Debat

Rådet for Socialt Udsatte: København eksporterer sociale problemer

DEBAT: Udsatte presses til at flytte ud af København og til områder, hvor de kan betale for boligerne. Det er eksport af sociale problemer, skriver Vibe Klarup.

København er nødt til at modvirke brugen af dark design. Det vil sige bevidst chikanerende indretning såsom varmeriste med pigge, som skal holde gadesovere væk, skriver Vibe Klarup.
København er nødt til at modvirke brugen af dark design. Det vil sige bevidst chikanerende indretning såsom varmeriste med pigge, som skal holde gadesovere væk, skriver Vibe Klarup.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Vibe Klarup
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

Om ti år håber jeg, at andre byer ser mod København, når de søger inspiration til udvikling af en bæredygtig metropol.

Ikke kun når de vil gøre noget for cyklismen eller reducere CO2-udslippet, men også når de vil sikre en stærk social indsats. At være bæredygtig handler ikke kun om grøn omstilling, men også om en social bæredygtig politik.

Livet kan ramle for alle. Sygdom, fattigdom, ensomhed eller stofbrug kan gøre, at man ikke længere kan holde fast i tilværelsen og falder igennem sikkerhedsnettet.

Et område, der er særligt centralt for at skabe en by, der reelt er for alle, er boligpolitikken

Vibe Klarup
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

København skal have plads til borgere fra alle dele af samfundet. Men hvis København skal være en bæredygtig by, kræver det, at færre falder igennem, og at vi som fællesskab hjælper, hvis det alligevel går galt.

En bred og samlet indsats
At gøre byen socialt bæredygtig handler om byens socialpolitik, men det er ikke en opgave, socialforvaltningen kan klare alene.

Social bæredygtighed kræver en indsats på alle forvaltningsområder, fra offentlige, private og civilsamfundets aktører. Det kræver opmærksomhed i daginstitutioner og skoler, og en beskæftigelsesindsats der støtter borgerne.

Det kræver en byplanudvikling, der sikrer en blandet by, som den private sektor også kan se potentialet i som et vigtigt bidrag til et sammenhængende samfund, der giver optimale udfoldelsesmuligheder.

Uanset under hvilket område i København der bliver lavet politik, må spørgsmålet stilles: Er det socialt bæredygtigt, eller er der risiko for, at politikken virker ekskluderende og skubber mennesker ud i udsathed?

Boligmarkedet er et særligt problem
Et område, der er særligt centralt for at skabe en by, der reelt er for alle, er boligpolitikken, for det er i boligområderne, at vi møder hinanden.

Det er blevet svært at finde en betalelig bolig i København, og særligt mennesker på kontanthjælp er presset til at opgive deres liv i København og flytte til områder, hvor boliger er til at betale.

Eksport af sociale problemer kaldes det, men det handler om mennesker med netværk og familie i en by, der ikke længere er råd til at bo i.

Der er brug for flere billige boliger. Den almene sektors forslag om basisboliger er et godt sted at starte. Men også det private byggeri kan inviteres til en dialog om, hvordan social ansvarlighed kan være et parameter for byggeri.

Hvordan kan de private bygge små boliger, der er til at betale, i boligmiljøer præget af tryghed og fællesskaber, som også passer til socialt udsatte.

Giv plads i byen
Det er vigtigt, at byen er for alle. Det kræver, at alle giver plads til hinanden og til den forskellighed, der er mellem mennesker.

Mest tydeligt kan København blive en by, der går forrest, når det handler om at modvirke brug af dark design. Det vil sige bevidst chikanerende indretning, såsom varmeriste med pigge, som skal holde gadesovere væk. I stedet er der brug for at udvikle byens rum og funktioner, så de inviterer til ophold, fællesskab og aktiviteter for alle.

Det er en politisk opgave at sætte en fornyet ambition for København, men det kræver noget af alle københavnere at udleve en rummelig by. Mange københavnske virksomheder gør en prisværdig indsats, når de opretter småjobs og ansætter mennesker, der ikke kan passe et fuldtidsjob.

Men der er brug for, at flere får mulighed for at træde ind på arbejdsmarkedet. København har et stærkt civilsamfund, som binder os sammen i fællesskaber. Men der er brug for flere fællesskaber, der er åbne også for socialt udsatte, og som rækker ud til mennesker i ensomhed.

Og der er brug for, at alle københavnerne gør en dyd ud af, at ikke alle naboer er, som folk er flest.

Dokumentation

Temadebat: Hvem skal bo i København?

I løbet af de seneste år er befolkningstilvæksten i København nærmest eksploderet, hvilket er en kæmpemæssig udfordring for byplanlægningen.

Boligpolitik spiller selvsagt en central rolle i debatten om, hvem der skal bo i København, men den kommer også til at indeholde mange andre perspektiver.

Skal der for eksempel bo færre bilister i København? Skal der være rum til hjemløse? Og må boliger være grimme, hvis det gør dem billige?

Det har Altinget spurgt et hold af politikere og aktører om i den første af mange debatter i det nye univers for seriøs debat om fremtidens hovedstad.

Panelet vil også forsøge at svare på: Hvad kan og skal der gøres politisk for at påvirke befolkningssammensætningen Er København ved at udvikle sig til en by kun for de rige? Hvilken magt har politikerne overhovedet over, hvem der bor i København? Er det et gode, at Københavns befolkning vokser så hurtigt? Og hvordan ændrer borgernes brug af byen sig?

Mød panelet her:
  • Anne Skovbro, direktør, By&Havn
  • Frank Jensen (S), forhenværende overborgmester, Københavns Kommune
  • Gitte Seeberg, direktør, Autobranchen
  • Jesper Bo Jensen, forsker, Institut for Fremtidsforskning
  • Jesper Pagh, adjunkt, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, og forhenværende direktør, Arkitektforeningen
  • Kaare Dybvad (S), boligminister og medlem af Folketinget
  • Klaus Bondam, direktør, Cyklistforbundet
  • Ole Birk Olesen (LA), tidligere boligminister og kandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
  • Lars Autrup, direktør, Arkitektforeningen
  • Lene Espersen, direktør, Danske Arkitektvirksomheder
  • Mia Nyegaard (R), socialborgmester, Københavns Kommune
  • René Kural, lektor og arkitekt, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)
  • Vibe Klarup, formand, Rådet for Socialt Udsatte.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vibe Klarup

Generalsekretær, Amnesty International Danmark, formand, Foreningen Folkemødet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1996)

0:000:00