Riisager i afskedsinterview: Hvis man fjerner nationale test, stiller man eleverne i en meget sårbar situation

Denne artikel blev bragt første gang 7. maj 2019. 

Hvis du fjernede karakterne og de nationale test, vil du stille eleverne i en meget, meget sårbar situation. Jeg ved godt, at de partier, der vil det, synes, de gør eleven en tjeneste. Men det mener jeg ikke, de gør. De fjerner de faglige strukturer, som er elevernes rettigheder.

Merete Riisager
Undervisningsminister (LA)

Ser man tilbage på Merete Riisagers næsten 2,5 år lange ministerperiode, fremtræder flere umiddelbare modstillinger.

På den ene side har hun blandt andet etableret frihedstiltag som forsøgsskoler, løsnet rammerne om 50 skoler, der fik lov til at gøre skoledagen kortere, og justeret folkeskolereformen. Samtidig mener hun, at det bør være på hendes efterfølgers dosmerseddel at gøre op med folkeskolens 215 kompetencemål.

På den anden side har hun strammet grebet om fraværsregistrering i gymnasiet, strammet tilsynet med friskolerne ad flere omgange og fortsat sit forsvar for betydningen af karakterer og de nationale test.

Alt i alt giver det et billede af et bolværk, der nogle steder er blevet løsnet, mens det andre steder er blevet strammet.

Ifølge den hende hænger de to umiddelbare modstillinger i hendes hverv ”perfekt sammen”.

”Hvis du skal have mere frihed, så skal du også have mere ansvar. Det hænger sammen,” siger Riisager og fortsætter:

”En hvilken som helst fri organisation må også stå på mål for nogle bestemte parametre. De frie skoler behøver ikke at have nationale test, men som forælder skal du også betale mere. Og du tager også en større risiko, fordi der ikke er samme sikkerhedsnet for en fri skole, som der er for folkeskolen. Den fri grundskole kan jo for eksempel gå konkurs.”

Nationale test er en basal rettighed
Et af de mest omstridte og omdiskuterede emner i den seneste tid, der illustrerer modstillingen i Riisagers embedsperiode, er de nationale test.

Og hendes forsvar heraf.

Med mere frihed følger mere ansvar. Og derfor kan der ifølge Riisager heller ikke blive tale om at afskaffe de nationale test, som flere partier og forskere har anbefalet.

Senest da to Aarhus-forskere i starten af april præsenterede deres rapport, der i kontante vendinger kritiserede testene for at fejlbedømme elevernes evner.

Ganske vist skal de nationale test ifølge Riisager sendes til reparation.

”Helt faktuelt og pædagogisk kan de nationale test indrettes bedre. De er ti år gamle, og de skal gøres bedre," siger Riisager.

Derfor er der også nedsat en ekspertgruppe med flere kritikere af testene, der blandt andet skal se på, hvordan testene kan ”kvalificeres” yderligere.

Men de skal ikke afskaffes, forklarer hun.

For de nationale test er en basal rettighed, der skal sikre eleverne, at alle skoler har det nødvendige faglige niveau.

Og det er svært at følge på andre måder end med nationale test, mener Riisager.

"Det er en relevant rettighed at have en eller anden form for temperaturmåling af fagligheden på en skole. Det bør det ikke være op til den enkelte skole,” siger Riisager.

Dem, der kritiserer de nationale test og var klar til at suspendere dem, glemmer de det?

”Ja, det synes jeg. De bør forsvare nogle af de elever. Især nogle af de elever, der ikke kommer fra hjem med en bogreol. Forældre med høje uddannelser er tilbøjelige til hurtigt at flytte deres børn, hvis de oplever, at fagligheden ikke er i orden. Men der er andre samfundsgrupper, der ikke er så tilbøjelige til at flytte deres børn, hvis fagligheden ikke er i orden. Det er dem, der lider under det, hvis man ikke sørger for at følge med,” siger Merete Riisager.

Et liberalt forsvar for de ressourcesvage
Riisager betragter de nationale test som en liberal måde at sikre de ressourcesvage elever.

”Selvom man er liberal, ønsker man jo at forsvare det enkelte individs rettigheder. Og det er en af børnenes rettigheder at gå i skole, og at vi stiller gode skoler til rådighed for alle.”

”Så kan man have alle mulige teoretiske diskussioner af, hvordan de nationale test skal indrettes. Jeg har masser af holdninger til det, men det relevante er, om man skal have dem eller ej, og det skal man. For eleverne skyld.”

Hun kæder debatten om de nationale test sammen med debatten om karakterræs og muligheden for at karakterfritage elever i gymnasiet.

Dem, der taler højest, bliver hørt mest, lyder hende kalkulen. Derfor glæder hun sig til at se udfaldet af evalueringen af de nationale test, hvor de praktikere, der arbejder med de nationale test til daglig, også skal høres. Og måske − måske ikke − få gjort de kritiske røster til skamme.

Ifølge Riisager kunne den del af evalueringen nemlig ende med at vise, at der er større tilfredshed med de nationale test, end den ophedede debat giver indtryk af.

Det mulige udfald så man ifølge Riisager ved evalueringen af det første forsøg med færre karakterer i 1.g i gymnasiet. Her viste evalueringen dels, at størstedelen af eleverne følte sig mindre pressede af at gå i skole, men samtidig at 81 procent  svarede, at den manglende bedømmelse gjorde dem usikre på deres niveau.

Og det er det billede, som Riisager gisner om vil gentage sig i evalueringen af de nationale test.

”Det er meget tankevækkende, at det tilsyneladende er en minoritet, der ønsker en karakterfritagelse, men de taler så højt, at man får det indtryk, at det måske er alles ønske. Her er det min opgave at sige, at vi bliver nødt til at lytte til de 83 procent, der gerne vil snakke med læreren om, hvordan det går, men også gerne vil have en karakter,” lyder det fra Merete Riisager, inden hun binder evalueringen sammen med den kommende evaluering af de nationale test.

”Jeg kender ikke tallene for de nationale test, for det er ikke undersøgt endnu. Men jeg kunne godt få den tanke, at mange forældre gerne vil vide, hvordan det går med deres børn i skolen, og synes, at det er godt med en fast prøve, hvor de kan få de informationer.”

Prøver og test skal afdramatiseres
Interviewet åbenbarer endnu en potentiel modstilling i Riisagers virke.

For hvordan kan man på den ene side ivrigt forsvare omdiskuterede nationale test og karakterer, præmiere skoler økonomisk for at løfte elevernes karakterer og yderligere have et ønske om at indføre karakteren 12+ for den ekstraordinære præstation?

Og på den anden side bruge noget af sin ministerperiode på at harcelere kraftigt mod den perfekthedskultur, der ifølge ministeren præger samfundet og truer med at sende de unge til tælling.

Bidrager det ikke blot til et øget præstationspres, kunne man spørge?

Ifølge Riisager skal den umiddelbare modstilling løses ved at ”afdramtisere” betydningen af prøver og test.

”Vi skal betragte prøver og test som et almindeligt værktøj i undervisningen. I Danmark har vi ikke bemærkelsesværdigt mange prøver og test i vores uddannelsessystem sammenlignet med andre lande. Men vi har en oplevelse af, at tingene skal være perfekte. Det er der, problemet ligger,” siger Riisager.

Ansvaret for at præstere til prøver og test skal derfor tages væk fra børnene, mener hun.

”Presset, vi lægger på eleverne, bliver slet ikke italesat. Men karakterer og prøver, som har været en del af skolesystemet i 200 år, og som er endnu mere fremtrædende i andre lande, får lov til at fylde hele debatten,” lyder det undrende fra Riisager.

Afskaf ansvar for egen læring i de små klasser
Presset skal i stedet flyttes over på forældrenes og skolernes skuldre.

Det skal blandt andet ske gennem det allerede varslede opgør med kompetencemålene. Her fylder ansvaret for egen læring ifølge Riisager alt for meget. Særligt for de små elever.

”Vi skal for det første have ændret den pædagogiske tradition, så man ikke lægger ansvaret for læringen over på barnet,” siger Riisager og ser tilbage på læringsmålsstyring med pessimisme.

”Man har bedt børn i 2. klasse om at rate sig selv på, hvad de vil lære i den her uge. Sådan endte læringsmålstyringen ude i klassselokalerne. Hvad har du lært, hvad vil du lære. Det er et helt vildt metaniveau i indskolingen, man beder børnene om at varetage,” lyder kritikken.

Skal det afskaffes i de små klasser?

”Fuldstændig. Du har ikke noget ansvar for det i indskolingen. Overhovedet.”

Er det forældrene, der skal tage større ansvar for at løfte presbyrden fra børnene?

”Forældrene kan gøre rigtig meget," siger Riisager.

"Skolerne kan også gøre noget. For eksempel ved at gøre op med det her overdrevne børneansvar og ansvaret for egen læring i de små klasser. Når du går i indskolingen, har du absolut intet ansvar for din egen læring. På mellemtrinnet kan du tage ganske lidt ansvar. Og i udskolingen en lille smule mere. I gymnasiet ganske meget, og på de videregående uddannelser har du hele ansvaret. Men det er vigtigt ikke bare at betragte et barn som et barn, men at se på hvilken alder det har. Det gør vi næsten ikke i den danske uddannelsestradition. Det er faktisk helt vildt,” siger Riisager som forklaring på sin efterlysning af mere voksensansvar i skolesystemet og præstationsræset.

”Der måtte godt have været endnu mere frihed”
Spurgt til, hvilke opgaver Merete Riisager giver videre til sin arvtager, lyder svaret, at der er brug for at forenkle folkeskolens struktur. Opgøret med læringsmålene skaber et behov for at lave nogle ”enklere” og ”mere pædagogiske” værktøjer.

”Jeg håber, at man i højere grad vil arbejde frem mod, at folkeskolerne også er enheder med en skoleleder i stedet for at betragte folkeskolen som en koncern, hvor der bliver udsendt et dekret fra centralt hold, som alle skal rette ind efter. Den enkelte skole skal også kunne have sit eget pædagogiske liv, hvor man diskuterer, hvad det rigtige er for dem. Det er ekstremt motiverende og frisætter en masse energi lokalt."

Den del af projektet er Riisager ikke nået helt i mål med, fortæller hun. Der er ganske vist blevet etableret en forsøgsordning, hvor 75 skoler kan søge om at afvige fra væsentlige dele af folkeskoleloven, som elevplaner, klassekvotienter og understøttende undervisning.

Men ønsket om et ti år langt forsøg, hvor alle kommunerne skulle have én selvstyrende skole, der skulle forene det bedste fra friskole- og folkeskoleverdenen, blev aldrig til virkelighed.

”Jeg er kommet igennem med mere, end jeg havde håbet på,” opsummerer Riisager. ”Men hvis du spørger mig, måtte der godt have været endnu mere frihed, så den enkelte skole selv kan beslutte, hvordan de vil indrette sig.”

Merete Riisager annoncerede i oktober, at hun stopper i dansk politik efter valget.