Rasmus Nielsen: Positiv Politik er opfordringer frem for kontrol

KLUMME: Vi forbrugere kan godt bruge et lille vink fra myndigheder, så vi ved indkøb tænker på klimaet. Udgiver Rasmus Nielsen foreslår en ny mærkningsordning i sin serie om "Positiv Politik".

Lille Mølle ved Nyborg fra 1827 var alt andet end klimabelastende, når der skulle males lokalt korn. Skal fremtidens fødevarer ØK-mærkes, spørger udgiver Rasmus Nielsen.
Lille Mølle ved Nyborg fra 1827 var alt andet end klimabelastende, når der skulle males lokalt korn. Skal fremtidens fødevarer ØK-mærkes, spørger udgiver Rasmus Nielsen.Foto: Rasmus Nielsen/Altinget.dk
Rasmus Nielsen

Tænk nu, hvis min lille, selvudnævnte klumme-serie "Positiv Politik" hed "Negativ Politik".

Så ville jeg skrive om briterne, der er på vej i fortjent, dyb recession, fordi de vender os i Europa ryggen. Og de skader opbakningen til demokrati og folkevalgte umådeligt. De burde rydde op efter sig selv. I stedet lader de Thomas Cook gå konkurs og hæmmer en livsvigtig turisme i mange, ofte fattige, lande. Så meget for "British Empire".

Skrive om slagsmålet mellem den amerikanske præsident og Demokraterne i USA, der ligeledes skader respekten for politikere og det repræsentative demokrati.

Eller forslaget om øget skat på de smukke generationsskift i familievirksomheder, som ventes at indbringe én milliard til statskassen, men som snarere kan ende med mere "BMW-syndrom" (magelighed), lavere vækst/risikovillighed og flere europæiske løsninger blandt familievirksomheder. Og dermed tabte samfundsindtægter og beskæftigelse. En loose-loose-situation for kongeriget og de ansatte i virksomhederne. 

Nå, men tilbage til det gode humør og "Positiv Politik", der kan forene os på tværs af holdninger, bare holdningen er for folkestyre.

Grundloven og dermed retssamfundet er individets bedste beskyttelse mod statens eventuelle overgreb. Men omvendt skal staten jo også se til, at individet overholder de fælles fastlagte spilleregler. 

Kontrol er godt, men den stille opfordring til borgeren om at virke og leve aktivt og sundt er bedre. Tag nu folkestyrets små signaler til borgerne om den gode adfærd.

Det kan være trafikskilte om at passe på de små i trafikken.

Det kan være på vej ind på pizzeriaet, hvor elite-smileyen gerne smiler til én.

Eller det kan være et økologimærke, som flere af os i mange år har taget os råd til at købe ind efter. Det er et fint lille hint fra de fødevareproducenter og tilsynsførende embedsmænd om, at hér er noget sundt og godt for dyr og natur.

Godt for dyr og natur – men for klimaet? I dag er vi alle klimadisciple for Vorherre, og man skulle jo tro, at fødevarer med økologimærket var godt for klimaet?

Nej, slet ikke nødvendigvis, melder Mandag Morgen, som igen overrasker én – og gør én klog.

"Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion", skriver Peter Hesseldahl i ugebrevets special forleden om emnet.

En grøntsag, der er økologisk dyrket, kan eksempelvis have et større klimaaftryk end en, der er dyrket konventionelt – men det kan være særdeles svært for forbrugerne at gennemskue.

"Hvis forbrugerne tror, at de hjælper klimaet ved at vælge Ø-mærket, så er det blålys, for det har ikke nogen effekt," siger professor Jørgen E. Olesen, Aarhus, der er en internationalt førende forsker i landbrugets effekter på klimaet.

Den forrige regering forsøgte i foråret 2019 at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen (S) forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Tidligere klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) forsøgte også at få skabt et klimamærke, som skulle gøre det lettere for forbrugerne at vælge de mindst belastende fødevarer.

"Når vi står i supermarkedet, kan vi se indholdet af kalorier og fedt, men der står ikke noget om klimaet. Der var mange, der spurgte til det, og jeg følte, at vi var nødt til at have en mærkningsordning, der kan fortælle om klimabelastningen, fordi det betyder meget for forbrugerne," siger Lilleholt i dag. 

Fødevareerhvervet er faktisk med på den, hvis det kan gøres ukompliceret og entydigt, hvilket vist desværre ikke er så enkelt endda. Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer, forklarer:

"I praksis er det meget komplekst at opgøre. Det er muligt, at man kan beregne, om et stykke kød eller en grøntsag er mere eller mindre klimavenlig – men hvad nu, hvis det er et mere sammensat produkt som en kop kaffe eller en færdigret? Hvad tæller så med i mærket? Hvilke dele af produktionsprocessen er med i opgørelsen? Noget kan komme fra Danmark, andre ingredienser er fra forskellige steder i verden, og det kan veksle alt efter sæsonen."

O.k., jeg har været til så mange af de samvirkende købmænds årlige debatmøder på Folkemødet til at vide, at det er rigtig indviklet, hvordan vi sammen aftaler at mærke de fødevarer, vi skal have til indvortes brug.

Så ingen tekniske forslag herfra. Bare et håb om, at den gode Mogens Jensen fortsætter, hvor den lige så gode Lars Chr. Lilleholt slap. Så vi snart kan få et K-mærke sammen med Ø-mærket, så vi henne i dagligvareforretningen kan se, om vi – lige dér hvor vi står og går – bidrager til et bedre klima. Måske et ØK-mærke? Så kan de to hædersbogstaver få lov at leve videre for nye generationer :-).

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Nør-Pedersen

Direktør, Landbrug & Fødevarer, medlem, 2030-panelet, bestyrelsesformand, Fødevarebanken
civilingeniør, hd (CBS 1994)

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

0:000:00