Rød triumf: Jubel, ministerdrømme og en løftet pegefinger til Radikale

"Det er rødt. Hold kæft, hvor er det rødt," udbryder en fadølssvingende partisoldat.

Vi er i Fællessalen på Christiansborg, hvor Socialdemokratiet holder valgfest.

Det var her, på valgnatten for fire år siden, at Helle Thorning-Schmidt annoncerede sin afgang som partiformand efter nederlaget til Lars Løkke Rasmusssen (V) – men i samme sætning varslede, at Danmark igen vil få en kvindelig statsminister.

Fællessalen genlyder af jubel, da det kort før midnat står klart, at profetien går i opfyldelse.

Med 25,9 procent af stemmerne – og 91 mandater til de fire partier i rød blok (minus Alternativet, red.) – er vejen i hvert fald banet for, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet kan danne regering.

"Vi har fået knækket højrepopulismen. Strategien er lykkedes, selv om det så samtidig betyder, at de partier, vi skal samarbejde med i det nye flertal, er blevet noget større. Det er en naturlig konsekvens af, at Socialdemokratiet har flyttet stemmer over midten," triumferer Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), med henvisning til den syngende vælgerlussing, som Dansk Folkeparti har indkasseret.

DF's nederlag er den største sensation
Nederlaget til Dansk Folkeparti er også det første, som falder partinestor Mogens Lykketoft ind, når man spørger til resultatet.

"Det er jo helt klart valgets største sensation. Og det betyder jo, at det nu er de fire partier i rød blok, der sammen skal finde løsninger, sikkert ofte sammen med det, der er tilbage af Alternativet," siger den tidligere finansminister.

"Don't stop me now, I'm having such a good time. I'm having a ball," synger Queen, da Mette Frederiksen kort efter gør sin entre.

Valgets dronning takker de trofaste vælgere, de vildfarne, som fandt vej tilbage fra blå blok, DSU'erne, partifællerne og sin kæreste. Stabschef Martin Rossen, som har været hendes trofaste sparringspartner og ven gennem otte år, får også en dybfølt tak med på vejen.

Hun nævner ikke Henrik Sass Larsen. Ham er der ellers mange, der er på udkig efter.

"Hvor er Sass? Kommer han," lyder det hyppigste samtaleemne journalisterne imellem.

Men landets måske kommende finansminister er tilsyneladende ikke at finde til valgfesten.

Ministerdrømme
Blandt tidligere og måske kommende folketingsmedlemmer spekuleres der ivrigt i fordelingen af de øvrige ministerposter.

"Jeg er da klar, hvis telefonen ringer," griner tidligere sundhedsminister Astrid Krag (S).

Men hvis ambitionen om en solo-regering holder, kan det blive nødvendigt at indhente forstærkning udefra.

Flere nævner Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen som muligt emne til posten som indenrigs- og økonomiminister. Og hvad med kønsfordelingen? Udover Mette Frederiksen selv, er det kun Astrid Krag og Mette Gjerskov, der har forudgående ministererfaring.

Kan det give en ministerbil til Sophie Hæstorp Andersen, som i dag er formand for Region H? Eller hvad med Roskilde-borgmester Joy Mogensen, lyder et andet bud.

Radikal fremgang frustrerer
Mette Frederiksen levner ingen tvivl om, at hun går efter at danne en ren socialdemokratisk regering.

"Jeg siger ikke, at det er nemt. Det er politik aldrig. Alle vil selvfølgelig gerne have indflydelse. Der er ikke ét parti, vi kan det hele med, men der er mange partier, vi kan meget med. Og det er derfor, vi går efter at danne en ren socialdemokratisk regering," siger hun. 

Ud over Dansk Folkepartis kollaps er det især fremgangen til Radikale, som fylder ved fadølsbaren i Fællessalen. Forude venter nemlig forhandlingerne om et regeringsgrundlag. Og med 16 mandater i ryggen forventes De Radikale at blive svære at trække til truget.

"Det er pisseirriterende," siger et højtstående socialdemokratisk folketingsmedlem.

Hæver ambitionsniveauet
I det radikale telt på Christiansborgs gårdsplads kniber det da heller ikke med selvtilliden, da Morten Østergaard opremser de indrømmelser på radikale mærkesager som klima, børn, uddannelse, udlændingepolitik, Sjælsmark og EU, som valgresultatet nu berettiger.

"Find dig i Morten, eller find dig i hvad som helst," joker partiformanden i sin tale.

Martin Lidegaard (R), der er næstformand for den radikale folketingsgruppe, lægger heller ikke skjul på, at den nyvundne status som den største lillebror i rød blok giver anledning til at ranke ryggen lidt ekstra.

"Jeg opfatter det her som en jordskredssejr. Det er, som om Dansk Folkeparti har sluppet grebet om dansk politik, og jeg ser en kæmpe mulighed fremover. Vi er indstillet på at have en god samtale med alle, men selvfølgelig betyder vores eget resultat, at vi hæver ambitionsniveauet," siger han.

Slut med ultimative krav
Tilbage ved den socialdemokratiske valgfest sender Mette Frederiksen en indirekte hilsen til De Radikale og de øvrige partier i rød blok i sin sejrstale.

"Valgkampen startede med ultimative krav, men nu er valgkampen slut, og det er tid til at finde løsninger på en måde, så alle bliver hørt, og hvor alle selvfølgelig må respektere, de flertal, der er på kryds og tværs af det nye Folketing," siger hun.

Fra FH-formand Lizette Risgaard vanker der også en løftet pegefinger til Radikale.

"Det bliver ikke nogen nem sag, det kommer til at tage noget tid. Radikale har fået et godt valg, og tillykke med det, men man skal passe på med at kravle så langt op i træerne, at man ikke kan komme ned igen," siger hun.

Hos Mogens Lykketoft hersker der dog ingen tvivl om, at Mette Frederiksen vil lykkes med at danne en ren S-regering.

"Jeg er ikke i tvivl om, at klimadagsordenen bliver bindemidlet omkring en socialdemokratisk regering. Jeg tror da, det bliver besværligt, men sagen er jo den, at der ikke er nogen af de fire partier, der kan være interesseret i, at der skal bliver nyvalg," siger han.