RIKO: Regeringen skal nytænke indsatsen for at nå verdensmål 16

DEBAT: Danmark skal stoppe med at øge militære investeringer og i stedet fokusere midler og kræfter på konfliktforebyggelse, konfliktløsning og fredsopbygning. Det skriver Rådet for International Konfliktløsning i anledningen af High-Level Political Forum, hvor verdens spidser skal tale om FN's verdensmål.

Af Anne Kristine Raunkiær-Jensen, Forperson for Rådet for International Konfliktløsning (Riko)

I disse dage mødes politikere, erhvervsliv og civilsamfundsorganisationer til High-Level Political Forum i New York for at diskutere FN's verdensmål. Mødet er et af FN's vigtigste politiske fora til at diskutere implementeringen af målene – i år med særligt fokus på verdensmål 16 om at sikre fred, retfærdighed og stærke institutioner i 2030, og det er på høje tid.

Fra verdensmålenes forgænger – de såkaldte Millenium Development Goals – ved vi, at stater hverken kan bekæmpe fattigdom, sikre økonomisk fremgang eller ligestilling, hvis de er skrøbelige eller konfliktramte. Ud over at være et mål i sig selv, er verdensmål 16 derfor også en forudsætning for at opnå mange af de andre mål.

I en nyligt udgivet rapport baseret på data fra krigs- og kriseramte lande skriver organisationen Plan International for eksempel, at især piger rammes hårdt af den usikkerhed og fattigdom, som konflikt fører med sig. Det har betydning for deres skolegang, og rapporten slår fast, at vi vil være 150 år om at sikre kvalitetsuddannelse for alle piger – altså verdensmål 4 – hvis ikke vi gør noget ved det og stopper konflikterne.

Fokuser på verdensmål 16
Det siger måske sig selv, at et fredeligt samfund er en forudsætning for bæredygtig udvikling. Ikke desto mindre har vi kun set langsomme fremskridt eller direkte tilbagegang på verdensmål 16 de sidste fire år.

Sidste år viste verdens førende måling af fred, Global Peace Index, som rangerer 163 lande i forhold til, hvor fredelige de er, det værste resultat i fire år – dog med en lille fremgang i 2019. Samtidig skriver det globale netværk, Global Alliance, som rapporterer om fremskridt på verdensmål 16, i en ny rapport, at mere end 80 procent af verdens ekstremt fattige vil leve i skrøbelige og konfliktramte stater i 2030.

Derfor er der stærkt brug for at fokusere på verdensmål 16 netop nu. Som forperson for Rådet for International Konfliktløsning deltog jeg i maj i en for-konference til dette års High-Level Political Forum. Her var netop verdensmål 16 til debat samt de dele af de andre mål om blandt andet kvalitetsuddannelse og ligestilling, som også bidrager til fred og retfærdighed – samlet kaldet SDG 16+. Den klare konklusion var, at der er behov for markant at øge indsatsen for at nå i mål med SDG16+.  

I en fælles deklaration forpligtede civilsamfundet sig til at gøre sit og for eksempel forbedre indsamlingen af data for, hvad der virker i forhold til at reducere vold, opbygge fred, styrke institutioner og sikre retfærdighed. Men som det også er kendetegnet ved resten af verdensmålene, er der behov for samlede indsatser og særligt opbakning fra staterne, for at vi kan nå i mål.

En ny retning for Danmark?
I det 'forståelsespapir', som regeringen blev enig med Radikale, SF og Enhedslisten om i juni, kan man læse, at 'Danmark er et land […] som aktivt arbejder for FN's verdensmål. Man vil adressere bagvedliggende årsager til, at mennesker sendes på flugt, og arbejde for et 'historisk løft af særligt Afrika' med et fokus på skrøbelige stater. Dette giver et forsigtigt hint om en dagsorden i sync med verdensmål 16 og SDG16+, men hvis det er en reel ambition, er der brug for nytænkning i dansk udenrigs- og udviklingspolitik. Blandt andet i forhold til fokus på militære midler og løsninger.

Siden 2014 har tal fra Stockholm International Peace Research Institute (Sipri) vist en støt stigning i militært forbrug på verdensplan med et rekordhøjt beløb på, hvad der svarer til over 12 billioner danske kroner i 2019. Ifølge Natos egen oversigt over medlemslandenes militærforbrug per indbygger ligger Danmark i top kun overgået af USA, Storbritannien og Norge, og det seneste forsvarsforlig øger bevillingen gradvist fra 800 millioner kroner i 2018 til 4,8 milliarder kroner i 2023. Det sker, selvom vi gang på gang har oplevet, at militære midler ikke er vejen frem til at sikre stabile og fredelige samfund eller understøtte Danmarks andre stærke indsatser på eksempelvis menneskerettigheder, uddannelse og ligestilling.

Herfra skal der derfor lyde en stærk opfordring til den nye regering: Danmark bør omprioritere bidraget til verdensmål 16.

Det kan Danmark gøre ved at stoppe med at øge militære investeringer og i stedet fokusere både midler og kræfter på konfliktforebyggelse, konfliktløsning og fredsopbygning. Arbejdet er allerede i gang i civilsamfundet – blandt andet i Netværket for Konfliktforebyggelse og Fredsopbygning, som Riko er medstifter af. Men i forbindelse med High-Level Political Forum, frem mod FN's verdensmålsmøde i september og i de næste fire år kan regeringen være med til at sætte en ny kurs for Danmark. En kurs, som ikke alene vil bidrage til at skabe flere fredelige samfund, men også understøtte en fremgang på de øvrige verdensmål, som Danmark har forpligtet sig til at nå.

Forrige artikel Messerschmidt: Altinget sover tornerosesøvn til Socialdemokratiets propagandamaskine Messerschmidt: Altinget sover tornerosesøvn til Socialdemokratiets propagandamaskine Næste artikel DPU-leder om forståelsespapir: Regeringen vil tage voksenansvar DPU-leder om forståelsespapir: Regeringen vil tage voksenansvar