på, at det ikke er grupper med de laveste indkomster, der vil blive hårdest ramt. Dette er ifølge Klimarådet tilfældet, da den CO2-afgift, der rammer personer i de lavere indkomstgrupper og deres madindkøb, bliver mere end udlignet af reduktionen af energiafgiften.

Fordelingseffekter bør ifølge Klimarådet ikke stå i vejen for at bruge afgifter som et effektivt klimainstrument. Fordelingseffekterne bør dog være kendt, så man bedre kan skabe rammerne for omfordeling andre steder i samfundet, der kan modvirke det, der politisk set kan anses som uretfærdige følger af klimapolitikken. 

Her kunne noget af afgiftsprovenuet for eksempel tilbagebetales af en grøn check. Ligeledes kunne der være mulighed for at iværksætte andre politiske eller sociale instanser, som ikke kædes direkte sammen med klimaområdet.

Koster milliarder
Der vil uden tvivl være omkostninger forbundet med at nå 70-procents reduktionsmålet i 2030. Klimarådets overslag viser, at den samfundsøkonomiske omkostning vil løbe op i 15-20 milliarder kroner årligt i 2030 sammenlignet med et forløb, hvor Danmark ikke gør mere, end der allerede er vedtaget. Omkostningen svarer til omkring én procent af BNP, hvilket ifølge Klimarådet ikke vil slå bunden ud af den danske økonomi, hvis det gøres fornuftigt.

Ud over vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser skal omkostningerne ved at gennemføre en omfattende omstilling også måles på andre parametre, eksempelvis størrelsen af investeringer i ny teknologi, konsekvenser for de offentlige finanser og uensartede byrder på tværs af virksomheder og borgere.

Klimarådets beregning viser dog, at den gennemsnitlige omkostning per reduceret ton CO2 kan holdes på under 1.000 kroner for de fleste kendte omstillingselementer, der kan tages i brug for at nå en 60-procentsreduktion i drivhusgasserne. De omstillingselementer, der skal bruges for at realisere de sidste ti procents reduktion frem mod 2030, vil derimod have en omkostning på omkring 1.500 kroner per ton CO2. 

,

Forrige artikel Ministerium opretter corona-hotline for skoler Ministerium opretter corona-hotline for skoler Næste artikel Venstre om Klimarådets anbefalinger: Vi kommer ikke uden om at se på afgifterne Venstre om Klimarådets anbefalinger: Vi kommer ikke uden om at se på afgifterne
Magnus Heunicke trækker omstridt lovforslag efter kritik

Magnus Heunicke trækker omstridt lovforslag efter kritik

PERSONLIGE DATA: Sundhedsministeren har fået kritik for at "snige" et forslag om at give myndighederne adgang til hemmelige telefonnumre på coronasmittede og deres kontakter ind i behandlingen af et andet lovforslag. Nu trækker han det tilbage.