Radikale: Ny regering skal hjælpe fattige børn nu – ikke vente på kommission

Det er fint nok med en kommission, der skal se på alle ydelserne, men der skal ske noget for de fattige børnefamilier med det samme.

Det sagde Radikales forhandlere Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen på vej ind til kongelig undersøger Mette Frederiksen mandag, hvor hun på 19. dag forhandlede om grundlaget for en ny regering.

”Der skal ske noget nu for de familier, der lever i fattigdom, for de kan jo ikke sidde og vente på en ydelseskommission,” sagde Sofie Carsten Nielsen.

Hun slog fast, at Radikale støtter selve Socialdemokratiets forslag om at nedsætte en ydelseskommission, som skal kigge samlet på ydelserne, ”for det er et stort virvar”.

De kan jo ikke sidde og vente på en ydelseskommission

Sofie Carsten Nielsen (R)
Næstformand

”Men det hjælper bare ikke de børnefamilier nu, og det er det, vi skal tale om i dag,” sagde hun.

Socialdemokratiet har tidligere lovet en såkaldt "børnepakke", som skal hjælpe børnefamilier ramt af kontanthjælpsloftet i den tid, kommissionen arbejder. Det er ikke kommet frem, hvilke konkrete løsninger partierne diskuterer.

Partiledere indkaldt alene
Efter de første ugers forhandlinger har Socialdemokratiet taget processen videre til en mere intens fase, hvor de fire partier – S, Enhedslisten, SF og Radikale – sidder sammen og forhandler, og hvor der ikke på forhånd er sat noget sluttidspunkt for møderne.

Søndag forhandlede partierne i syv timer, og mandag mødte partierne så op til nye forhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg klokken 13. Ved halv seks-tiden gik partierne hver til sit, men senere på aftenen mødtes partilederne igen. Denne gang uden deres løjtnanter, og forhandlingerne var flyttet til Mette Frederiksens kontor, hvor de varede til klokken 23.

De hårdeste knaster i forhandlingerne er fortsat udlændingepolitikken, ydelserne og økonomien.

For Radikale er det afgørende at få flere penge i statskassen til at betale for velfærd og klima, og de vil helst gøre det ved at øge arbejdsudbuddet − altså mængden af, hvor mange der kan og vil arbejde i Danmark, og hvor mange timer de vil arbejde. Men de andre partier i forhandlingslokalet er meget imod det, Pernille Skipper (EL) kalder ”klassiske arbejdsudbudsreformer, der giver topskattelettelser til de rige eller slår på folk uden for arbejdsmarkedet.”

I pressen har de to partier set ud til at stå meget stejlt over for hinanden.

Men Radikale taler ikke meget om de elementer i deres 2025-plan, der går på at hæve pensionsalderen eller lette topskatten. Måske i erkendelse af, at forslagene er dødfødte.

I stedet nævnte Morten Østergaard mandag eftermiddag to andre veje til øget beskæftigelse.

”Der, hvor vi kan se, der er plads til at øge beskæftigelsen, er jo blandt andet, at vi i dag har 50.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde. Det er jo ikke godt nok. Det kommer til at forfølge os i mange år. Vi har også mange med flygtninge- og familiesammenført baggrund, og selv om vi har set en vækst i beskæftigelsen blandt dem, så er der behov for at få endnu flere med,” sagde han og pegede dermed på to udfordringer, som både S, EL og SF formentlig er enige i at gøre noget ved.