Rasmus Nielsen: Valgene afspejler tidsånden

Ugens udgave af Mandag Morgen indeholder som altid et tema, der også denne gang gør os kloge. Den omtaler ny forskning fra Aalborg Universitets Danske Værdiundersøgelse og bogen 'Usikker modernitet - Danskernes værdier fra 1981 til 2017'.

Det gør godt at dykke længere ned i valgerhavet end bare at svømme i de aktuelle bølgeskvulp, hvor bølgerne nu ellers kan gå nok så højt endda:

Bliver Margrethe Vestager formand for EU-Kommissionen? Desværre næppe efter nattens udsættelse. Bliver Mette Frederiksen statsminister i en ren S-regering, eller insisterer de allerede ministererfarne og altid ministermode radikale ledere på at komme med, hvorved SF vel også kommer med som en del af pakken, hvad de jo higer efter? Spændende bliver de næste dage, og S og R kommer til at slide hårdt på hinanden. Hvornår i fremtiden svinger det radikale pendul tilbage til blå side? Når og hvis Venstre får, hvad Radikale/EL/SF kalder en "anstændig" udlændingepolitik (igen)?

Regnen dryppede over Folkemødet, hvor der var længere mellem politikerne oven på en opslidende, lang valgkamp. Men folket var der og fyldte telte og scener: 114.000 i alt på fire dage mod de ellers rekordmange 112.000 året før. På folkemøderne er det øjeblikket med dets mange spontane møder, der tæller.

Lighed kan være godt, men frisind er dobbelt så godt.

Rasmus Nielsen
Udgiver af Altinget i Danmark og Sverige samt Mandag Morgen

Så er det godt at sætte sig tilbage med Mandag Morgen, vel vidende at man skal afsætte 1-2 timer til at blive klogere. Lad os copy-paste overskrifterne i MM Special: "Danskerne vil have lighed, tillid og frisind – og mindre skattesnyd". "Danskerne vil have mere økonomisk lighed". Så den morsomme, sigende: "Betal din skat, og ryg din hash". "Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid".

Temaet af Laura Ellemann-Jensen og den faste tandem Jens Reiermann og Torben K. Andersen reflekterer over Lars Løkke Rasmussens ord, da han fra Folketingets talerstol udskrev valget: "Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?"

Aalborg-forskerne under ledelse af lektor i sociologi Morten Frederiksen giver svaret:
Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere.

I udlandet griner stort set alle – fraregnet svenskere og franskmænd – højlydt af det danske skattetryk og den massive omfordeling; hvor de, der har overførselsindkomst og betaler minimal skat, kan slippe afsted med at beklikke jobskabere ved at smide ord som "skattely" efter virksomhedsejere, der virker grænseoverskridende, selv om de trofast betaler de officielle selskabsskatter. 

Skattely er på få år gået fra at have positiv klang til beklikkende klang. Nu er det ikke længere smukt at lægge båden bag klippeskæret. Den skal ud og tjene på åbent hav, uanset omkostninger og risiko for skipper og hans folk. Sagt af dem, der selv har deres på det tørre, fordi de forsigtigt holder sig på måtten.

Ordets nye betydning er ifølge forskerne helt i danskernes tidsånd. På den menneskealder, forskningsprojektet godt og vel dækker, er der sket store forskydninger i danskernes holdninger.

Det er stadig "slet ikke acceptabelt" i 2017 (cirka 72 procent) at modtage sociale ydelser, man ikke har krav på, mens tallet i 2081 dog var hele 90 procent.

Omvendt er holdningen til decideret skattesnyd: Hér fandt cirka 63 procent det uacceptabelt i 1981 mod 78 procent nu.

Så spørger forskerne til et af de mest grundlæggende spørgsmål i politik, nemlig graden af lighed. Hvor enige er danskerne over tid i udsagnet "Der skal være større indkomstmæssig lighed". Det nåede bunden lige ved finanskrisens udbrud, hvor kun omkring 15 procent af danskerne på tværs af uddannelser var enige. I 2017 er tallet steget til mellem 20 og 30 procent – flest af dem med videregående uddannelse er interessant nok enige.

Vel, en liberal-konservativ kunne med en vis ret påstå, at der fortsat er et massivt flertal af danskerne, der ikke ønsker større indkomstmæssig lighed. Det ses da også i holdningen til "Der skal være større økonomiske tilskyndelser til at gøre en indsats for den enkelte". Det mente cirka 59 procent i 1990 stigende til cirka 63 procent i 2008, hvorefter tallet falder kraftigt til cirka 40 procent i 2017.

Tidsånden blandt danskere understøtter dermed ganske godt valgresultatet og de overvejelser, forhandlerne om grundlaget for en ny regering gør sig i disse dage, hvor der skal tages endnu mere fra de rige, ofte flittige og risikovillige, og gives til de mindrebemidlede, selv om de er i den arbejdsduelige alder og gerne på overførselsindkomst.

Lighed kan være godt, men frisind er dobbelt så godt. Frisind til at lade andre få det liv, de ønsker – inden for grundlovens og det indre markeds frie rammer. Begge elsker jo den personlige frihed, som kan være svær at sluge for dem, der vil diktere lige regler og pengepung efter skat for enhver i folket.

Derfor er det befriende, at undersøgelsen også viser, at vi er blevet mere frisindede. Fra 1981 til 2017 er det blevet acceptabelt at foretage såkaldt "individuelle, lovlige handlinger" som at blive skilt, få abort, være homoseksuel, købe sex, dyrke løs sex eller tage sit liv (uha, sikke en ophobning af adfærd!). Ligeledes er brug af hash eller at medvirke til aktiv dødshjælp blevet betydeligt mere accepteret.

Så er der kategorien af "kollektive ulovlige handlinger", hvor der fortsat i 2017 er et flertal, der finder, at dette "slet ikke er acceptabelt". Men der er færre, der finder det helt uacceptabelt at modtage sociale ydelser, man ikke har krav på, det samme med at køre med offentlig transport uden billet.

Det får professor emeritus Peter Gundelach fra Københavns Universitet til i Mandag Morgen at give dette råd til den kommende regering:

"Vi ser en stor bevægelse i hele samfundet i retning af selvrealisering og større frisind på langt de fleste sædelighedsområder. Hvis regeringen vil gøre noget, kan det være på områder, som i dag er forbudt, men hvor mange mennesker synes, det er meget acceptabelt, som for eksempel brug af hash."

Sammenfattende virker strømmen i vælgerhavet for det nye flertals ønsker om mere lighed og omfordeling. Men samtidig må regeringen tage hensyn til den enkeltes ret til at vælge sin egen vej, for eksempel ved at anvende det EU, danskerne i stigende grad tiltror, til at bo og arbejde, hvor man føler sig godt til rette. Danmark skal passe på sine 200.000 ressourcestærke og goodwill-skabende landsmænd i udlandet, ligesom der er brug for at tiltrække højtuddannede, demokratisindede udlændinge til Danmark på for dem gunstige vilkår.

Danmark skal også under den nye regering være landet, hvor få har for meget og færre for lidt. Det er trods alt bedre end et land, hvor ingen har mere end andre, og hvor alle må nøjes med lidt, som var grunden til, at Østeuropa faldt til patten hos os i Vesten.