Røde partier raser over besparelser på DSB

FINANSLOV: "Knald i låget" og en "krigserklæring" til DSB og togpassagererne, lyder det fra oppositionspartier oven på regeringens bebudede milliard-besparelse på DSB. DF er ikke så bekymret.

I oppositionen frygter man, at regeringens bebudede besparelser på DSB vil forringe servicen over for passagerne og presse flere over i biler. Til skade for trængslen og klimaet.
I oppositionen frygter man, at regeringens bebudede besparelser på DSB vil forringe servicen over for passagerne og presse flere over i biler. Til skade for trængslen og klimaet.Foto: ritzau/Tobias Nicolai
Kim Rosenkilde

Regeringen vil over de kommende fire år barbere over to milliarder kroner af det statslige tilskud til DSB.

Det stod klart, da finansminister Kristian Jensen (V) torsdag præsenterede regeringens finanslovforslag for 2018.

Mens regeringen taler om effektiviseringer i DSB skal der til gengæld bruges penge på at sænke registreringsafgiften for biler. Den cocktail har sat sindene i kog på venstrefløjen.

”Det er fuldstændig knald i låget, at man sætter den kollektive transport i skammekrogen og i stedet får flere biler ud på vejene,” siger SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge.

Hos Enhedslisten taler transportordfører om en regulær ”krigserklæring” til DSB, som vil ramme passagererne og svække mobiliteten på tværs af landet.

”Regeringen gør alt det forkerte, når man svækker den kollektive trafik og samtidig skruer op for privatbilismen. Det gør i hvert fald ikke noget godt for sammenhængskraften i Danmark, for slet ikke at nævne klimaet,” siger Henning Hyllested.

Sæt billetpriser ned
Regeringens oplæg til næste års finanslov vil allerede fra 2018 reducere statens tilskud til DSB med 207 millioner kroner. Det beløb vil i 2021 være vokset til omkring 830 millioner kroner.

Det vil bringe det statslige tilskud ned fra omkring fire milliarder kroner til godt 3,1 milliarder kroner.

Hos SF vil Karsten Hønge ikke afvise, at der kan være effektiviseringer at komme efter i et så stort foretagende som DSB.

”DSB kan sikkert effektivisere som alle andre arbejdspladser. Pointen er bare, at hvis der er 800 millioner kroner tilovers, så brug dem da på at sænke billetpriserne. Det er jo rasende dyrt at tage toget i Danmark,” siger Karsten Hønge.

Han mener ikke regeringens prioriteter gør livet lettere for danskerne generelt.

”Det giver ikke andet end endnu mere massive bilkøer på vejene, hvor bilisterne kan få lov til at sidde og nærstudere nummerpladerne på den forankørende,” siger Karsten Hønge.

DF: selvfølgelig kan det lade sig gøre
Hos Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er transportordfører Kim Christiansen noget mere positivt stemt.

Han hæfter sig ved, at DSB er kommet ud af første halvår af 2017 med et overskud på regnskabet på knap 300 millioner kroner.

”Så selvfølgelig kan det lade sig gøre at hente de 200 millioner kroner allerede i 2018. DSB skal jo ikke som sådan give overskud,” siger Kim Christiansen.

Kim Christiansen hæfter sig ved, at DSB allerede selv har lagt op til at kunne gøre sig helt fri af det statslige tilskud fra 2030. Han ser derfor regeringens finanslovforslag som de første skridt i den proces.

Og som udgangspunkt forventer han ikke, at det vil få konsekvenser for den service DSB kan levere for sine passagerer.

”Servicen kan dårligt blive ringere, så det tror jeg ikke, det vil få. Men det kommer naturligvis an på, hvordan man gør det. Jeg ved jo ikke præcist, hvordan DSB konkret har tænkt sig at gøre det,” siger Kim Christiansen.

S: Regeringen må forklare sig
Hos Socialdemokratiet stiller man sig afventende over for regeringens udspil. Finansordfører Benny Engelbrecht lægger stor vægt på, at Danmark skal have en ordentlig og velfungerende offentlig transport.

Og han vil ikke på forhånd afvise, at der kan findes penge i DSB til at finansiere en finanslov.

”Det er klart, at vi forholder os lidt skeptiske til, om det her kan lade sig gøre. Men hvis regeringen konkret kan godtgøre, at tingene kan gøres mere effektivt, så taler vi selvfølgelig gerne om det,” siger Benny Engelbrecht.

En ting er, om pengene kan findes. Noget andet kan være, hvad de så skal bruges til.

Benny Engelbrecht kunne godt se for sig, at de i stedet blev reserveret til at sænke billetpriserne eller til generelle forbedringer af den kollektive transport.

Men han vil heller ikke afvise, at Socialdemokratiet vil kunne acceptere, at de bliver brugt på noget helt andet.

”Jeg anerkender, at hvis man skal lave den øvelse, så sker det inde ved finanslovbordet, og det er også her man disponerer pengene. Og der er der jo masser af steder, man kan kigge hen,” siger Benny Engelbrecht. 

Dokumentation

Effektiviseringer i DSB

Finansminister Kristian Jensen (V) henviser til forsommerens sketoranalyse for DSB og DSB's egne effektiviseringsambitioner, som grundlaget for den udmeldte reduktion af kontraktbetalingen til DSB.

Altinget har henvendt sig til DSB for at få oplyst, hvor store beløb allerede planlagte effektiviseringer vil kunne levere frem mod 2021. Og om der eventuelt vil blive brug for yderligere initiativer for at leve op til regeringens udspil.

Det har DSB ikke ønsket at svare på.

Altinget har også henvendt sig til Transportministeriet, der heller ikke har konkretiseret initiativerne.

Et fingerpeg kan man dog få ved at kigge på en sektoranalysen af DSB fra juni. Her beskrives et fremtidigt scenarie (basisscenariet), hvor DSB's nuværende struktur fastholdes.

I det såkaldte basisscenarie regnes der i udgangspunktet med effektiviseringer for 39 millioner kroner årligt.

På den korte bane (frem mod 2022) er det særligt en forventning om et stigende antal passagerer i kølvandet på åbningen af den nye København-Ringsted-bane, der kan forbedre DSB’s resultater.

Herudover vil blandt andet færdiggørelsen af det nye signalprogram, elektrificering og indkøb af nyt togmateriel også i et vist omfang kunne bidrage. Effekterne af disse ting forventes dog først for alvor at slå endeligt igennem efter 2024.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Engelbrecht

MF (S)
folkeskole (Kildevældsskolen 1986)

Henning Hyllested

Fhv. MF (EL), transportordfører, landdistrikts- og øordfører, turismeordfører
Havnearbejder (Esbjerg Havn)

Karsten Hønge

MF (SF), medlem, SF’s landsledelse og daglige ledelse, 3. næstformand, Folketingets Præsidium
tømrer (Aarhus. 1983), journalist (DMJX 2013)

0:000:00