Rasmus Prehn vil folkeliggøre udviklingspolitikken: "Det kræver et begejstringsprojekt"

Man skulle tro, at udviklingsminister Rasmus Prehn (S) har indgået et væddemål om, hvor mange gange om dagen han kan sige ordet "solidaritet".  

Næsten uanset hvad man spørger ham om, indgår ordet i svaret.  

Det er endda en del af den titel, han har givet sig selv.  

"Solidaritetsminister".  

Jeg vil have flere danskere til at tage ejerskab over det arbejde, vi laver i den tredje verden. Over de senere år har vi desværre set et fald i danskernes opbakning til internationalt udviklingsarbejde. Jeg vil have flere danskere til at sige, at det er vigtigt. Det kræver et begejstringsprojekt.

Rasmus Prehn
Udviklingsminister (S)

"Det, der er brug for ude i verden, er mere solidaritet. Når vi ser på udfordringer som klimaforandringer, fattigdom, sult og så videre, er det behovet for mere solidaritet, der kæder det hele sammen. Det er solidaritet, der kan løse de udfordringer," siger han.  

Derfor handler det for Rasmus Prehn om at skabe mere opbakning til udviklingspolitikken.  

Den skal folkeliggøres, som han siger.  

"Jeg vil have flere danskere til at tage ejerskab over det arbejde, vi laver i den tredje verden. Over de senere år har vi desværre set et fald i danskernes opbakning til internationalt udviklingsarbejde. Jeg vil have flere danskere til at sige, at det er vigtigt. Det kræver et begejstringsprojekt."  

Danskerne er solidariske 
Rasmus Prehn mener dog ikke, at den dalende opbakning til udviklingsarbejdet er et symptom på en befolkning, der generelt er mindre solidarisk med omverden.  

Slet ikke, når han ser på de unge generationer – og det er, på trods af at man også her kan spore en manglende begejstring for blandt andet Operation Dagsværk.  

"De unge mennesker er solidariske. Bare se på, hvordan de engagerer sig i klimadebatten. En af de første ting, jeg blev inviteret til som minister, var et solidaritetsevent på Roskilde Festival. Her var mange unge mennesker samlet og råbte 'solidarity now!' Det handler om at få skabt en begejstringsfortælling omkring de aktiviteter, vi har," siger han.  

Indsatser skal puljes 
En ting er at stille diagnosen.  

En anden ting er at kurere sygdommen – også selvom man har en idé om, hvordan det kan gøres. 

For hvordan vil Prehn som minister sørge for, at den solidaritet, han ser i befolkningen, får luft under vingerne og forvandler sig til den opbakning, han gerne vil have fra danskerne? 

"Det handler om, at vi skal være bedre til at samle de kræfter, der er, om at skabe en begejstringsfortælling. Vi skal blive bedre til at bruge de tirsdagsdamer og torsdagsmænd, der bruger tusindvis af timer af deres fritid på at stå i genbrugsbutikker, der samler ind til den tredje verden. De er fremragende ambassadører," siger Rasmus Prehn, samtidig med at han slår ud med armene og får lyset til at glimte i den verdensmålspin, han har siddende i jakkesættet. 

"Samtidig handler det måske også om, at få ngo'erne til at gå sammen i nogle synergier og blive mere slagkraftige på den måde?" 

Og talestrømmen fortsætter, da han hurtigt uddyber:  

"Når Folkekirkens Nødhjælp har en karavane, der rejser rundt til landets uddannelsesinstitutioner, kan det virkelig blive en vitaminindsprøjtning til eleverne på gymnasierne og tekniske skoler, hvis de tager rundt sammen med Mellemfolkeligt Samvirke og Sex & Samfund og får talt det op." 

Er det noget, ministeriet skal stå for?

"Jeg skal ikke sidde her og fjernstyre frivillige initiativer. Men jeg kan facilitere nogle fremstød, hvor vi kan bruge de koordinationsredskaber og ressourcer, ministeriet har i forhold til at sammentænke og koordinere indsatser. Det skal vi bruge som motor til at få en bedre gearing på den aktivitet, vi laver. Hvis vi laver det rigtige setup, og vi laver den rigtige facilitering, kan vi pulje det, så det kan blive meget mere slagkraftigt," siger han.  

Private, public ... and people  
Det er ikke kun ngo'ernes indsatser, der ifølge Rasmus Prehn kan blive stærkere af at blive puljet sammen.  

Han mener i høj grad, det også gælder den anden vej, når offentlige institutioner samarbejder med private om udviklingsprojekter. Her skal man blive langt bedre til at tænke folket med netop for at sikre den folkelige forankring.   

"Det handler i virkeligheden om verdensmål 17: partnerskaber. Det skal der gøres meget mere ud af. Her handler det ikke kun om private og offentlige partnerskaber. Vi skal også have synergien fra privatpersoner og deres frivillige organisationer," siger han.   

Flere danskere skal kende verdensmål 
For Rasmus Prehn er det et erklæret mål at øge danskernes kendskab til verdensmålene.  

"Jeg har hørt, at det kun er 15 procent af danskerne, som ved, hvad verdensmålene er. Det er min ambition, at det tal skal være meget højere, og langt flere skal tage ejerskab over dem," siger han.  

Hvor meget højere det præcis skal være ved slutningen af regeringsperioden, er dog svært for ham at lægge sig fast på.  

"Det er fristende at sige 100 procent, selvom det nok ikke er realistisk. Man kommer nok aldrig så højt op. Men vi skal deropad," siger han.  

Både når det gælder Rasmus Prehns ambition om at folkeliggøre udviklingspolitikken og øge kendskabet til verdensmålene, må dommen vente lidt endnu. Personligt har han i sinde at deltage i så mange arrangementer rundtom i landet som muligt for at udbrede kendskab og begejstring for både verdensmål og udviklingsindsatsen.