Ris og ros til regeringens finanslov

REAKTIONER: Finansloven for 2019 får rosende ord med fra landbruget, mens DN mener, naturen er glemt, og købmændene kalder afgiftslettelse på vin og øl for "bedre end ingenting". 

Fredag landede regeringen sin finanslov med Dansk Folkeparti med en række nye initiativer på fødevareområdet.
Fredag landede regeringen sin finanslov med Dansk Folkeparti med en række nye initiativer på fødevareområdet.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Sine Riis Lund

Færre afgifter på øl og vin, økonomisk hjælp til generationsskifter i landbruget, en afskaffelse af foderfosfatafgiften og tre specialiserede dyreværnsenheder.

Tiltagene var blandt årets høst på fødevareområdet, efter Dansk Folkeparti og regeringen havde givet hinanden håndslag på en ny finanslov for 2019.

Og at dømme på reaktionerne på Twitter efterfølgende var blandt andre landbruget særligt godt tilfredse med årets finanslov.

Størst begejstring vækker håndsrækningen til at hjælpe landbruget med det store generationsskifte, man står over for, da mange ældre landmænd er på vej ud af erhvervet.

Regeringen har sat i alt 185 millioner kroner af over de næste tre år til opgaven.

En særlig tak til @DanskDf1995 og også til @regeringDK for at indføre en sælgerpantebrevsmodel i #FL19. Der er stærkt brug for at hjælpe næste generation af landmænd godt i gang, så vi også i fremtiden kan have et stærkt erhverv i Danmark 🌾👨🏼‍🌾 #dkpol

Landbrug & Fødevarer roser også beslutningen om at afskaffe foderfosfatafgiften og beslutningen om at ligestille landbrugsuddannelserne med andre kostskolemiljøer.

Naturen og klimaet glemt
Danmarks Naturfredningsforening er derimod slemt skuffede.

0:000:00