Peter Loft: Der er for meget kontrol og for lidt tillid i skattesystemet

KOMMENTAR: Tillid i skattesystemet går begge veje. Det er vigtigt, at lovlydige borgere ikke på forhånd slås i hartkorn med dem, der spekulerer imod skattesystemet, og behandles som potentielle snydere, skriver Peter Loft.

Statsministerens åbningsredegørelse handlede i vid udstrækning om nødvendigheden af at genskabe tilliden i det danske samfund, men når det gælder skatteområdet, synes regeringen at foretrække kontrol frem for tillid.

Rækken af spektakulære sager om udbyttesvindel og hvidvask har med rette fået både den nuværende og den tidligere regering til at fokusere på kontrollen med den økonomiske aktivitet, herunder ikke mindst på skattemyndighedernes evne til at afsløre fusk og svindel.

Det siger sig selv, at det ikke fremmer tilliden til skattesystemet, hvis der breder sig den opfattelse, at det er let at snyde i skat; at det sjældent bliver opdaget, og at det kun har få og små konsekvenser, hvis det bliver opdaget. Derfor er der også god grund til at se på, om eksempelvis skattemyndighederne har de rette ressourcer og det rigtige værktøj til at sikre, at alle betaler det rette beløb i skatter og afgifter.

Men tillid går begge veje. Borgerne skal have tillid til, at alle andre også betaler den rette skat; men det er mindst lige så vigtigt, at skatteyderne også har tillid til, at myndighederne behandler dem retfærdigt og neutralt. At man ikke på forhånd slås i hartkorn med dem, der spekulerer imod skattesystemet, og behandles som potentielle snydere. Mødes man på forhånd med mistro, skepsis og modvilje, oparbejder man naturligt en mistillid til det system, der møder en med mistillid.

Både den siddende og den tidligere regering synes desværre alene af have blik for kontrolaspektet. Der er gennemført eller bebudet en række initiativer, der alle har det til fælles, at de skærper myndighedernes adgang til at gribe ind over for borgerne i bestræbelserne på at minimere fup og svindel. Disse initiativer svækker hver gang borgerens i forvejen temmelig svage retsstilling. Skattevæsenet skal åbenbart beskyttes imod borgerne.

Nogle få, men store sager har stjålet billedet, således at løsningen på stort set alle skatterelaterede problemer efterhånden er øget kontrol, mere magt til myndighederne og forringelse af skatteydernes vilkår.

Vi kan alle forarges over de folk, der uberettiget trak over 12 milliarder kroner ud af statskassen i form af udbytteskatterefusion. Men i konsekvens af dette sagskompleks foreslår regeringen nu, at alle, der klager over afslag på refusion af udbytteskat, fremover nægtes godtgørelse for omkostningerne ved at føre skattesagen.

Et grundfæstet og bredt gældende princip om, at der ydes dækning for omkostninger i skattesager, forlades hermed – omend på et begrænset felt – fordi nogle få har svindlet. Den almindelige borger mister en ret, og et nyt princip om, at sager, som staten ikke bryder sig om, ikke giver ret til omkostningsdækning, har åbenbart set dagens lys. Hvornår kommer den næste indskrænkning?

Problemerne med at inddrive de offentlige restancer er velkendte. Det betyder, at der nu – i øvrigt for anden gang – er risiko for, at det offentliges krav bliver forældede. Hvad gør man i den situation?

Man forlænger bare forældelsesperioden en gang til. Et gammelt og helt fundamentalt princip om, at fordringer forældes på et vist tidspunkt, sættes ud af kraft, når statens systemer ikke virker. At borgerens sædvanlige værn fjernes, er blot en nødvendig konsekvens, når fællesskabet skal beskyttes på den enkeltes bekostning.

Loven om registreringsafgiften er forældet og rejser dagligt et stort antal problemer både for myndighederne og bilforhandlerne. Et tv-program har endda påvist, at der kan snydes med afgiften. Løsningen i den situation er ikke nye, holdbare regler, men en fjernelse af det værn, som bilforhandlere havde imod fejlagtige afgørelser fra myndighedernes side. Bestemt ikke mere retfærdige regler, men regler, som det er sværere at lave fup med.

Ud af 22 lovforslag på Skatteministeriets lovprogram går ti forslag ud på at skabe nye kontrolhjemler til myndighederne, fjerne eksisterende fordele for borgerne eller sikre imod utilsigtet udnyttelse af reglerne.

Til sammenligning indeholder lovprogrammet ét forslag, der indebærer en lettelse for skatteyderne; tre forslag indeholder skatteforhøjelser, mens resten er rent administrative forslag.

Efter regeringens opfattelse skal vi fremover have tillid til, at skattemyndighederne bliver bedre til at afsløre svindel og humbug. Det er bestemt et skridt på vejen. Men det ville være tillidsskabende, hvis Folketinget var lige så optaget af, at borgerne bliver behandlet retfærdigt, neutralt og retssikkert af skattemyndighederne.

Behovet for forbedringer på dette felt er mindst lige så stort. Dette er der ikke lagt op til.

Derimod må almindelige borgere, som til enhver tid forsøger at efterleve de regler, som de er underlagt, forvente, at de fremover skal fremlægge meget mere dokumentation for at bevise deres ret.

-----

Peter Loft (f. 1957) var departementschef i Skatteministeriet fra 1993-2012 og har siden arbejdet som kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune. Han er i dag advokatfuldmægtig hos Bachmann/Partners. 

Forrige artikel Jens Chr. Grøndahl: Klimaet er ikke et spørgsmål om skyld og soning Jens Chr. Grøndahl: Klimaet er ikke et spørgsmål om skyld og soning Næste artikel Martin Lidegaard: Dansk politik står for stille efter folketingsvalget Martin Lidegaard: Dansk politik står for stille efter folketingsvalget
Et halvt år efter finansloven fremlægger regeringen klimaberegningerne

Et halvt år efter finansloven fremlægger regeringen klimaberegningerne

SAMRÅD: Regeringen løfter nu sløret for beregningerne bag finanslovens klimaeffekt. Det sker et halvt år efter, at aftalen blev indgået med politisk pres på for at få konkrete tal på bordet. Regeringen anerkender, at svaret har været usædvanligt længe undervejs.