Professor: Med velfærdsstaten på retur er corporate volunteering på vej frem

INTERVIEW: Corporate volunteering, der er på vej frem i danske virksomheder, er en samfundsmæssig nødvendighed. Men der er en række udfordringer ved at implementere det amerikanske koncept i en dansk kontekst, siger CSR-ekspert.

IBM gør det, Skandia gør det, KMD gør det, Danske Bank gør det.

I de seneste år har flere og flere større virksomheder startet programmer for corporate volunteering, hvor de tilbyder medarbejderne at udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden. Det hjælper NGO’erne med at nå deres mål, styrker arbejdsmiljøet og den enkelte bliver mere tilfreds med sit arbejdsliv. What’s not to like?

Men det grundlæggende altruistiske CSR-tiltag kommer med en række udfordringer, når den skal bringes ind i en dansk kontekst. Det angår skellet mellem privatliv og arbejdsliv, mellem den private og civile sektor og om, hvordan man skal organisere corporate volunteering, fortæller Anne Ellerup Nielsen, professor Aarhus Universitet, der har forsket mange år i CSR og corporate volunteering.

“Corporate volunteering er stadig et meget lille område i Danmark, og der er kun ganske få virksomheder, som er kommet i gang med det. Det skyldes blandt andet, at der er forskellige hurdler knyttet til det,” siger hun.

Velfærdsstaten på retur
Corporate volunteering stammer fra den engelsksprogede verden og er noget, man har praktiseret i USA, England og Australien i årtier, hvor kulturen omkring velgørenhed altid har været stærk.

Corporate volunteering kommer med en lang række positive følgevirkninger, viser forskningen. Det styrker arbejdsmiljøet og skaber fællesskab blandt medarbejderne - selv de medarbejdere, der ikke selv laver frivilligt arbejde, men som har kolleger, der gør det, oplever et bedre arbejdsklima. Medarbejerne får mulighed for at styrke og udvikle kompetencer, de kan bruge i deres nuværendende eller fremtididige job. Og NGO’erne har ofte stor gavn af de færdigheder, som virksomhederne kan bidrage med.

“Den enkelte frivillighedsyder får også rigtig meget ud af det,” siger Anne Ellerup Nielsen.

“Følelsen af at gøre en forskel kan virke motiverende, skabe stolthed og give større arbejdsglæde, som fortsætter ind i det normale arbejdsliv.”

Men paradoksalt nok, er corporate volunteering er stadig meget småt i Danmark, selvom danskerne er i top over lande, der yder mest frivilligt arbejde.

“Grunden til, at vi ikke har set så meget corporate volunteering i Danmark handler først og fremmest om, at vi lever i et velfærdssamfund. Vi er vant til, at staten tager sig af mange ting, og derfor er der ikke skabt en kultur omkring corporate volunteering,” siger Anne Ellerup Nielsen og tilføjer:

“Men med velfærdsstaten på retur er det nærliggende, at corporate volunteering vinder indpas.”

Med velfærdsstaten under pres henviser Anne Ellerup Nielsen til blandt andet den voksende ældrebyrde, demografiske forandringer og urbaniseringen, der skaber affolkede landdistrikter og diverse liberaliserende politiske reformer gennem de sidste årtier.

“Gennem de senere år er man fra kommunalt plan begyndt at udnytte civilsamfundets kræfter til at hjælpe bestemte grupper, som ikke længere får eller kun får meget lidt støtte og hjælp fra kommunen eller staten.”

Civilsamfundet er blevet en nødvendighed. Derfor har man brug for flere kræfter, der med rette kan komme fra erhvervslivet.

Frivillighed er et privat anliggende
Der er dog et par hurdler omkring implementeringen af corporate volunteering på det danske arbejdsmarked. Den først relaterer sig til danskeres opfattelse af, hvad “frivillighed” er.

“Frivillighed og frivilligt arbejde er noget, der i Danmark altid har ligget dybt i privatsfæren, og vi har indtil for nyligt skelnet meget skarpt mellem privatliv og arbejde. Derfor kan det være svært at køre frivilligheden over i virksomhedskulturen,” siger Anne Ellerup Nielsen.

Normalvis får løn man løn for det arbejde, man udfører for en virksomhed, mens intentionen bag det arbejde, man udfører i civilsamfundet er drevet af omsorg og altruisme. Ifølge Anne Ellerup Nielsen er det nærmest en sociologisk opgave at få åbnet for en sammenkædning mellem de to former for arbejde:

“Det kræver at vi anligger et holistisk menneskesyn, hvor man nedbryder nogle grænser mellem fritid og arbejde og accepterer, at det den enkelte normalt gør i sin fritid også er til gavn for virksomheden.”

Og med det kan der opstå en “angst for kannibalisering af medarbejdere”, hvor virksomheden går ind i medarbejdernes fritidssysler.

“Nogle taler om begrebet “tvungen frivillighed”, hvis en virksomheden eksempelvis præsenterer en opgave som et frivilligt projekt, men medarbejderne føler et pres for at deltage.”

Den private versus civile sektor
Og det leder os videre til den næste hurdle: I og med corporate volunteering både er velgørenhed og samtidig PR, opstår der en gråzone mellem et frit og upåvirket civilsamfund og det private marked. 

"Der er mange dilemmaer i det her. Opfattelsen af frivillighed som noget privat og i tilknytning til civilsamfundet clasher med virksomheds- og markedsstyringen."

Vi taler om Danske Banks nylige undersøgelse af virksomheden corporate volunteering program Time to Give, hvor man blandt andet har opgjort, at de 472 danske medarbejdere, der har deltaget i programmet, har genereret det, der svarer til over 600.000 danske kroner i værdi.

“I civilsamfundet giver det ikke mening at måle og veje alting, sådan som man gør i virksomhedskulturen. Men sådan er det i erhvervslivet, alt skal vurderes og kunne bevises. I civilsamfundet skal det hjælpe."

Det kan også clashe for de medarbejdere, der vælger at deltage. For altruister er typisk ikke dem, der går efter en høj løn og lederstillingen, som Anne Ellerup Nielsen påpeger, og kan derfor blive afskrækket eller skabe modstand overfor ideen.

Hårfin balance mellem styring og frihed
Den sidste - og måske vigtigste - hurdle handler om virksomhedens interne organisering. I nogle tilfælde starter projekterne bottom-up gennem initiativrige medarbejdere.

“CSR-initiativer kommer tit på grund af pres fra stakeholderne oppefra. Men corporate volunteering kommer tit som en ønske nedefra, blandt medarbejderne,” siger Anne Ellerup Nielsen.

“Det er tricky, for det er meget at bygge et corporate volunteeringprojekt op for den enkelte medarbejder, og hvis man skilter med, at man gerne vil starte et projekt, står man pludselig med det hele selv, medmindre man er i en virksomhed som har en klar politik for hvordan det skal gribes an. Derfor taler man også om ‘burn out-problemet’, fordi nogle medarbejdere, hvor instinktet i forhold til at hjælpe andre er meget stærkt, risikerer at brænde ud."

Derfor er en anden løsning, at det er virksomheden, der er med til at drive programmet og skabe rammerne for medarbejderne i samarbejde med de tilknyttede NGO’er. Sådan er det oftest i de store virksomheder.

“Det er nyt og det kræver nogle ressourcer at organisere det internt. Selvom de fleste virksomheder er kommet på banen i forhold til CSR, er de ikke begyndt at udnytte den niche, corporate volunteering er.”

Men det er en hårfin balance mellem styring og frihed.

“Hvis det bliver alt for arrangeret og styret, begynder NGO'erne at protestere. De vil gerne selv have hånd i hanke med projekterne, og det kan virke lammendende for dem, hvis der er led i kæden, hvor der er for meget styring udefra.”

Mere frivillighed kommer med samfundssind
Trods paradokserne er Anne Ellerup Nielsen forhåbningsfuld omkring udbredelsen af corporate volunteering i Danmark.

“Jeg tror, der eksisterer mere corporate volunteering, end virksomhederne fortæller om, fordi de eksempelvis omtaler det som ‘det gør vi for lokalsamfundet’ og ikke råber højt omkring det. Men det skal kommunikeres for at det kan eksistere og virksomhederne skal inspirere hinanden, hvilket nogle virksomheder også er godt i gang med.”

Især håber hun, at coronakrisen give udviklingen et skub.

“Folk har lappet hele den politiske diskurs omkring samfundssind i sig. Jeg tror, vi kommer til at se mere af det på den lange bane. Og jeg tror faktisk at pandemien er en anledning. Vi har trods alt set virksomheder, store som små, der har produceret masker eller hjulpet til på anden vis,” siger hun og afslutter:

“Men der vil nok gå noget tid, da mange virksomheder har været så presset under krisen, at de slet ikke har haft sans for andet end at overleve”.

Forrige artikel Udviklingsministeren vil fokusere Danmarks bistand yderligere på Afrika Udviklingsministeren vil fokusere Danmarks bistand yderligere på Afrika Næste artikel Nye byrødder oplever, at de stort set bare blåstempler forvaltningers politik Nye byrødder oplever, at de stort set bare blåstempler forvaltningers politik
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.