På besøg hos russiske Sputnik: Løgnagtig propagandamaskine eller anerkendt nyhedsbureau?

BESØG: Det russiske nyhedsbureau Sputnik mener selv, at de er et anerkendt internationalt nyhedsbureau. Altinget har besøgt mediet, som Frankrigs præsident mener spreder løgnagtig russisk propaganda. Læs eller genlæs historien.

Denne artikel blev bragt på Altinget.dk første gang 21. juli 2019

MOSKVA: Blandt vestlige politikere og meningsdannere er der en udbredt opfattelse af, at det russiske netmedie Sputnik News sammen med tv-stationen RT er propagandaorganer for Vladimir Putins styre i Kreml. Blandt de mest direkte kritikere af Sputnik er forsvarsalliancen Nato.

”Foretagender som Sputnik er en del af en Kreml-propagandamaskine, der forsøger at bruge information til politiske og militære behov. Det er en måde ikke at overbevise folk, men at forvirre dem, ikke at forsyne dem med et alternativt synspunkt, men at splitte den offentlige mening og til sidst undergrave vores evne til at forstå, hvad der foregår og derfor træffe beslutninger, hvis beslutninger skal træffes,” sagde Nato-talsmand Oana Lungescu til BBC i 2017.

Propaganda
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har også langet hårdt ud efter de to russiske medier.

”Russia Today og Sputnik opfører sig ikke som medieorganisationer og journalister, men som agenturer for indflydelse og propaganda. Løgnagtig propaganda − ikke mere, ikke mindre,” fastslog Macron ved en pressekonference sammen med Ruslands præsident Vladimir Putin i maj 2017.

Sputnik News afviser dog anklagerne.

"Nogle kalder os det, men vi kan ikke rigtig kontrollere, hvad folk kalder os. Jeg mener, at udtrykket propaganda er det største redskab i propagandakrigen. Så selvfølgelig vil vi blive kaldt det. Men sandheden er, at Sputnik er et internationalt anerkendt nyhedsbureau,” fastslår Tatiana Kukhareva, nyhedschef for Sputnik International, der er Sputniks engelsksprogede version.

Nyhedsbureauet udkommer på i alt 32 forskellige sprog under sloganet ”Telling the untold”, hvilket kan oversættes til ”Fortælle det ufortalte”.

Kremls maskine
Altinget møder nyhedschefen i Moskva i bygningen, som var pressecenter ved De Olympiske Lege i Moskva i 1980.

Her holder Sputnik til sammen med søstermediet Ria Novosti, der er Ruslands største telegrambureau. De to medier er sammen med blandt andet en sports-tv-station en del af den store mediekoncern Rossiya Segodnya. Ud af de i alt 3.300 medarbejdere i koncernen arbejder 1.100 på Sputnik News, der har kontorer over hele verden. Rossiya Segodnya er 100 procent statsejet, og netop det bruges ofte som argument for, hvorfor Sputnik er Kremls propagandamaskine. Men den kobling køber nyhedschefen ikke.

"Det bekymrer mig personligt, at nogle og alle tror, at der er en stor forskel mellem Rusland og ethvert andet europæisk land. Jeg forstår ikke hvorfor. Du siger, at I har et stort offentligt tv-selskab i Danmark, der finansieres af statsbudgettet. Vil du kalde det, de laver, for statslig propaganda?"

Nej.

"Så hvad er forskellen virkelig?" spørger Tatiana Kukhareva retorisk og energisk.

Hvordan er det at blive mødt af denne skepsis?

"Jeg vil bruge betegnelsen irriterende. Men det afhænger af, hvordan Rusland opfattes i et bestemt land,” siger Tatiana Kukhareva på et formfuldendt britisk-engelsk. Hun er dog ”født og opvokset i Rusland” og har kun været i England og USA en gang.

Stor og ond
Nyhedschefen ser langt mindre skepsis over for Rusland i eksempelvis Italien end i Nordeuropa og Skandinavien. Forklaringen skal findes internt i de enkelte lande, mener hun.

“Det handler i virkeligheden om, hvad der foregår i landet, og tankegangen for dem, der nærer den følelse af at male et billede af Rusland som stor og ond og meget tæt på klar til at angribe på ethvert tidspunkt. Der gives et indtryk af, at ethvert medie i Rusland forsøger at hjernevaske dig til at tænke noget, som du normalt ikke ville tænke. Dette er virkelig et problem med jeres interne politik. Ikke vores,” pointerer Tatiana Kukhareva.

At Sputnik udkommer på 32 forskellige sprog, finder Tatiana Kukhareva helt naturligt. Det handler ikke om at kunne sprede russisk propaganda ud i så mange hjørner af verden som muligt, men blot om at gøre det samme, som andre internationale nyhedsbureauer gør. Nemlig at producere og distribuere nyheder.

"Vi leverer kun information. At spørge os hvorfor vi har så mange sprogversioner, er lidt det samme som at spørge AP eller Reuters,” siger Tatiana Kukhareva.

Dansk er ikke et af de sprog, som Sputnik udkommer på − og Sputnik har heller ingen aktuelle planer om det. Men Danmark er ofte nævnt i historier på Sputniks mange nyhedssider. Et kig ned over listen med historier fra Sputnik International de seneste to måneder, som handler om begivenheder i Danmark, eller hvor Danmark er nævnt, viser, at det især er historier om migration, der finder vej til Sputniks sider. Og det er der en god forklaring på. Det er nemlig et emne, som læsere i andre europæiske lande også er optaget af, pointerer nyhedsredaktøren.

“Det er stadig et enormt issue i Europa,” fastslår Tatiana Kukhareva.

Et Europa i kaos
I november sidste år skrev den østrigske tabloidavis Kronen Zeitung om, at 20.000 migranter − næsten alle bevæbnede med knive − stod i Bosnien ved Kroatiens grænse og forsøgte at komme ind i EU. Sputnik var det første medie til at videreformidle historien − der viste sig ikke at være sand.

”Historien om bevæbnede migranter er blot en af rigtig mange historier på Sputnik, der tegner et billede af et Europa i kaos som følge af blandt andet flygtningekrisen," forklarede ph.d.-stipendiat Yevgeniy Golovchenko, som forsker i desinformation om politiske begivenheder ved Københavns Universitet i december sidste år til Altinget.

Flere af den seneste tids danske historier på Sputniks nyhedssider har handlet om politikeren Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs, Paludans koran-afbrændinger og de voldelige optøjer, som i flere tilfælde er fulgt i kølvandet.

Særligt voldsomt gik det til søndag 14. april på Nørrebro i København, hvor bydelen var præget af flere timer lange gadekampe mellem demonstranter og politiet. Forud var gået en episode, hvor Rasmus Paludan havde sat ild til en koran på Blågårds Plads. Danske medier dækkede begivenhederne massivt, men linkede ikke direkte til Paludans Youtube-video fra Blågårds Plads. Men det gjorde Sputnik News. For sådan gør man, hvis man er et ansvarligt medie, mener Sputnik Internationals nyhedschef.

”Vi og ethvert andet medie, der opererer inden for rammerne af ansvarlig journalistik, ville inkludere link til videoen for at tillade den del af offentligheden, der vil se den, at se den,” fastslår Tatiana Kukhareva, der har en medarbejder i sin stab, som læser og forstår dansk. I alt arbejder mere end 45 nationaliteter for Sputnik News.

Forrige artikel Nyvalgt folketingsmedlem havde dobbeltgænger under valgkampen Nyvalgt folketingsmedlem havde dobbeltgænger under valgkampen Næste artikel Riisager i afskedsinterview: Hvis man fjerner nationale test, stiller man eleverne i en meget sårbar situation Riisager i afskedsinterview: Hvis man fjerner nationale test, stiller man eleverne i en meget sårbar situation
Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

BREXIT: Et flertal i det britiske underhus har stemt for en lov, der betyder, at den nye Brexit-aftale først kan godkendes, når al nødvendig lovgivning er på plads. Det betyder også, at den britiske premierminister Boris Johnson er nødt til at bede EU om en forlængelse.