Debat

R-kandidat: Vores udlændingepolitik er ikke strategi

DEBAT: Morten Østergaard vil udtrykke mistillid til en regering, der sætter integrationen i stå. Det er dog ikke af strategiske årsager, at Radikale ønsker et opgør med hjemsendelsestanken, skriver Samira Nawa, folketingskandidat for Radikale.

At Radikale ikke blot ønsker sig en ny statsminister, men også en ny politik, er der intet nyt i, mener Samira Nawa.
At Radikale ikke blot ønsker sig en ny statsminister, men også en ny politik, er der intet nyt i, mener Samira Nawa.Foto: Pressefoto
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Samira Nawa
Folketingskandidat for Radikale Venstre

”Vi vil ikke bare have en ny statsminister, men også en ny politik.”

Mere og andet har Morten Østergaard (R) sådan set ikke sagt. Og det er ikke noget nyt – blot en gentagelse af, hvad han og Radikale Venstre hele tiden har sagt.

Alligevel står de politiske kommentatorer i kø for at kritisere Radikale Venstre for at ”udskrive udlændingevalget” og ”give kunstigt åndedræt til Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl”. Der er blevet sat talrige spørgsmålstegn ved, om Morten Østergaard mon ”har tænkt konsekvenserne af sin udmelding igennem”, og om han mon gør det ”af hensyn til stemmemaksimering”.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men hør nu lige engang. I en valgkamp har politikere et ansvar for, at politikken står knivskarpt.

Paradigmeskiftet er gået for vidt
Nogle partier har ladet Dansk Folkeparti proppe et paradigmeskifte ned i halsen på dem, men Radikale Venstre er ikke et af de partier.

Det er ikke for sjov, at vi ønsker et opgør med hjemsendelsestanken.

Samira Nawa
Folketingskandidat for Radikale Venstre

Vi mener, at paradigmeskiftet i dansk udlændingepolitik er gået for vidt.

Det synspunkt bakkes op af både fagbevægelse og private virksomheder, der mener, at det er skadeligt, at arbejdsmarkedstilknytning, sprogkundskaber og uddannelse skal tillægges mindst mulig vægt, når flygtninge søger om forlængelse af deres midlertidige ophold i Danmark.

I mange år efterspurgte Dansk Folkeparti og højrefløjen integration og tilegnelse af danske værdier.

Nu viser det sig, at langt de fleste ikke-vestlige indvandrere og efterkommere – på akkurat samme vis som etniske danskere – uddanner sig, arbejder og opmuntrer deres børn til at tage del i det danske samfund.

Nye krav
Så fandt man på nye krav. Problemet er bare, at uanset hvilke krav man fandt på i form af burkalov, håndtrykspåbud og tvangsvuggestuer, så viser det sig jo, at langt hovedparten af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere elegant smyger sig uden om målgruppen.

Ganske enkelt fordi burkaen ikke er udbredt, fordi håndtryk også er en anvendt hilsemåde uden for Danmarks grænser, og fordi forældrene hver morgen afleverer ungerne nede i vuggestuen, før de selv tager på arbejde.

Nu er det gået op for den politiske højrefløj, at der ikke er andet at stille op end et paradigmeskifte, der kan sende disse borgere ud af landet. Uanset hvor meget de arbejder for Danmark. Og uanset at de og deres børn har tilegnet sig sprog og kultur.

Læs også

Radikale siger fra
Hvis man troede, at man kunne lukke munden på Radikale Venstre, og at vi var klar til at give mellemfingeren til de mange medborgere, der hver dag knokler på danske arbejdspladser og bidrager til fælleskassen, så tog man fejl. Selvfølgelig står vi op for de borgere, der på lige fod med alle os andre møder op på arbejde, energisk tilegner sig sprog og kultur, uddanner sig og opdrager deres børn til at være danske medborgere.

Så undskyld mig. Men det er ikke af strategiske årsager, at vi radikale står op for vores medborgeres rettigheder. Det er ikke for sjov, at vi ønsker et opgør med hjemsendelsestanken.

Det er ganske enkelt et alvorligt anliggende for os. Og i en tid, hvor alle andre stiltiende har accepteret den udlændingepolitiske kurs, så siger vi højt og tydeligt fra.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Samira Nawa

MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 2014)

0:000:00