Podcast: Danmark, Grønland og USA’s komplicerede tango for tre

AJOUR: USA har krydset en usynlig linje, efter at landet har lovet grønlænderne 83 millioner kroner i en hjælpepakke. Dermed er USA’s engagement i Grønland ikke længere kun militært, og det gør et i forvejen kompliceret forhold mere kompliceret.

Thule Air Base har indtil nu været USA's primære engagement i Grønland. Nu udvider amerikanerne med penge til det civile område.
Thule Air Base har indtil nu været USA's primære engagement i Grønland. Nu udvider amerikanerne med penge til det civile område.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter

Abonner i iTunes | Spotify | Acast 

USA’s ambassadør, Carla Sands, trak overskrifter, da hun i et debatindlæg på Altinget gjorde klart, at USA stod klar med en hjælpepakke til Grønland.

Den pakke skulle hjælpe grønlænderne med 83 millioner kroner over to år inden for råstofbranchen, turismen og uddannelsessystemet.

Dermed har forholdet mellem USA, Grønland og Danmark fået endnu en dimension. Nu bevæger USA’s indflydelse i Grønland sig fra kun at være militært til også at være på det civile område.

Den tilstand er ny, og det har Altingets arktis-redaktør interviewet historiker Bo Lidegaard om. Lidegaard er aktuel med en bog om diplomaten Henrik Kauffmann, der er arkitekt bag indretningen af USA’s indflydelse i Grønland, som den har set ud indtil nu.

I dagens udsendelse, der er en oplæsning af interviewet, sætter Bo Lidegaard det nye forhold i perspektiv.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00