Paula Larrain om minksagen: Hverken højre- eller venstrefløjen har monopol på hykleri

Nej, det er ikke relevant, hvad du mener om pels og minkavl.

I sagen om regeringens brud på grundloven er det fløjtende ligegyldigt. Ejendomsretten er krænket uden hjemmel, og det er underordnet, hvilken branche og hvilke ejendomme det handler om.

På sociale medier har alle mulige interessenter travlt med at mudre sagens kerne til med afledninger, der fjerner fokus fra en magtskandale af dimensioner.

Lige nu ser det ud til, at regeringen, nærmere betegnet fødevareminister Mogens Jensen (S) og måske statsminister Mette Frederiksen (S), har udvist grov uagtsomhed i sagen om aflivning af landets raske mink.

Grundene bag er flere og nogle af dem også gode, men det ændrer ikke ved, at regeringen har handlet uden hjemmel. At det var en "fejl," er også underordnet.

Ordren var så gennemgribende, at det var fuldkommen oplagt for myndighederne at spørge sig selv, om de overhovedet havde ret til at køre fra farm til farm og tvinge den igennem.

På sociale medier har alle mulige interessenter travlt med at mudre sagens kerne til med afledninger, der fjerner fokus fra en magtskandale af dimensioner.  

Paula Larrain

De to involverede ministre har sågar skrevet under på grundloven som folketingsmedlemmer, og den er altså ikke særlig teksttung.

Både hær og politi er sat ind for at hjælpe med opgaven, og det skærper kun alvoren af en kritik, som er nødt til at falde og have en konsekvens, medmindre grundlovsovertrædelser i Danmark er ligegyldige.

Det kan godt være, at de væbnede styrker ikke har været svært bevæbnet og kun uniformeret ved opgaven, men det er igen underordnet.

Staten har voldsmonopol, og da instrumenterne hertil går i uniform, er selve synet af uniformen en magtdemonstration. Det signalerer som minimum, at den, der har givet ordren, mener det alvorligt.

Men havde vedkommende – altså Fødevarestyrelsen – myndighed og ret til at sende hæren ud til netop denne opgave? Når nu ordren viser sig at være grundlovsstridig?

Soldaterne har med rette spurgt deres tillidsfolk, om lovgrundlaget for deres opgave var i orden. Forsvaret mener selv, at ja, det var den.

Formanden for Transparency International Denmark og ekstern lektor i offentlig ret, Jesper Olsen, er klar i spyttet, når jeg spørger ham direkte på Twitter, om militæret har hjemmel eller ikke har hjemmel, hvis en ordre i sig selv er ulovlig:

"Så er der heller ikke hjemmel til militærets ageren. Paragraf 7 i Forsvarsloven kan ikke bruges som selvstændigt hjemmelgrundlag."

Man må som borger, skulle jeg mene, have klarhed for, hvilken rolle det danske forsvar spiller, når de dukker op i folks baghave.

Vi skal vel ikke ud i en situation, hvor dem med de største køller bestemmer, for sådan skal et retssamfund og demokrati ikke fungere. 

Og man skal heller ikke være i tvivl hverken som soldat eller som borger om, hvilken rolle de uniformerede kommer ud i. Den vilkårlighed er ikke rimelig – heller ikke i en svær coronatid.

Nu er der så indgået en aftale med et simpelt flertal om at gøre aflivningerne lovlige, men desværre lader alvoren af det skete ikke til at være sivet ind hos regeringens støtter. Hvad kan det få af langsigtede konsekvenser?

Statsministeren er for eksempel heller ikke vild med ikke-vestlige indvandrere, som hun gang på gang framer som farlige. Det er ikke længere utænkeligt, at vi kan komme i en situation, hvor "nødvendighedens politik" kræver resolut og hurtig handlekraft.

Hvilke rettigheder vil hun til den tid se igennem fingre med? Hvad med den næste regering? Hvad vil den kunne tillade sig, når det er politisk gratis at begå sådan et lovbrud?