Debat

Replik: Jens Christian Grøndahl skærer alle muslimer over én kam

REPLIK: Muslimer i Danmark er ikke en homogen gruppe og at forestille sig, at de skulle stå frem og give udtryk for en fælles holdning er absurd. Det er lige så absurd, som hvis vi forventede, at kristne danskere skulle gøre det, skriver Signild Vallgårda.

Det er højst et marginalt mindretal af danske muslimske mænd, der udøver social kontrol mod kvinder, skriver Signild Vallgårda.
Det er højst et marginalt mindretal af danske muslimske mænd, der udøver social kontrol mod kvinder, skriver Signild Vallgårda.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Signild Vallgårda
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 

Jens Christian Grøndahl skriver på Altinget 23. februar om mennesker, som kommer fra andre lande, der bringer noget med sig, som vi ikke vil integrere til forskel fra frikadellerne og vindmøllerne i SAS’ reklamevideo.

Han ser, hvordan indvandrere bringer social kontrol, kvindeundertrykkelse og en forestilling om, at religionen står over lovgivningen. Han skriver desuden: ”Jeg har før talt for, at det må være op til de danske og skandinaviske muslimer at vurdere, hvordan islam bliver kompatibel med det verdslige demokrati. Men de må gerne snart fortælle os, hvad de når frem til.” 

Fejlslutning
Min anke: Hvem er de? Er danske og skandinaviske muslimer en homogen gruppe, som det giver mening at klumpe sammen i et ’de’, som jeg læser, at Jens Christian Grøndahl gør? Der er danske muslimer, der ønsker et kalifat i Danmark, og danske muslimer, som deltager i det danske folkestyre på alle niveauer og inden for mange partier, og som ikke kunne drømme om at lade religionen går forud for demokratiet. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der er danske muslimske mænd, som undertrykker og kontrollerer deres koner og døtre, og der er danske muslimske mænd, som støtter deres koner og døtre i at få uddannelse og klare sig selv og selv vælge deres ægtefæller.

Der er danske kristne mænd, som undertrykker og kontrollerer deres koner og døtre, og der er danske kristne mænd, der aldrig kunne drømme om at gøre det. Når man læser Jens Christian Grøndahls tekst, kunne man få det indtryk, at kvindeundertrykkelse og sammenblanding af religion og politik er væsensfremmed for Danmark. 

Der er danske muslimske mænd, som undertrykker og kontrollerer deres koner og døtre, og der er danske muslimske mænd, som støtter deres koner og døtre i at få uddannelse og klare sig selv.

Signild Vallgårda
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 

Generaliseringer
Jeg tror gerne, at kvindeundertrykkelse, social kontrol og ønske om religiøst politisk styre forekommer mere i visse indvandrermiljøer end i andre miljøer. Men fænomenerne findes sandelig også blandt kristne i Danmark.

Både kvindeundertrykkelsen og sammenblandingen af religion og politik, og de er ikke kommet med de seneste årtiers indvandring. Min væsentligste anke mod Jens Christian Grøndahls tekst er dog ikke hans skønmaling af Danmark, men hans generalisering af befolkningsgrupper.

Muslimer i Danmark er ikke en homogen gruppe, og at forestille sig, at de skulle stå frem og give udtryk for en fælles holdning er absurd, lige så absurd, som hvis vi forventede, at kristne danskere skulle gøre det. Generaliseringer er aldrig gode for den offentlige debat, hverken positive eller negative.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Signild Vallgårda

Professor emerita, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Cand.mag. i historie og litteraturhistorie (Københavns Uni. 1983), dr.med. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00