Rune Engelbreth: Vil Friluftsrådet obstruere regeringens naturpolitiske gennembrud?

Hvad ER det, organisationerne skriver? At der skal udsættes mange flere græssende dyr uden tilskudsfodring i større naturområder hele året, så vi ikke behøver at pleje og forvalte i samme grad som i dag, men i højere grad kan lade nøglearter og naturlige processer skabe en mere dynamisk natur på naturligere præmisser. Herom er der en høj grad af faglig konsensus.

På baggrund af seniorrådgiverens vildledende etikette-tænkning slutter han alligevel ud i det blå: "Forslaget skal styrke varetagelsen af de biodiversitetsmæssige interesser og lægger sig ifølge Rune Engelbreth Larsen, medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening, tæt op ad de videnskabelige anbefalinger til naturdrift. Det er imidlertid en sandhed med meget store modifikationer."

Nej, det er faktisk ikke "en sandhed med meget store modifikationer", men derimod en nøgtern vurdering. Naturorganisationerne lægger sig faktuelt tæt op ad biodiversitetsforskningens videnskabelige anbefalinger af mere selvforvaltende natur.

Lad mig blandt masser af referencer nøjes med at henvise til en rapport fra 2018, der sammenfatter fællesanbefalingerne fra en vifte af forskere, bl.a. forstkandidat Peter Friis Møller fra Institut for Geovidenskab på Københavns Universitet, Jacob Heilmann-Clausen, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, professor Carsten Rahbek, der er leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, lektor Hans Henrik Bruun fra Biologisk Institut på Københavns Universitet og seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet – ubestrideligt en stærkt faglig og toneangivende bredde og dybde.

Her er f.eks. nogle af fællesanbefalingerne om mere selvforvaltende skovnatur: "Vi anbefaler, at indfasning og forvaltning af urørt skov tager sigte på etablering af selvbærende systemer i stor skala (…) Ved selvbærende systemer forstås i denne sammenhæng systemer, som ikke har behov for aktiv forvaltning for at levere en positiv effekt i forhold til de nationale forpligtigelser for bevarelse af biodiversitet. (...) Vi anbefaler, at der overalt arbejdes med helårsgræsning uden tilskudsfodring, således at der udvikles et naturligt græsningstryk primært baseret på den tilgængelige fødemængde og de naturlige årstids- og klimabestemte variationer i denne (...) fx kvæg, heste, bison, elg, krondyr, dådyr, vildsvin og bæver, dvs. dyr, der er ude hele året og ikke sættes på stald. Hegning vurderes i de fleste tilfælde at være en forudsætning for at kunne opnå en naturlig funktion af græsning, fordi dyrkede marker oftest ligger i tæt nærhed af skoven."

Dette er grundpointer, som de 13 naturorganisationer er helt på linje med, hvorfor man afgjort lægger sig tæt op af forskningens videnskabelige anbefalinger. Punktum.

Og det dækkes i øvrigt fint ind af overordnede naturpolitiske linjer i partiernes aftalepapir, der bl.a. vil give naturen mere "plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser."

Det afgørende er selvfølgelig nu, at aftalepapirets naturpolitiske ramme udfyldes i overensstemmelse med førende biodiversitetsforskeres faglighed snarere end debat-indspark, og at implementeringen finder sted i løbet af én valgperiode frem for at trække i langdrag. De 55.000 hektar urørt skov, som S/SF har foreslået i statsskovene, kan f.eks. være en realitet med et totalstop for al skovdrift i løbet af 3-4 års forberedelse, når der er mulighed for rene biodiversitetstiltag efterfølgende.

Vildere natur i stor-skala bør ikke alene kunne finde fodslag hos de fire partier og Alternativet, men også i blå blok. I det mindste hvis tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens (V) natur-visioner stadig tegner linjen i Venstre, og hvis udmeldinger fra Liberal Alliances tidligere miljøordfører Carsten Bach stadig står til troende.

Jakob Ellemann-Jensen: "Vi har en målsætning om, at vi skal have mere natur, større natur og vildere natur" (Aarhus Stiftstidende, 12.4.2019). Netop.

Carsten Bach: "Kan vi ikke gøre det lidt bedre! Hvorfor skal fri, vild natur og biodiversitet ikke have førsteprioritet på statens arealer?" (Twitter, 22.1.2019). Præcis.

Dertil kommer Mette Abildgaard, der stadig er miljøordfører for De Konservative, og som bl.a. på Naturmødet i Hirtshals i maj 2019 meldte stort ud om urørt statsskov (50.000 hektar), men også flere gange har understreget ambitionen om at være de grønneste af de blå.

Og selv om vi endog skulle få mange flere end den lille stribe vildere naturområder på sammenlagt 60.000 hektar, som S/SF har lagt op til, ville der stadig være talløse små naturarealer med behov for klassisk naturpleje. Der ville såmænd også stadig være talløse ensformige plantager og parker bag lineal-lige hække eller snorlige rækker af træer til tømmerproduktion.

Men med aftalepapirets løfte om natur-nationalparker og en naturzone får naturen også endelig nogle arealer, hvor biodiversitet og dynamisk natur har førsteret.

Derfor er seniorrådgiverens og Friluftsrådets røde advarselsflag ikke blot overflødigt, men også proportionsforladt og dybest set en accept af naturens forarmelse, der kendetegner det ganske danske land, hvor masser af arter bliver mere og mere trængte, og hvor mange allerede er uddøde.

Heldigvis tager flere og flere politiske partier denne udfordring alvorligt.

Der er også andre naturpolitiske lyspunkter i aftalepapiret: Den nye regering vil f.eks. også "undersøge muligheden for at forbyde sprøjtning og gødskning i beskyttede naturområder (§3-arealer). Det skal sikres, at den målrettede regulering fungerer, så udledningen af kvælstof nedbringes mærkbart. Regeringen vil fremlægge en plan for implementering og efterlevelse af EU’s vandrammedirektiv. Endvidere er det en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger."

En stor mangel er dog, at man tilsyneladende helt har glemt, at en meget stor del af Danmarks natur er HAV. Her er virkelig et område, der også skriger på handling – ikke ‘kun’ klimahandling for at forhindre havet i at stige, men sandelig også naturhandling for at bremse naturforarmelsen UNDER overfladen.

Men overordnet kan vi konstatere, at den nye regering er sat i søen med et danmarkshistorisk ambitionsniveau for natur og biodiversitet. Det er altafgørende at handle meget hurtigt og fagligt gennemtænkt i overensstemmelse med det, der er konsensus om blandt landets førende biodiversitetsforskere, så længe vi vil biodiversitetskrisen til livs – hvilket en stor og ekstremt medlemsstærk gruppe af naturorganisationer også har tilkendegivet.

Altså skal vi i gang med implementeringen. Nu. Ingen uendelige syltekrukker. Ingen evigheds-planer, men konkrete og målbare tiltag år for år. Den galopperende naturforarmelse holder ingen pause, mens vi nøler og udvander tidens naturpolitiske momentum.

--------

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.