Podcast: Merkel fik budget og klima i hus - nu kan Europa komme videre

PARLAMENTET #108: Det krævede et helt døgns søvnløse anstrengelser, men så kunne Mette Frederiksen og de andre europæiske ledere også forlade et EU-topmøde fredag formiddag med vigtige beslutninger om både Europas genopretning og nye klimamål. Altingets eksperter forklarer, hvad der skete. 

Den tyske kansler, Angela Merkel, var lettet efter EU-topmødet. 
Den tyske kansler, Angela Merkel, var lettet efter EU-topmødet. Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Abonner på Parlamentet i iTunes | Acast | Spotify

Tysklands leder var tydeligt lettet, da hun fredag formiddag kunne afslutte et hektisk topmødedøgn med en håndfuld vigtige beslutninger.

”For det resultat var det umagen værd ikke at sove en hel nat,” sagde Angela Merkel, som nu kan afrunde det tyske EU-formandskab med nogle store skridt ud af krisen.

Det er på mange måder et styrket Europa, der kommer ud af det her døgn tids ret intense arbejde.

Mette Frederiksen (S)
Statsminister

Du kan få hele analysen af de natlige forhandlinger og deres betydning i ugens europæiske podcast fra Bruxelles, hvor Altingets Rikke Albrechtsen og Thomas Lauritzen har fulgt med undervejs.

Allerede torsdag aften blev de 27 medlemslandes ledere enige om et vigtigt budgetkompromis, som fik Polen og Ungarn til at hæve deres blokade af EU’s 5.600 milliarder kroner store genopretningsplan for kontinentets økonomier.

I løbet af natten til fredag lykkedes det så efter hårde forhandlinger med især den polske leder, Mateusz Morawiecki, at vedtage nye og ambitiøse klimaambitioner for de næste 10 år.

”Det er på mange måder et styrket Europa, der kommer ud af det her døgn tids ret intense arbejde,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) efter topmødet.

”Først og fremmest har vi fået en rigtig god aftale på klima. Vi er blevet enige om mindst 55 procents reduktion i 2030. Og det er jo historisk,” sagde hun.

Hør statsministerens vurdering af resultaterne i podcasten, hvor vi også gør status over forhandlingerne med Storbritannien.

Hvad skete der, da Boris Johnson var til middag hos kommissionsformand Ursula von der Leyen aftenen før topmødet? Hvorfor taler premierministeren pludselig så meget om Australien? Og er det hele slut på søndag?

Ugens sending fra Bruxelles gør dig lidt klogere på det hele – som sædvanlig.

 

Abonner på Parlamentet i iTunes | Acast | Spotify


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi

Boris Johnson

Fhv. premierminister, Storbritannien, Conservative Party

Mateusz Morawiecki

Fhv. premierminister, Polen

0:000:00