Rød garanti: Vi slækker ikke på de 70 procent for at få de blå med i klimaloven

Sender presbold til blå partier
Både Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti har op til forhandlingerne efterlyst et konkret udspil fra regeringen, før de kan støtte op om målet.

Argumentet fra de blå partier er, at de har svært ved at forpligte sig til et mål uden at vide, hvordan regeringen har tænkt sig at opnå det. Men ministeren har ikke noget udspil klar til dem.

"Det er ikke klimahandlingsplanen det her. Det er klimaloven, og derfor skal de beslutte, om de vil være med til at reducere med 70 procent eller ej. Jeg har selvfølgelig en klar forventning om at få et klart svar fra dem. I sjoflede miljøet i fire år, men så blev det valgkamp, og så var I pludselig grønne: Er I stadig det her et par måneder efter valget?" spørger Dan Jørgensen.

Enhedslisten er på linje med ministeren.

"Når Venstre tager grønne slips på, og Konservative kalder sig et grønt parti og i øvrigt var med i den forrige klimalov, så regner vi også med, at de tager det her alvorligt og går med. Fordi det er også rigtig vigtigt, at vi får en bred aftale, sådan at klimaloven bliver stående, ligegyldigt hvem der sidder ved magten," siger klimaordfører Mai Villadsen til Altinget.

Et "konstruktivt" møde
I første omgang var det dog altså partierne bag forståelsespapiret, der mødtes til forhandlinger med udsigt til vindmøller på Naturcenter Amager Strand.

Og stemningen var god ifølge partierne selv.

"Det var et virkelig godt og konstruktivt møde, hvor der var en stor fælles forståelse af, at vi skal lave en klimalov, som binder på alle områder og er styrende for Danmarks fremtid," siger Radikales klimaordfører, Ida Auken.

Og da de røde partier er enige om målet, blev der allerede taget hul på de næste diskussioner.

"Vi snakkede om, hvad det er for nogle tekniske spørgsmål, som skal løses. Hvilken rolle skal Klimarådet spille, hvor tit gør man det her op, og hvordan måler man på det? Det er ikke så nemt, som man lige skulle tro. Men det er den slags ting, som vi, der er enige om målet, er gået i gang med at diskutere allerede nu," siger klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Forskellige forslag på bordet
I forståelsespapiret for den nye regering, som Socialdemokratiet forhandlede med Radikale, Enhedslisten og SF, forpligter regeringen sig ikke kun på at reducere mængden af drivhusgasser med 70 procent.

Der skal også foretages årlige opfølgninger, og Klimarådet skal styrkes, lyder det. Op til mødet har Enhedslisten derfor blandt andet også foreslået at femdoble Klimarådets årlige bevilling.

"Vi har foreslået at hæve Klimarådets økonomi til 50 millioner om året, så de reelt har nogle muskler at arbejde med. På den måde kan de regne på, hvad regeringen laver, og hvad vi stemmer om i Folketinget, så vi sikrer os, at der er nogen, der holder både os og de kommende politikere i ørene," siger klimaordfører Mai Villadsen.

Radikale havde ligeledes en række forslag med til bordet om, hvordan man følger op på klimaindsatsen:

"Vi foreslår, at man prøver at se på om, man kan lære noget om processen fra budgetloven. Altså om kan man lave et klimabudget eller indrette indsatsen på en måde, hvor de forskellige ministerier får til opgave at levere på nogle bestemte områder," siger klimaordfører Ida Auken, der også foreslår en "bindende mekanisme", som kan træde i kraft, hvis indsatsen går i den forkerte retning.

Onsdag fortsætter forhandlingerne om klimaloven, når Konservative og Alternativet skal en tur forbi Dan Jørgensens kontor. Senere på ugen er Liberal Alliance, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige inviteret til forhandlinger, og derefter mødes partierne løbende mindst én gang om ugen.

Det er regeringens håb, at man kan lande en bred politisk aftale inden jul. Derefter skal en klimahandlingsplan følge op på klimaloven efter nytår.