Hvornår taler politikerne, og hvor kan man fejre grundlovsdag? Få overblikket her

OVERBLIK: Fejringen af grundlovsdag kommer ikke til at foregå som vanligt i år grundet coronavirus, men Frederiksen, Ellemann-Jensen og andre partiledere holder taler som normalt. Se her, hvem du kan høre hvor og hvornår.

Selvom politiske forsamlinger er undtaget forsamlingsforbuddet, bliver en del arrangementer på dette års grundlovsdag afholdt online. Der er dog også fysiske arrangementer.

Her er listen, som opdateres løbende:

Mette Frederiksen taler
Statsministeren er tidligt på færde og holder sin grundlovstale klokken 9 fredag morgen.

Den bliver streamet på både Socialdemokratiets og Frederiksens egen facebookside, og vi dækker den naturligvis her på Altinget.

Venstre i hele landet
Venstre holder grundlovsmøde på nettet og samsender direkte fra flere lokale grundlovsmøder.

Jakob Ellemann-Jensen, Inger Støjberg, Sophie Løhde med flere holder taler. Desuden svarer Jakob Ellemann-Jensen også på spørgsmål på sin Facebook-side.

Annette Heick synger for til fællessang, og Rasmus Bjerg synger John Mogensen-sange.

Arrangementet kan tilgås på Venstres hjemmeside eller på Jakob Ellemann-Jensens Facebook-side. 

Tid: Sophie Løhde taler 12.30, Inger Støjberg klokken 12.45 og Ellemann-Jensen klokken 13.05.

Kvinderådet med flere sætter fokus på demokrati og ligestilling
Sammen med Kvindemuseet, Dansk Ungdoms Fællesråd og Institut for Menneskerettigheder fejrer Kvinderådet grundlovsdag med fokus på ligestilling.

Til den digitale grundlovsdag gør arrangørerne status over kvindernes deltagelse i demokratiet og tager temperaturen på ligestillingen anno 2020. 

Du kan læse mere om arrangementet og følge med på facebook. Arrangementet livestreames desuden på en fælles side.

Tid: Klokken 10-11.

Dansk Folkepartis grundlovsmøde
DF har valgt at afholde grundlovsmødet på Lykkesholm Slot uden deltagere på selve slottet. Arrangementet bliver i stedet streamet online.

Både Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard holder grundlovstale, mens Tine Siel synger for til fællessang.

Linket til livestreamen fremgår af DF's hjemmeside.

Tid: Klokken 14.

Liberal Alliance i Roskilde
LA inviterer til åbent grundlovsmøde ved Musicon i Roskilde. Arrangementet er åbent for alle, og deltagelse er gratis. 

Martin Ågerup fra Cepos holder festtale, og LA's formand, Alex Vanopslagh, holder grundlovstale.

Du kan læse mere om arrangementet her.

Tid: Klokken 10-13.

Demokratifestivallen i Ollerup
Den årligt tilbagevendende demokratifestival i Ollerup bliver digital i år. 

Programmet står på debat, taler og musikalsk underholdning ved efterskolen og friskolen i Ollerup. 

Dan Jørgensen, Jakob Ellemann-Jensen og Johanne Schmidt-Nielsen med flere deltager.

Du kan læse mere om arrangementet på festivalens facebookside. Arrangementet bliver streamet live på fyens.dk og faa.dk.

Tid: Klokken 11-14.

Socialdemokratiet i Køge
Socialdemokratiet i Køge inviterer til virtuelt grundlovsmøde.

Der vil være fællessang med Nikolaj Skaaning og taler ved Marie Stærke og social- og indenrigsminister Astrid Krag.

Det hele kan følges på Socialdemokraterne i Køges facebookside.

Tid: Klokken 15.30-16.30.

Radikale på Slotspladsen
De Radikale inviterer til grøn grundlovsdag på Christiansborgs Slotsplads for at markere etårsdagen for "klimavalget".

Arrangementet kommer til at forløbe over hele dagen, og Morten Østergaard og den øvrige ledelse i partiet vil være til stede.

Morten Østergaard holder "grøn grundlovstale".

Du kan læse mere om arrangementet her.

Tid: Klokken 7-17.

Artiklen opdateres løbende.

Forrige artikel Dagens overblik: Læger politianmelder Sundhedsministeriet Dagens overblik: Læger politianmelder Sundhedsministeriet Næste artikel De Konservatives politiske ordfører er gravid og går på barsel til august De Konservatives politiske ordfører er gravid og går på barsel til august
Podcast: Er 20 års forebyggelse spildt, Søren Brostrøm?

Podcast: Er 20 års forebyggelse spildt, Søren Brostrøm?

POLITISK STUEGANG: Når det går den forkerte vej med danskernes sundhed, har 20 års forebyggelsesindsats så været forgæves? Søren Brostrøm svarer i Politisk Stuegang. Her taler vi også om ”kæmpe kvalitetsdyk” i dele af psykiatrien, og styrelseschefen kommer med en opsang til unge læger. Og han forudser store udfordringer for Lægeforeningens nye formand.