Podcast: Klimakrisen er kun toppen af isbjerget

AJOUR: I 2050 er der 9-10 milliarder mennesker på Jorden, og hvis klodens ressourcer skal dække de behov, det medfører, er der behov for at tænke på mere end kun klimaet. Det mener professor fra Københavns Universitet Katherine Richardson.

Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter

Abonner i iTunes | Spotify | RSS

Hvis man skal sikre en bæredygtig udvikling for alle, er der brug for at tænke på tværs af hele samfundet, ikke kun på enkelte sektorer.

Derfor er det ikke nok kun at fokusere på at løse klimaudfordringerne som nu.

Når verdens befolkning i 2050 er et sted mellem ni og ti milliarder, vil det kræve en stor omstilling, hvis Jordens ressourcer skal dække de behov, det medfører. Både fordi der vil være flere maver at mætte, og fordi flere mennesker oplever en højere levestandard end i dag. Derfor kan man lige så godt tænke alle klodens ressourcer ind, når man forsøger at løse klimakrisen.

Det er nogle af pointerne fra Katherine Richardson, der er professor og leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet, i en ny bog.

Hun er gæst i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor hun forklarer nærmere om problemet.

'Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?' af Katherine Richardson. 80 sider, udkommer på Informations Forlag 23. januar 2020.

Abonner i iTunes | Spotify | RSS

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00