Regeringen kommer under pres for at sikre flere penge til ældre på finanslov

FINANSLOV: Regeringens prioritering af ældre i finanslovsudspillet vækker skuffelse hos støttepartier, som vil møde op med krav om faste teams og flere varme hænder.

Regeringen har prioriteret 200 millioner kroner ekstra til ældreområdet næste år. Finansminister Nicolai Wammen og statsminister Mette Frederiksen må dog formentlig til lommerne, hvis de skal stille støttepartierne tilfreds. 
Regeringen har prioriteret 200 millioner kroner ekstra til ældreområdet næste år. Finansminister Nicolai Wammen og statsminister Mette Frederiksen må dog formentlig til lommerne, hvis de skal stille støttepartierne tilfreds. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog FriisCecilie Toft

"Uambitøst". Sådan betegner Enhedslisten regeringens prioritering af ældre i finanslovsudspillet.

"Vi er noget skuffede over udspillet på ældreområdet. I forhold til de udfordringer, vi står over for, løser det her jo overhovedet ikke problemstillingen," siger gruppeformand og ældreordfører Peder Hvelplund.

Regeringen har afsat 200 millioner kroner ekstra årligt i 2021 og 2022, som skal fremme kvaliteten og kompetencerne hos ansatte i ældreplejen. Derudover afsættes 20 millioner kroner til et videreførelse af et forsøg med en ledsagerordning for ældre med synshandicap i 2023 samt 8,7 millioner i 2024.

Udover de konkrete prioriteringer på ældreområdet henviser regeringen også til den kommende velfærdslov, som skal sikre, at pengene følger med, når der bliver flere børn og ældre.

200 millioner fordelt på knap 100 kommuner er jo altså ikke ret meget. Så jeg kan roligt sige, at vi kommer med noget på ældre, som er mere ambitiøst end det, regeringen foreslår.

Lisbeth Bech-Nielsen
Finansordfører, SF

SF: Ældre er i top fem
Enhedslisten har endnu ikke lagt sig fast deres konkrete finanslovskrav endnu, men Peder Hvelplund er ikke i tvivl om, at der skal flere penge på bordet til ælde.

"Jeg kan ikke sige, præcist hvor tungt ældreområdet kommer til at veje i vores krav. Men det er da helt åbenlyst, at regeringens udspil ikke lever op til de forventninger, vi har," siger han.

SF har allerede udråbt generationsforurening og fremrykning af minimumsnormeringer som deres hovedkrav, men prioriterer også et løft i ældrevelfærden højt.

"Ældre er i hvert fald i top fem for os," siger finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen.

Faste teams og flere varme hænder
I næste uge kommer SF med deres udspil til finanslov, hvor også prioriteringerne på ældreområdet vil blive mere konkrete.

0:000:00