Rasmus Nielsen: Positiv politik kan formidles på tværs af partiskel

Det bedste for en udgiver eller chefredaktør på et neutralt medie som Altinget.dk er, når man kan publicere positive eller bare konstruktive nyheder, der løfter sig over ideologiske skel – som nu i dag.

Årligt måler vi læsernes vurdering af vores redaktionelle linje: Er den da også så politisk neutral, som vi med vores rød-blå logo udgiver os for? Ja. Og 2019 er ingen undtagelse. 

Som altid er det firmaet Peytz & Co, der har gennemført brugerundersøgelsen, som de i øvrigt gør for flere danske medier.

Vi spurgte i foråret vores abonnenter: "Når du tænker på Altinget, tænker du så mediet som partipolitisk neutralt?" Det svarer overvældende 85 procent ja til (mod 82 procent i 2018). Flot, når man selv skal sige det, men nu kommer det bedste: "Nej, jeg oplever Altinget som overvejende højredrejet," svarer 3 procent. Og venstredrejet? Andre 3 procent. 8 procent ønsker ikke at svare/ved ikke. Tallene i 2018 var 4 procent blå og 3 procent rød.

Vi spurgte ligeledes læserne af den gratis forside af Altinget.dk – måske du selv var en af de flere tusinde, der svarede? Denne læserskare er bredere end de betalende abonnenter, der typisk bruger Altinget professionelt. Blandt gratisterne svarer 74 procent neutral, 7 procent siger rød, og andre 7 procent siger blå, 12 procent svarer ikke/ved ikke. Tallene året før var 72 procent neutral, 7 procent rød og 6 procent blå, 16 procent svarer ikke/ved ikke (afrundet).

Det er så overbevisende rene tal, at man næsten skulle tro, det er løgn.

Dette selvudnævnte krav om neutralitet påskønnes i Danmark og fremhæves forøvrigt også blandt svenske læsere i en tilsvarende brugerundersøgelse. Det fordrer igen, at sådan en hver anden fredag tilbagevendende spalte som "Ord fra Udgiver" tilsvarende bør forholde sig neutral overfor de rød-blå grøfter. Derfor i dag nogle ord om positiv politik, der går på tværs af partiskel og på en god dag i det små medvirker til opbakningen til det repræsentative demokrati.

Den står i Bornholms Lufthavn, skærmen. Den viser i et snuptag, hvor meget øen lige nu selv producerer af elektricitet, og hvor meget der importeres eller eksporteres via søkabel til Sverige. Produktionskilderne er vind, biomasse og sol.

Det er en fantastisk velkomst til Bornholm. På den levende skærm, hvor vindmøllerne bevæger sig i hast med vindstyrken, fornemmer man, hvordan øen har det lige nu. En dag kom jeg lige før solnedgang og ganske rigtigt: Produktionen af solenergi var minimal, men var der dog. Og man bliver ligefrem glad på elproduktionens vegne, når det blæser otte sekundmeter fremfor sølle to. "Der er smukt i Danmark, fordi det blæser," som øens store maler, Oluf Høst, sagde.

Landsdelen har udnævnt sig til det gode engelske ord Bright Green Island i målet om at være bæredygtig og CO₂-neutral allerede i 2025. Produktionen af fjernvarme og el er baseret på 100 procent vedvarende energi. Bornholm er med i et globalt forskningsforsøg om smart brug af vedvarende energi i samarbejde med blandt andet DTU.

Skærmen ændrer sig hele tiden på overraskende vis. Og man rammes af en umiddelbar glæde og næsten stolthed på naturens, borgeradfærdens og klimasagens vegne, når produktionen overgår forbruget, så der eksporteres og tjenes penge. Det øjeblik, fotoet er taget, var Bornholms forbrug 19,5 megawatt og forbruget en kende højere, 22,5 megawatt. Produktionen kom overvejende fra sol, men andre dage ser det anderledes ud. Spændende. 

Klimahensyn er blevet en folkesag på tværs af partiskel. Og når man har studeret skærmen og set forholdet mellem produktion og forbrug, får man lyst til at gå ud i det bornholmske samfund og gøre lidt selv. Bruge lidt mindre strøm. Glæde sig lidt mere over gangen i de vindmøller, man passerer – måske på vej til Folkemøde i Allinge.

Formidling af vores fælles samfund er blevet en karrierevej. Kommunikationsafdelingerne er mange, og plancher foran for eksempel offentlige byggepladser er normen. Kan formidlingen moderniseres, for eksempel ved at gøre den interaktiv som i lufthavnen?

Når man cykler ud af København indre by over Dronning Louises Bro, bliver man registreret. På den gode måde. Man bliver til et tal på linje med alle andre, der har cyklet over i dag – og i år. Det store cyklistfællesskab, der har sat bilen og træder til for miljøet. De store tal vidner om, at Danmark lige hér har en af verdens mest trafikerede cykelruter, måske nummer ét.

Igen påvirker en simpel skærm ens adfærd. Man bliver glad for, at man valgte cyklen. Man glæder sig over alle de andre, der gjorde det samme. Og gør det i morgen.

I mange år har Vejdirektoratet og kommuner været gode til at opstille plancher, der fortæller om, hvorfor der bygges, og hvornår det ventes færdigt (det forpligter!). Hér skal opfordres til, at det offentlige moderniserer de statiske plancher og sætter dem online som på Bornholm og ved porten til Nørrebro.

Når forældre for eksempel cykler deres små i skole. Var det ikke livgivende at blive mødt af en skærm, der siger: "Godmorgen. I dag er xxx elever kommet. Og xx lærere. I dag underviser vi i alt xxx timer. I alt xx.xxx elever er gået ud herfra siden 19xx. Osv.

Eller foran politistationen: Xxx indbrud opklaret siden år xxxx.

Ved hospitalet: I dag venter vi xxx patienter. Vi venter at lave xx operationer og xxx kontroller. Xx læger og xxx sygeplejersker er på arbejde i dag. Ventetiden på behandling er i snit nedbragt med x dage siden år xxxx. Osv.

Myndighederne er jo alle disse tal i forvejen som interne såkaldte KPI'er.

Selvfølgelig skal vi passe på, at hverken ansatte eller borgere føler sig overvåget. Men almindelig god etik kan forhindre det.

Måske man ikke lige foran skolen skal få et blink fra skærmen: "I kommer fem minutter for sent!" Men det er bedre præventivt at få at vide fra et blinkende skilt i vejkanten, at man kører 68, hvor man må køre 60, fremfor at blive blitzet af en anonymt parkeret fartkontrol.

Uanset om man vil mere eller mindre stat, så er vi alle på samfundsvognen. Mere og bedre formidling, der hvor borgeren kommer, af de velfærdsydelser, vi modtager, og af den fornuftige vej med klimahensyn, cykelture og rigtig fart, vil øge opbakningen til det samfund, vi holder med hinanden.