Regering bruger sikkerhedskortet til at affeje kritik af FE-undersøgelse
MODSVAR: Regeringen bruger hensynet til Danmark og borgernes sikkerhed samt forholdet til andre landes efterretningstjenester til at affeje al kritik i høringssvarene til loven om en undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste.
Andreas Krog
RedaktørSagen om kritikken af arbejdsmetoderne og kulturen i Forsvarets Efterretningstjeneste skal undersøges. Det har været den klare holdning i den socialdemokratiske mindretalsregering siden Tilsynet med Efterretningstjenesterne 24. august i år udsendte en pressemeddelelse indeholdende sønderlemmende kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste.
Efter regeringens opfattelse så overtrumfer hensynet til nationens forhold til udenlandske stater og efterretningstjenester dog hensynet til at få afdækket detaljerne i kritikken. Det overtrumfer også hensynet til, at offentligheden finder ud af, om der blandt andet er foregået ulovlig overvågning af danske statsborgere.
Det står klart, når man dykker ned i Justitsministeriets kommentarer til de høringssvar, der er kommet ind i forbindelse med behandlingen af den særlov, som skal udstikke rammerne for undersøgelsen af kritikken.
”Undersøgelsen skal (...) i det hele tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at efterretningstjenestens aktuelle og fremtidige virkemuligheder, herunder i forhold til udenlandske samarbejdspartnere, ikke skades,” hedder det i kommentarerne til høringssvarene.
Alvorlige skadevirkninger
Kommentaren om hensynet til rigets sikkerhed og forholdet til andre lande går igen og igen i forskellige varianter i et notat med resumeer af høringssvar og tilhørende kommentarer fra Justitsministeriet.
”Det er afgørende at sikre, at kendskab til de meget sensitive oplysninger spredes mindst muligt, idet spredning af sådanne oplysninger vil kunne have alvorlige skadevirkninger for forholdet til andre landes efterretningstjenester."
Dette har sammenhæng med, at samarbejdet med andre efterretningstjenester generelt bygger på, at oplysninger om efterretningsvirksomhed behandles fortroligt. Er der ikke tillid hertil, vil udenlandske samarbejdspartnere blive tilbageholdende med at give oplysninger til og samarbejde med den danske efterretningstjeneste.
"Dette vil forringe efterretningstjenestens muligheder for i fremtiden at løse sine opgaver effektivt,” hedder det i en anden variant.
Spredning af sensitive oplysninger
Flere aktører har i deres høringssvar protesteret over, at kommissoriet for undersøgelsen ikke bliver offentliggjort. Men regeringen vil nøjes med at lade justitsministeren udarbejde kommissoriet og kun inddrage Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne – det såkaldte kontroludvalg, hvor medlemmerne er underlagt særligt strenge regler om tavshedspligt.
