Regeringen accepterer V-krav om lavere udligning for indvandrere

FORHANDLINGER: Regeringen har meldt sig klar til at imødekomme krav fra Venstre om at neddrosle udligningsordningen for udlændinge. Flere Vestegnskommuner kan dog fortsat vinde på reform.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Regeringen accepterer nu et centralt krav fra Venstre til en reform af den kommunale udligning.

Torsdag aften mødtes statsminister Mette Frederiksen (S) med Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, til et forsoningsmøde oven på den seneste uges ballade om Socialdemokratiets såkaldte spinmail.

Med til mødet havde Venstre et også tidligere fremsat krav om at skære mere ned for den særlige udligningsordning for indvandrere, end regeringen har lagt op til i sit udspil.

Et udspil, der ligger i tråd med tidligere anbefalinger fra Indenrigsministeriets finansieringsudvalg.

Fredag kunne finansminister Nicolai Wammen (S) så fortælle, at regeringen er parat til at imødekomme Venstre på det punkt.

”Vi vil gerne række hånden frem til et godt samarbejde, og derfor har vi sagt til Venstre, at vi er parate til i de videre forhandlinger at tage udgangspunkt i finansieringsudvalgets anbefalinger i udlændingedelen,” siger Nicolai Wammen til TV 2 News.

Vestegnskommuner står fortsat til gevinst
En nedjustering af udlændingeudligningen vil ifølge beregninger fra det ministerielle finansieringsudvalg særligt ramme en række kommuner på den københavnske Vestegn.

Regeringen har i sit udspil lagt op til at reducere udlændingeudligningen med lidt over en femtedel. Og herfra vil man nu lade en yderlig nedjustering af ordningen ske med et blik for udfordringer i kommuner med mange indvandrere.

”Der er en række kommuner, som har meget store udfordringer, når det gælder integration. Derfor vil vi lægge vægt på, at i den samlede aftale, der forhåbentlig kommer med Venstre og andre partier, der tager vi hensyn til, at man også de steder med store integrationsudfordringer skal kunne give en god service til borgerne,” siger Nicolai Wammen til TV 2 News.

Indfrielsen af Venstres krav om udligningen for indvandrere vil trække penge fra kommuner som Brøndby, Ishøj, Albertslund, Høje-Taastrup, København og Aarhus.

Men umiddelbart kan enkelte af kommunerne på den københavnske Vestegn fortsat vinde på en reform af udligningsordningen, hvis resten af elementerne i regeringens udspil fastholdes.

Det viser Altingets beregninger af et overslag af konsekvenserne (jf. faktaboks og beregninger herunder).

Effekt af omlægning af udligning for indvandrere (mio. kr.)

(Illustrativt overslag)
  Tab på udlændingeudligning
Regeringens udspil (-17,3 pct.)
Yderligere tab på V-krav (-50 pct.) Samlet gevinst/tab regeringens udspil Samlet gevinst/tab efter V-krav
København -78 -135 -544 -679
Brøndby -17 -30 35 5,8
Albertslund -12 -21 11 -10,4
Høje-Taastrup -17,1 -30 -15,3 -45
Ishøj -15,3 -27 34,3 7,7
Aarhus -28 -49 -19,6 -68
Dokumentation

Nedjustering af udlændingeudligning

Den kommunale udligningsordning indeholder en særlig selvstændig udligning for kommuners ekstraudgifter forbundet med indsatser over for indvandrere og deres efterkommere.

I 2020 summer ordningen op til samlet 5,2 milliarder kroner.

I regeringens udspil til en reform af udligning lægges der op til at nedjustere ordningen med 0,9 milliarder kroner svarende til 17,3 procent. Regeringen har fremlagt beregninger, der viser, hvor stort et tab eller en gevinst det vil betyde for de enkelte kommuner.

Venstre har rejst krav om at halvere ordningen. Det svarer til en nedjustering af ordningen med yderligere 30 procentpoint (32,7 procentpoint).

Altinget har forsøgt at beregne de økonomiske konsekvenser ved at indfri Venstres krav for en række af de kommuner, som ændringerne har størst betydning for.

Det er gjort ved at opskalere det tab, regeringen har beregnet for sit udspil, så det i stedet for en nedjustering på 17,3 procent modsvarer en nedjustering på 50 procent.

Der er ikke taget højde for, at regeringen også har taget au pair ud af grundlaget for opgørelsen af udlændinge i den selvstændige udlændingeudligning. Det lægges dog til grund, at denne effekt har begrænset betydning for de udvalgte kommuner.

Ej heller er der taget højde for, hvordan nedjusteringen implementeres set i forhold til tilskuddets fordeling i forhold til forskellige aldersgrupper m.m. Der er derfor kun tale om en illustrativ beregning.

Sådan er udlændingeudligning ændret i regeringens udspil

Der indgår i udspillet en justering af udlændingeudligningen, som reducerer det samlede tilskud i ordningen med i alt 0,9 milliarder kroner. Det indebærer, at voksne efterkommere ikke indgår i basisbeløbet, og at forholdet mellem de aldersbetingede tilskud tilpasses svarende til resultaterne af en undersøgelse fra Vive. Justeringen sigter på at løse de største problemer med blandt andet vækst i ordningen.

Tidligere analyser fra blandt andet finansieringsudvalget har peget på, at ordningen bør reduceres. Den konkrete størrelse af nedjusteringen er fastsat under hensyntagen til, at nogle kommuner har højere omkostninger som følge af afledte udgifter til indsatser til forebyggelse af kriminalitet, bekæmpelse af parallelsamfund mv. samtidig med at disse kommuner har en høj andel af udlændinge. Der kan også være tale om øgede udgifter til efterkommere, som selv i tredje generation er dårligt integrerede, og som ikke indgår i udlændingeudligningen.

Au pairs er samtidig taget ud af opgørelserne af tilskud i udlændingeudligningen.  

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00