Rasmus Nielsen: Fornyet politikertillid er ægte positiv politik

Mandag Morgen gør dig klog. Det giver pote at sætte sig med ugebrevet i den time eller to, det nu tager at komme igennem. Måske det burde hedde "Mandag Morgen til Middag"? Nå nej, det lyder som noget, man kan spise. Men altså: Det bliver gerne hen ad middag, før man har tygget sig igennem de grundige artikler. Men klogere bliver man altid. Uanset hvor klog på politik og samfund man i forvejen føler sig.

Hvert nummer rummer et tema − denne gang om Mandag Morgens store valgundersøgelse, der bygger på ny forskning fra professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, YouGov og Forlaget Columbus Fond.

Man har omkring årets folketingsvalg spurgt et repræsentativt udsnit af vælgerne, 5.800 personer. Svarene kan meget belejligt sammenlignes med Gouls vælgerundersøgelser gennem de seneste 40 år.

I ugens løb gik resultaterne berettiget medierne rundt, for overraskende ser den tiltagende politikerlede ud til at være vendt. Nu spores igen vælgertillid til politikerne. 15 års nedadgående rutsjetur er vendt. Tilliden er tilbage på niveauet fra før krisen omkring 2010. Og det er − uanset politisk ståsted − en virkelig god nyhed. Positiv politik når det bedst.

I et røntgenblik på udviklingen opsummerer Mandag Morgen, at:

- Alle partiers vælgere tror mere på politikerne nu end ved valget i 2015.

- Vælgerne på arbejdsmarkedet har markant mere tillid til politikerne end vælgere uden beskæftigelse.

- Udviklingen bryder med en klar international tendens.

Skiftet i vælgernes tillid ser ud til at komme sent i foråret, hvor Danmark med to valg som bekendt var spændt politisk til bristepunktet.

"Det tyder på, at valgkampen, dens temaer og politiske udmeldinger har været afgørende for, at vælgerne igen tror mere på politikerne end før," siger Jørgen Goul Andersen til ugebrevet.

Han mener, at god økonomi og lav arbejdsløshed gøder jorden for en mere tilfreds vælgerskare. Ja, som den neutrale videnskabsmand, han skal være, tør han gå skridtet videre. Goul mener, at det gavner politikertilliden, at de tilpasser sig vælgernes ønske. Ifølge ham er det velfærd (= offentlige udgifter). Han henviser til, at politiske ledere fra såvel rød som blå blok under valgkampen lovede at bruge ekstra penge på offentlige velfærdsydelser.

Det er lige før, forskeren hér sætter lighedstegn mellem offentligt forbrug og politikertillid. Det er da også de senere år lykkedes tilhængere af en stor offentlig sektor at erobre ejendomsretten til ordet "Velfærd", der opfattes entydigt positivt og i dag stort set oversættes lige over til skatteyder- og erhvervsfinansierede offentligt udbudte serviceydelser.

I en af ugebrevets kendte, letafkodelige grafer påvises en sammenhæng mellem oplevet tilfredshed med offentlig service og politikertillid. Den tror jeg gerne eksisterer. Lav tilfredshed med offentlig service som folkeskole, sygehuse, børnehaver og hjemmehjælp er lig med (meget) lav tillid til politikerne. Og høj tilfredshed med offentlig service er gerne lig med (ret) høj tillid.

Høj tilfredshed med offentlig service behøver ikke betyde omfattende offentlig service, men lige så meget effektiv offentlig service, når man virkelig har brug for den, for eksempel ved akut sygdom eller ved fremmøde hos Borgerservice for at få nyt pas.

Såvel artikelserien som førnævnt forskeren balancerer på grænsen til at sætte lighedstegn mellem store offentlige udgifter og politikertillid. Det vil være at tage munden for fuld. Det er der næppe belæg for. Den stigende politikertillid omkring årets folketingsvalg kan simpelthen være udtryk for, at vælgere skal kunne se, at demokratiet virker, når et flertal kan skifte regeringen ud. Som i 2001. Hvor politikertilliden også steg.

Man kunne undersøge det modsatte, nemlig om en øget skattebyrde sænker tilliden. Hvad betyder eksempelvis den bebudede tre- til seksdobling af skatten på rygraden i dansk erhvervsliv, de familieejede virksomheder, der skal gå i arv? Denne del af erhvervslivet kører i disse måneder en intens kampagne mod, hvad de oplever som forringede og skadelige vilkår, og realiseres de, vil familievirksomhedernes opbakning til politikerne muligvis lide et målbart knæk. Hvor skal de gå hen, nu hvor Venstre er ved fuldstændigt at ødelægge det for sig selv i en valgperiode eller tre (se DR's Debatten fra i går)?

Temaet i ugebrevet rummer også den interessante vinkel, at vælgere fra de gamle, klassiske regeringsbærende partier S, V, K og R har størst politikertillid. Mens tilhængere af Nye Borgerlige og Stram Kurs − nok ikke så overraskende − er virkelig lede ved politikerne.

Valget i 2019 betød da også en massiv fremgang for de fire gamle partier. Mens de efter 2015-valget kun lige akkurat var i stand til at mønstre et flertal, genvandt de ved valget i år det tabte til 119 mandater − ganske tæt på deres gennemsnitlige styrke siden 1973.

Valgundersøgelsen foldes yderligere ud i de kommende ugers udgaver af Mandag Morgen, der ser på vælgernes holdninger, værdier og adfærd. Det skal nok blive spændende. Her løfter vi os over de daglige trakasserier. Det er dér, demokratiet, borgerne og de lange bølgeslag møder hinanden.