Præsident Biden kommer til at slide for at genopbygge Europas tillid til USA

BRUXELLES: Hvem havde for bare fem år siden forestillet sig, at over 70 procent af både danskerne og tyskerne en dag ville betragte det politiske system i USA som sammenbrudt?

Det er ikke desto mindre, hvad så stor en andel af de repræsentativt udvalgte borgere i Tyskland og Danmark svarer i en ny meningsmåling, som den paneuropæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR) har fået lavet i 11 europæiske lande.

I gennemsnit er det næsten to tredjedele af alle undersøgelsens over 15.000 adspurgte europæere, der svarer, at det amerikanske system mere eller mindre er brudt sammen. Omtrent lige så mange svarer på tværs af kontinentet, at de helst ser deres ledere forholde sig neutralt i en konflikt mellem USA og Kina, frem for at tage amerikanernes side.

Det er nogle gennemsnit, der også indeholder ellers meget USA-loyale lande som Storbritannien og Polen. Og vi taler vel at mærke om meningsmålinger, der blev gennemført i slutningen af november og begyndelsen af december sidste år. Altså en hel måned før, at en rasende folkemængde angreb Kongressen i den første uge af 2021.

Da Bush var præsident, var europæerne uenige om, hvordan USA skulle bruge dets magt. Med Biden på vej ind i Det Hvide Hus, er de nu uenige om, hvorvidt Amerika overhovedet har magt.

Mark Leonard
Direktør, European Council on Foreign Relations (ECFR)

Når Joe Biden i dag træder frem foran Capitol for at blive taget i ed som USA’s 46. præsident omringet af tusindvis af bevæbnede soldater, så bliver det ikke rigtig nogen festdag. Hverken for amerikanerne, hvis demokrati er splittet i aggressive fraktioner som aldrig før – eller for europæerne, der efter fire år med Donald Trumps kaotiske udenrigspolitik i vidt omfang har mistet tilliden til storebror ovre på den anden side af Atlanten.

Troen på amerikansk magt skrider
”De fleste europæere er glade for, at Biden bliver præsident i stedet for Donald Trump. Men vores undersøgelse afspejler samtidig, at der er opstået enormt stor tvivl i Europa om USA’s generelle troværdighed og styrke i verden,” sagde direktøren for ECFR, Mark Leonard, da han tirsdag fremlagde rapporten ’Den amerikanske magt i krise: Sådan ser europæerne Bidens USA’. Det skete under en videokonference sammen med andre eksperter og fremtrædende redaktører på tværs af Europa.

Nu er det jo ikke første gang, at en set med europæiske øjne kontroversiel amerikansk præsident bliver skiftet ud med en ny leder, som er meget mere populær her hos os. Men situationen er slet ikke den samme, som da Barack Obama afløste George W. Bush for 12 år siden, påpeger Mark Leonard.

”Da Bush var præsident, var europæerne uenige om, hvordan USA skulle bruge dets magt. Med Biden på vej ind i Det Hvide Hus, er de nu uenige om, hvorvidt Amerika overhovedet har magt,” siger han.

Tab af tillid til USA som beskytter
Nu kan man jo altid diskutere, hvor meget man kan læse ud af meningsmålinger – og den amerikanske præsident vil jo i hvert fald næppe lede sit land ud fra, hvad nogle europæere svarer i et spørgeskema. Men der er alligevel et par gode grunde til at bide mærke i undersøgelsen fra ECFR, når man analyserer det transatlantiske forhold på dette kritiske tidspunkt.

For det første, fordi undersøgelsen stort set ikke handler om, hvorvidt de adspurgte bedst kan lide Joe Biden eller Donald Trump. Den handler om, hvordan europæerne konkret ser USA’s betydning i verden lige nu, sammenlignet med Kina og Europa.

For det andet, fordi de mest markante tendenser i meningsmålingerne passer med nogle politiske udviklinger blandt de toneangivende europæiske regeringer.

Det drejer sig for eksempel om tabet af tillid til, at man kan regne med USA som økonomisk leder og militær beskytter.

Her svarer cirka en tredjedel af danskerne, at man slet ikke kan stole på amerikanerne mere, efter at de valgte Trump i 2016 – og to tredjedele siger, at man ikke bare kan forlade sig på amerikansk forsvar mere. De gennemsnitlige tal for undersøgelsens 11 europæiske lande ligger nogenlunde på samme niveau, om end over halvdelen af tyskerne svarer, at man slet ikke kan stole på amerikanerne mere.

Tyskland er vigtigere for Danmark end USA
I det hele taget kan tiltroen til USA blandt målingens godt 2.000 adspurgte tyskere ligge på et overraskende lille sted, set i lyset af den store vægt, som efterkrigstidens Tyskland ellers har lagt på det transatlantiske forhold.

”Jeg er forbløffet over de tyske resultater. Der er tydeligvis sket enorm strukturel skade på forholdet under Trump,” sagde den fremtrædende tyske redaktør Stefan Kornelius fra Süddeutsche Zeitung, da rapporten fra ECFR blev præsenteret.

Kornelius udgav i 2013 en meget rost, autoriseret biografi om forbundskansler Angela Merkel, som han har kendt gennem hele hendes politiske karriere. Derfor er det ikke uinteressant, når han vurderer, at Tysklands tab af tro på USA ”vil spille en rolle i dette valgår”, hvor tyskerne skal vælge en ny kansler.

Stefan Kornelius og andre bemærker også, at borgerne i en række europæiske lande – herunder Danmark – betegner Tyskland som det vigtigste land for dem at have et godt forhold til. For eksempel foretrækker 53 procent af de adspurgte danskere Tyskland, mens kun hver tredje dansker peger på USA og kun 9 procent på Storbritannien. Tyskerne selv vægter Frankrig tungere end USA, når de bliver spurgt.

Storbritannien og Polen vægter stadig USA tungest som partner i verden, men det er udviklingen i Tyskland, der umiddelbart er mest interessant.

Den afspejler nemlig en mere kritisk holdning til det transatlantiske forhold og en mere tydelig satsning på europæisk autonomi, som i hvert fald Frankrigs præsident har meget travlt med at konstatere.

Fransk udvikling i europæisk politik
”Paris føler sig bekræftet af, at Tyskland nu set med franske øjne er mere parat til at prioritere europæiske løsninger, fordi tyskerne har fået en mere realistisk opfattelse af USA,” siger Sylvie Kauffmann, redaktionschef på den franske avis Le Monde:

”Frankrigs ledere har længe ment, at man ikke kunne forlade sig på USA. Når jeg taler med folk i den franske administration i disse dage, siger de: Nu har amerikanerne lige så meget brug for os, som vi har brug for dem,” siger hun.

Set fra et fransk synspunkt har tyskerne endelig indset, at Europa virkelig har brug for en mere selvhævdende rolle og politik inden for både handel, teknologi og sikkerhed. Og at europæerne ikke længere skal bede USA om lov til at indtage den rolle. Det er tværtimod amerikanerne, der nu skal fortjene Europas tillid på ny.

Der er endnu et element, der taler for en mere ”fransk udvikling” af europæisk politik og forholdet til USA. Og det er Brexit.

Den britiske indflydelse er nu fuldstændig væk fra EU, og briterne får travlt med at gøre hoserne grønne hos den nye amerikanske præsident. Men det bliver ikke nemt for en Boris Johnson, der tydeligvis satsede mere på Donald Trump end på Joe Biden.

Præsident Biden har ikke lagt skjul på, at han ser premierminister Johnson som en slags europæisk fætter til ”klovnen” Trump. Der er samtidig alle mulige økonomiske, handelsmæssige og strategiske årsager til, at Biden vil prioritere reparation af forholdet til EU højere end nye aftaler med Storbritannien.

Den Europæiske Unions nye aftale med Kina
Set fra Paris og Berlin er det derfor det helt rigtige tidspunkt til at påvirke det transatlantiske forhold i en mere ligeværdig retning.

Man kunne høre et helt klart varselsskud for den udvikling, da EU lige før nytår underskrev en historisk investeringsaftale med Kina (Comprehensive Agreement on Investment, CAI). Aftalen havde været syv år undervejs. Man kan med rette spørge, hvorfor den pludselig kom i mål tre uger før magtskiftet i Washington, D.C.

Det var tydeligt, at den kinesiske præsident, Xi Jinping, så sit snit til at slå en kile ind mellem de vestlige stormagter. Men hvor kom den europæiske motivation helt præcis fra?

Joe Biden havde nok foretrukket en situation, hvor USA og EU i fællesskab stillede krav og forhandlede med de stadig mere dominerende kinesere – inden Europa indgik en ny økonomisk aftale med Beijing.

De europæiske ledere har lige så mange problemer med kinesernes tendens til at bruge handel og teknologi som geopolitiske våben, som USA har. Men EU’s investeringsaftale med kineserne signalerer, at selv om vi glæder os til at genoplive venskabet med Washington, så vil det kontinentale Europa samtidig finde sin egen plads i verden efter Trump og Brexit.

Også det kan man se afspejlet i undersøgelsen fra European Council on Foreign Relations: Næsten halvdelen af de godt 1.000 adspurgte danskere betragter det som sandsynligt, at Kina om 10 år vil udgøre en stærkere magt i verden end USA. I Tyskland er det 56 procent og i Frankrig 63 procent, der ser udviklingen sådan.

Har Trump gjort Amerika ”lille igen”?
På tværs af de 11 lande i meningsmålingen svarer i gennemsnit 60 procent, at deres ledere bør forholde sig neutralt i en konflikt mellem USA og Kina. Under en fjerdedel mener, at man bør stille sig på amerikanernes side i en konflikt med regimet i Beijing.

Som ECFR-direktør Mark Leonard skriver sammen med den bulgarske politolog Ivan Krastev i et debatindlæg hos Altinget:

”Den vigtigste lære fra disse data, nu hvor Biden tiltræder som Amerikas 46. præsident, er at europæerne ikke automatisk vil tage Washingtons side i en ny kold krig. Det betyder ikke, at de nødvendigvis er uenige i den amerikanske dagsorden. Problemet er derimod, at de er i tvivl om USA’s evne til at vinde.”

I mange europæeres øjne har Donald Trump ikke gjort USA ”stor igen” – men tværtimod svækket amerikanernes indflydelse og troværdighed i meget høj grad. Den erkendelse er i fuld gang med at ændre både Europas og Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og handelspolitik. Også over for det fremstormende Kina.

Det skred bliver en af de største udenrigspolitiske udfordringer i sigte for Joe Biden, når han løfter blikket fra balkonen og trapperne foran Capitol denne onsdag i januar.

Det er ellers ikke fordi, at den nye amerikanske præsident mangler problemer at tage sig af på hjemmefronten.