Flertal: Etårige fra ghettoområder skal tvinges i læringsforløb

Etårige børn i udsatte boligområder, der ikke er optaget i en daginstitution, skal i fremtiden deltage i et obligatorisk læringstilbud. 

Tilbuddet skal have en varighed på 25 timer ugentligt, og hvis børnene ikke dukker op, sanktioneres forældrene. 

Det lægger regeringen op til med et lovforslag, der tirsdag blev førstebehandlet i Folketinget.

"Vi ved med de erfaringer, vi har, at det primært er børn fra de her områder, der har det svært, når de skal starte i skole. De er bagud sprogligt. Der er grelle eksempler på, at der er børn, der ikke kan tale dansk, selvom de har boet i landet, siden de blev født. Her synes jeg, at vi giver en hjælpende hånd til børnene," lød det fra Venstres børneordfører Anni Matthiesen.

EL: Klar forskelsbehandling
Lovforslaget udmønter et af hovedpunkterne i regeringens ghettoplan, som blev præsenteret i foråret. Nemlig at flere børn fra udsatte områder skal i dagtilbud. 

V, K, LA, S og DF bakker op om forslaget, mens Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet er imod.

Hos Enhedslisten kalder man løsningen, aftaleparterne præsenterer i lovforslaget, helt forkert. 

"Regeringen og aftaleparterne træder i en helt uhørt grad på det frihedsideal, man ellers så energisk har påberåbt sig i den politiske debat om de indgreb, man foretager over for borgerne i de almennyttige områder," lød det fra partiets børneordfører, Jakob Sølvhøj, der tilføjede, at forslaget er en klar forskelsbehandling:

"Der er tale om, at vi som lovgivere skal kunne tvinge forældre til at sende deres børn i særlige læringstilbud i institutionerne mod forældrenes vilje, alene fordi de bor i et bestemt boligområde. Og så endda gennemføre økonomiske sanktioner mod forældrene, hvis de ikke makker ret," sagde han. 

LA: Det handler om børnenes fremtidsmuligheder
Hos Liberal Alliance erkendte man ved dagens førstebehandling, at det ikke er uproblematisk at tvinge forældre til at sende deres børn i daginstitutioner. Alligevel støtter partiet lovforslaget. 

"Vi står med den udfordring, at der findes børn, der ikke er socialt, fagligt eller sprogmæssigt klar til at deltage i den obligatoriske undervisning, når de starter i folkeskole," lød det fra partiets børneordfører Laura Lindahl.  

Hun kalder lovforslaget en risikobaseret tilgang, hvor man fokuserer på bestemte områder for at sikre børnenes fremtidsmuligheder. 

Lovforslaget bliver nu sendt i udvalg, før det skal andenbehandles i Folketinget.