Peter Skov-Jakobsen: Husk åndsfriheden og frisindet i omskæringsdebatten

Omskæring af drenge. Jeg er spændt ud mellem to synspunkter.

Kom nogen og spurgte mig, om jeg går ind for omskæring, ville jeg prompte svare nej. Det er ikke en udbredt vane i dette land, og det er ikke en del af min religion. Tværtimod.

Den første offentlige skideballe (eller kald det teologisk kontrovers) fik apostlen Peter af kollegaen Paulus, da Peter ville hævde alle de religiøse skikke i Jerusalem.

Konflikten har, lige siden Brevet til Galaterne blev skrevet, været så offentlig, at den endog fremhæves i gudstjenesten. Og det er et rabalder, der vil noget. Der bliver ikke lagt fingre imellem. Stakkels Peter. Han bliver hudflettet.

Det huer mig egentlig heller ikke, at man foretager ikke-nødvendige operative indgreb på børns (drenges) kroppe. Gør man det, hører man ofte nogen sige, at der skal et samtykke til, og ofte bliver der tilføjet nogle argumenter om råderet over egen krop. Absolut forståeligt og ikke til at overhøre.

Retten til at råde over egen krop udstrækker sig vel til også til at hævde retten til egen sjæl, sind og psyke.

Vi er nødt til at slippe dette fremmede blik og få sansen for den andens helt anderledes opfattelse.

Peter Skov-Jakobsen

Jeg har gjort mig umage med at være far, og i sin tid lod jeg mine døtre døbe. Jeg kunne ikke stå alene med de to mirakler, og jeg mærkede, hvilken kærlighed og angst der angreb mig på samme tid.

Måske er det gammeldags, men jeg måtte se et tegn og give dem et tegn på troen, håbet og kærligheden, som følger Jesus fra Nazareth. Og så har jeg da foretaget et par andre valg, som de pinedød ikke kan stille meget op med.

De fik dansk som modersmål (og noget andet var muligt), og jeg har forsøgt at præge dem med alt fra, at man skal have sans for sit medmenneske til, at man hverken må stjæle eller lyve. 

Der er ikke noget af det, der ikke er besværligt og kan komme i vejen, hvis man vil frem. Men hvordan forholder det sig med omskærelse af drengebørn?

Jeg ved, at mine jødiske landsmænd fremhæver, at det her ikke skal opfattes som en debat om, hvad der er vigtigst – sundhed eller religion. Hvis der var tale om lemlæstelse, ville de forholde sig anderledes. 

I februar 2020 udsendte Styrelsen for Patientsikkerhed en opdatering vedrørende ikke-terapeutisk omskærelse af drenge.

Skrivelsen indeholder kun en medicinsk vurdering og hverken en etisk, kulturel eller religiøs vurdering. Det fremhæves, at der er argumenter for omskæring, der henviser til den gavnlige virkning, ligesom der henvises til komplikationer og mulig skadevirkninger ved omskærelsen.

Det fremhæves også, hvorledes der skal være omhyggelighed og lægelig tilstedeværelse ved ikke-terapeutisk (rituel) omskæring, og læseren bliver gjort bekendt med de klagesager og erstatningssager, der har været.

Det opdaterede studie foranlediger ikke, at Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer holdning og anbefaler, at rituel omskærelse forbydes.

Jeg kunne godt tænke mig, at de lægefaglige og sundhedsfaglige organisationer, der har givet udtryk for, at de mener noget andet, overvejer om deres holdning beror på en sundhedsfaglig vurdering, eller om det er en etisk, kulturel eller religiøs holdning, der kommer til udtryk i deres modstand mod omskærelse. 

Det væsentlige er, at drengeomskærelse hverken er lemlæstelse eller sammenlignelig med omskærelse af kvinder, som er ødelæggelse af kroppen.

Jeg er selv fremmed for ritualet, for jeg lever i en tradition, hvor omskærelsen er blevet åndeliggjort. Hos os handler det om hjerternes omskærelse.

I den jødiske sammenhæng løber jeg ind i en tradition, hvor dette tegn er altafgørende, når man tilhører det velsignede og udvalgte folk.

Jeg har ikke den samme fornemmelse af nødvendighed, og jeg har en anden hukommelse. Dertil kommer, at jeg har noteret mig, at det er de uomskårne, der i særdeleshed drøfter dette. Der er få omskårne, som har meldt sig som ofre i denne diskussion.

Debatten har allervigtigst lært mig, at jeg er bange for mit fremmede blik. Der sker så meget i verden, som jeg ikke forstår, og andre kommer med kulturer og skikke, som jeg ikke har set tidligere.