Partier kræver beregninger for et endnu hurtigere oliestop

SLUTDATO: I et års tid har regeringen vurderet, om der skulle sættes en slutdato på olie- og gasjagten i Nordsøen. Alligevel er der kun blevet regnet på, hvad det ville koste at stoppe i 2050. ”Det er jo grotesk,” lyder kritikken.

Klimaminister Dan Jørgensen under præsentationen af den nye Nordsøaftale. 
Klimaminister Dan Jørgensen under præsentationen af den nye Nordsøaftale. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Jo hurtigere man stopper oliejagten, jo bedre er det.

Fakta
Det går den nye Nordsøaftale ud på: 
  • En 2050-slutdato for al indvinding af olie og gas i Nordsøen. Der udestår dog stadig forhandlinger med nogle af selskaberne, men de ventes at være en formalitet.
  • 8. udbudsrunde aflyses. I over et år har regeringen trukket beslutningen om 8. udbudsrunde ud, og der var kun et selskab tilbage i udbuddet - nemlig britiske Ardent Oil. Selskabet har meddelt, at det ikke forventer kompensation.
  • Investeringer i at lagre CO2 i udtjente felter i Nordsøen for 200 millioner kroner over de næste to år. Regeringen har stor tiltro til denne teknologi.
  • Bredt forlig skal sikre stabile rammer for olie- og gasindustrien frem mod 2050.
  • Der nedsættes et vækstteam med fokus på nye job og erhverv i Sønderjylland.
  • Aftalen forventes at komme til at koste 90 millioner kroner hvert år i tabte indtægter til staten.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Derfor burde regeringen have regnet på, hvad det ville koste med en tidligere slutdato for olie- og gasproduktion i Nordsøen end 2050, som det er endt med i den nye Nordsøaftale.

Det mener flere partier i Folketinget, som rejser kritik af grundlaget bag aftalen.

”Jeg er faktisk overrasket over, at man har truffet sådan en beslutning, uden beregninger af andre slutdatoer har været en del af beslutningsgrundlaget,” siger klimaordføreren i Enhedslisten, Mai Villadsen, der nu vil efterspørge beregninger af, hvad det vil koste at flytte udløbsdatoen frem.

Fakta
Olie og gas i Nordsøen

Danmark har indvundet olie og gas fra den danske del af Nordsøen siden 1972.
I 2015 var der produktion på i alt godt 55 platforme og 19 olie- og gasfelter i den danske del af Nordsøen. De tre største hedder Dan, Halfdan og Tyra.
Før den nye aftale kunne der med de nuværende udbudsrunder udvindes olie og gas i Nordsøen frem til 2052, og var den 8. runde blevet gennemført, ville produktionen kunne løbe til mindst 2055.
Statens samlede indtægter fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen beløber sig i perioden 1972-2019 til cirka 541 milliarder kroner. De samlede indtægter for 2019 er opgjort til 5,9 milliarder kroner.

Hun får støtte af Sikandar Siddique fra Frie Grønne, der ligesom Enhedslisten både ønsker en meget tidligere slutdato end 2050 og ikke er med i Nordsøaftalen.

”Jeg ved ikke, om jeg skal blive vred eller frustreret, det er jo grotekst. Selvfølgelig skulle de beregninger have været lavet og lagt frem. At man tager så stor en beslutning uden at lave beregninger på alternative scenarier, det er voldsomt kritisabelt,” siger Sikandar Siddique.

Det er meget store milliardbeløb, vi taler om.

Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Har ikke regnet på andre slutdatoer
Det vakte ellers stor opsigt, da S-regeringen sammen med Radikale, SF, Venstre og Konservative i starten af december kunne annoncere, at der sættes en slutdato på olie- og gasproduktionen i den danske del af Nordsøen i 2050.

Læs også

Forud for beslutningen har regeringen i over et år holdt en tænkepause, hvor den 8. udbudsrunde i Nordsøen blev holdt hen i det uvisse, mens regeringen så nærmere på, om fortsat olie- og gasjagt på dansk territorium kunne hænge sammen med de danske klimamål.

Og det kan det altså ikke fra 2050, hvor Danmark har et mål om senest at være klimaneutral, mener regeringen.

”Vi har ikke regnet på 2045, 2040, 2030, eller hvornår man måtte ønske en dato,” siger klimaminister Dan Jørgensen (S) i et interview med Altinget.

Vil koste milliarder
Ifølge regeringen vil slutdatoen i 2050 og aflysningen af alle nye udbud samlet koste statskassen 13 milliarder kroner i tabte indtægter. Og klimaminister Dan Jørgensen er overbevist om, at det vil blive meget dyrere med en tidligere slutdato.

Ifølge mininisteren vil der nemlig være mange selskaber, som både ”moralsk og juridisk” ville have ”berettiget krav på erstatning” for de tilladelser til at opsætte boreplatforme og udvinde gas og olie, de har fået.

”De ville ikke kun have erstatning for de platforme, de har sat op. De skulle også have for den indtjening, de kunne have fået ifølge den tilladelse. Det er meget store milliardbeløb, vi taler om,” siger Dan Jørgensen og tilføjer, at han ikke mener, der ville være sammenhæng mellem pris og klimaeffekt i det.

Slutdato skal svare til klimamål
At det kan koste ekstra store milliardbeløb i tabte skattekroner at stoppe dansk bidrag til afbrænding af fossile brændsler før 2050, er ikke overraskende og bør hverken få politikerne til at tøve eller holde regeringen tilbage for at fremlægge beregninger, mener Enhedslisten og Frie Grønne.

”Vi skal selvfølgelig se nogle beregninger, før vi kan tage endeligt stilling, men der er ingen tvivl om, at vi arbejder benhårdt for at få en slutdato før 2050. Vi ved, at det er afgørende for at nå de internationale klimamål og undgå meget voldsomme temperaturstigninger og konsekvenserne af dem, at meget af olien, vi har fundet, bliver i jorden. Så der er vi i Enhedslisten villige til at gå rigtig langt,” siger Mai Villadsen.

Enhedslisten har derfor et mål om, at det skal være slut med olie- og gasjagt i den danske del af Nordsøen i 2040.

Spørger man Frie Grønne skal det allerede være slut i 2030.

”Vi mener, det skal ske i 2030, uanset hvad det koster. Det ville afspejle klimakrisens alvor. Modsat den her aftale, som reelt bare blåstempler dansk olieproduktion i yderligere 30 år. En slutdato i 2050 er uambitiøst og alt for sent, når man tager med i betragtningen, at Danmark har underskrevet en global klimaaftale med et mål om at holde temperaturen under 1,5 grader,” siger Sikandar Siddique.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Mai Villadsen

MF (EL), fhv. politisk ordfører

Sikandar Siddique

Politisk leder, Frie Grønne
cand.comm.

0:000:00