Psykologforening: Lægen er ikke den eneste, der kan vurdere psykolog-behov

Hurtigere psykologisk vurdering
Hvis man fjerner henvisningskravet, så vil man ud over at opleve et mere tilgængeligt tilbud også skabe mulighed for at få den psykologfaglige vurdering hurtigere.

Det er vigtigt at vide, at en psykolog, der får en ny klient ind, altid indledningsvist laver en psykologfaglig vurdering af klientens symptomer og behov. Herunder ser psykologen også på, om psykologhjælp er den bedste faglige hjælp – eller om klienten for eksempel skal videre til psykiatrien.

Den praktiserende læge spiller en vigtig rolle, når det handler om at opspore de børn og unge, der har behov for psykologhjælp. Fremover bør det også være lægens opgave at hjælpe med at vise videre til psykolog, hvis man som læge møder en ung eller en familie med behov. Lægen er blot ikke den eneste, der er i stand til at identificere eller vurdere et menneske med brug for vurdering hos en psykolog.

Det sker faktisk allerede i dag, at voksne patienter kommer i offentlig behandling uden lægehenvisning. Det er Internetpsykiatrien i Region Syddanmark, som tilbyder psykologbehandling til mennesker med angst og depression, et godt eksempel på.

Her henvender man sig direkte uden lægehenvisning. De udfylder et spørgeskema, hvor psykologer inden for fem arbejdsdage vurderer, om man er i målgruppen for behandlingen. Herefter inviteres klienten til en videosamtale, hvor man afklarer, om tilbuddet er egnet.

Ventelister og afvisninger
Man kan også være bekymret for, om gratis psykologhjælp skaber længere ventelister hos psykologerne. Det kan jeg på sin vis godt forstå. For mange steder er der ventetid i dag – selvom der er kvalificererede psykologer nok.

Derfor kan jeg heller ikke forestille mig, at man politisk udvider ordningen uden samtidig at øge behandlingsloftet og tilføre ordningen flere psykologer med ydernummer. Skulle man bekymre sig, om der er kapacitet blandt psykologer, kan jeg berolige med, at det ikke er kvalificerede psykologer, der mangler. Heller ikke i yderområderne.

Der er sket en eksplosiv udvikling i antallet af børn og unge i psykiatrien. Fra 2009 til 2017 er antallet af børn og unge i psykiatrisk behandling steget med cirka 70 procent, viser tal fra Danske Regioner. Mange børn og unge med psykiske problemer henvises direkte til psykiatrien eller havner i en gråzone mellem forebyggende kommunale tilbud og behandlingspsykiatrien, fordi vi ikke har en såkaldt ”stepped care-model”, der fungerer godt.

Når vi samtidig ved, at knap 20 procent af alle henviste børn afvises i børne- og ungepsykiatrien, fordi de ikke hører til i psykiatriens specialiserede tilbud, så får man den tanke, at alt for mange børn og unge lades i stikken i det nuværende system.

Det viser alt sammen, at det eksisterende system ikke fungerer.

Kræver flere ressourcer
Når alt dette er sagt, kan jeg ikke lade være med at tænke, at Anders Beich og jeg er enige om det væsentligste. Vi kan begge se fordelene i, at et fremtidigt tilbud om gratis psykologhjælp til børn bliver forankret i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). PPR er tæt på i barnets liv, kan tilbyde en helhedsorienterede indsats og kan samarbejde på tværs.

Derfor er der store fordele i, at PPR både kan rumme den rådgivende funktion og en ny behandlende rolle. Det kræver flere ressourcer, og at man etablerer nye muligheder, der også koordinerer med eventuelle socialfaglige indsatser i barnets familie. Når det handler om de unge, der ikke hører til i PPR-regi, er det relevant at udvide målgruppen og rammerne i den eksisterende gratis-ordning, så flere unge kan få direkte hjælp.

Børn og unges psykiske mistrivsel vedrører os alle, og vi er mange, der er enige om, at området trænger til handling. For der er brug for, at børn får de bedste muligheder for at udvikle sig sundt og godt. Det kræver, at vi skaber gode løsninger i fællesskab – og koordinerer samarbejdet tæt og effektivt, så færre børn i fremtiden vil lide en unødig overlast, som vi sammen kunne have handlet på.