Debat

Overlæge: Mangel på kvalificerede kollegaer kan føre til dårlig behandling af døende patienter

DEBAT: Flere alvorligt syge og døende vil i fremtiden få brug for palliativ behandling. Det kræver flere specialister og ikke nye vejledninger, skriver overlæge Kristoffer Marså.

Der skal oprettes et lægefagligt speciale for palliativ medicin, hvis behovet for ekspertise på området skal opfyldes i fremtiden, mener overlæge Kristoffer Marså.
Der skal oprettes et lægefagligt speciale for palliativ medicin, hvis behovet for ekspertise på området skal opfyldes i fremtiden, mener overlæge Kristoffer Marså.Foto: Pressefoto
Peter Bjørnbak Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristoffer Marså
Overlæge i lindrende behandling, Herlev og Gentofte Hospital

Uhelbredelig syge og døende udsættes til tider for overbehandling, underbehandling og fejlbehandling, og det kan frarøve dem en værdig død. Det er dyrt både økonomisk og menneskeligt.  

I starten af 2020 har vi oplevet en pandemi, hvor vi har talt om respiratorkapacitet, der har været lagt planer for opbevaring af lig, hvis vi skulle opleve mange døde. Men der blev ikke talt om, hvordan skal vi lindre lidelsen hos de døende? Hvordan skal vi støtte de efterladte, hvis afskeden var gennem en telefon?

Aktuelt kører i medierne et fokus på omsorg i ældreplejen. Hvordan kan man styrke omsorg? Der er et sundhedsfagligt videnområde, som omhandler lindring af symptomer, støtte til efterladte og som forsker i omsorg. Det område hedder palliation eller lindrende behandling.

Svaret er ikke flere vejledninger, men mere faglighed. Der er behov for at bruge flere specialister, som har brugt en stor del af deres liv på at lære og forstå kompleksiteten.

Kristoffer Marså
Overlæge i lindrende behandling, Herlev og Gentofte Hospital

Der foreligger en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen 2017 – som ingen regioner kan leve op til. Der finders et hav af lokale vejledninger fulde af gode intentioner. Dog dør en ud af fem patienter ventelisten til specialiseret palliation.

Hverken mangel på vejledning og retningslinjer er vores udfordring lige nu. Vi mangler specialister. Under halvdelen af de læger, der arbejder med palliation som deres primærbeskæftigelse, har en fagområdeanerkendelse. Dette er, fordi palliation ikke er et speciale, men et interesseområde.

Flere vil få behov for lindring
I fremtiden vil antallet af patienter med mange medicinske sygdomme stige. Flere vil findes med kræftsygdomme. Flere vil overleve kræft, og nogle vil udvikle betydelige senfølger efter sygdom og behandling, og for en dels vedkommende bliver disse invaliderende. Kort sagt: Flere vil få behov for omsorg og lindring.

Løsningen er ikke flere vejledninger, men et lægefagligt speciale i palliation. I sundhedssystemet forsøger vi at løse denne udfordring med vejledninger, anbefalinger og behandlingstestamenter.  Det er et forsøg på at gøre komplekse menneskelige helbredsrelaterede lidelser simple og vil mislykkes hver gang.

Løsningen er, at der skal oprettes et lægefagligt speciale i palliativ medicin, som sikrer lægefaglig rekruttering og forskning. Uden et lægefagligt speciale vil vi aldrig kunne leve op til sundhedsstyrelsens anbefalinger – ej eller til den moralske forpligtigelse til at behandle dem som lider.

Et lægefagligt speciale vil kunne drive forskning som vil styrke fokus på lindring og omsorg i andre dele af sundhedsvæsenet også. Da palliation er tværfagligt og altid bygges på et tværsektorielt fundament. Således vil en styrket palliation kunne påvirke behandlingen på f.eks plejehjem.

Kort sagt: Jeg har ikke brug for flere vejledninger, eller anbefalinger. Jeg har brug for flere veluddannede kollegaer.

Svigt af de mest lidende patienter
Et dansk studie har vist, at kræftpatienter tilknyttet specialiseret palliation modtager mindre kemoterapi i de sidste 14 dage af livet. Kemoterapi i de sidste 14 dage af livet er som udgangspunkt altid udsigtsløse og meningsløse.

En central del af palliation er samtaler med patient og pårørendes om værdier i livet. Om hvordan et liv med livstruende sygdom kan leves og om frygt og håb. Desuden drøftes emner som behandlingsmål og behandlingsniveau.

Denne type samtale kaldes advance care planning eller fælles planlægning af behandlingsmål. Det kræver viden og faglighed at føre denne type samtaler. Hvis vi ikke taler med patienter om deres ønsker, vil vi forsætte med at overbehandle, underbehandle og fejlbehandle.

Det er dyrt, det er dårlig kvalitet, og det er at svigte de patienter, som lider mest.

Dokumentation

Temadebat: Overbehandler vi svækkede og døende patienter?

Usikkerhed om etik og sundhedsjura og forskellige normer for behandling af svækkede ældre eller terminale patienter har i mange år fyldt på sygehuse, plejecentre og i den kommunale hjemmepleje.

Politikerne har forsøgt at skabe klarhed om regler og retningslinjer. Først med loven om behandlingstestamente og siden med forslaget om "nej tak til genoplivning" i kølvandet på nye vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Altinget giver ordet til aktører, som i en temadebat vil give deres svar på, om vi har de rette regler og rammer for arbejdet med svækkede patienter.

Behandler og genopliver vi for meget? Er selvbestemmelsen sikret under de nuværende regler? Risikerer politikerne at erstatte etik og faglige skøn med firkantet jura i ønsket om at sikre en værdig død? Hvilke dilemmaer oplever sundhedspersonalet i dag – og kan de overhovedet løses?

Her er aktørerne:
  • Anna Wilroth, seniorkonsulent for sundhed og værdighed, Ældre Sagen
  • Anne Bendix Andersen, formand, Sygeplejeetisk Råd
  • Anne-Marie Axø Gerdes, formand, Etisk Råd
  • Anni Pilgaard, førstenæstformand, Dansk Sygeplejeråd
  • Bolette Friderichsen, næstformand, Dansk Selskab for Almen Medicin
  • Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
  • Hanne Irene Jensen, lektor og sygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt
  • Helen Bernt Andersen, formand, Kræftens Bekæmpelse
  • Inge Jekes, formand, Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne
  • Karin Friis Bach (R), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden
  • Kristoffer Marså, overlæge i lindrende behandling, Herlev og Gentofte Hospital
  • Lisa Seest Nielsen, funktionsansvarlig overlæge, Intensiv Afdeling, Sygehus Lillebælt, og formand, Klinisk Etisk Udvalg
  • Lotte Blicher Mørk, hospitalspræst, Rigshospitalet
  • Ove Gaardboe, overlæge og ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed
  • Preben Engelbrekt, direktør, Det Nationale Sorgcenter
  • Rune Lynge Rasmussen, paramediciner og formand, Reddernes Fagforening
  • Solvejg Henneberg Pedersen, specialeansvarlig overlæge, Geriatrisk Sektion, Holbæk Sygehus
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for social- og sundhedssektoren, FOA.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristoffer Marså

Cheflæge Nordsjællands Hospital
Cand.med. (Københavns Uni, 2002) speciallæge i lungemedicin (2015) fagområde specialist i palliativ medicin (2021)









0:000:00