S vil ændre Finansministeriets "uforsigtige" regnemodel, men baserer selv egne milliardforslag på den

INTERVIEW: Finansministeriets regnemodel skal ændres, så "uforsigtige" dynamiske effekter af skattelettelser ikke medregnes. Det mener Socialdemokratiet, der alligevel baserer sin egen 2025-plan på regnemodellen. "Vi går med livrem og seler," siger folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S).  

Hvis Socialdemokratiet vinder folketingsvalget, skal regnemaskinen i Finansministeriet omprogrammeres.

De såkaldte positive dynamiske effekter af skattelettelser og afledte stigninger i arbejdsudbudet skal nemlig ikke længere regnes med og heller ikke bidrage til at øge det økonomiske råderum. Dertil er usikkerheden om beregningerne af de dynamiske effekter for stor, mener partiet.

Socialdemokratiet kalder forslaget et "udvidet forsigtighedsprincip", fordi man ikke længere vil lade staten bruge penge, "før de registreres i regnskaberne og fremgår af den faktiske saldo", som det formuleres i partiets nye 2025-plan.

Men i den selvsamme 2025-plan, der blev fremlagt mandag, lægger partiet samtidig op til øgede offentlige udgifter for 37,4 milliarder kroner.

De finansieres hovedsageligt af netop det økonomiske råderum, der blandt andet er opstået efter finansministeriets beregninger af afledte effekter af skatte- og afgiftslempelser.    

"De starter jo selv med at bryde det," sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tørt, da han på et pressemøde mandag blev spurgt ind til forsigtighedsprincippet.

Alligevel mener det fremtrædende socialdemokratiske folketingsmedlem Mattias Tesfaye, at det nye princip er udtryk for, at partiet går med økonomiske "livrem og seler".

Mattias Tesfaye, hvorfor skal regnemodellen i Finansministeriet ændres?

"Der har været et par eksempler på, at man på forhånd har brugt penge på baggrund af vurderinger af, hvor meget ekstra man troede ville komme i kassen. Så har det bagefter vist sig, at de skøn var helt urealistiske. Derfor synes vi, at det giver god mening at gå med livrem og seler. Hvis der kommer ekstra penge i kassen, hvis man for eksempel fjerner eller sænker registreringsafgiften på biler, så er det jo kun godt. Men vi begynder ikke at bruge pengene på forhånd," siger Mattias Tesfaye.

Men det er netop det, I gør i jeres nye økonomiske plan, hvor I tømmer det økonomiske råderum frem mod 2025. Det råderum er vel baseret på udregninger fra Finansministeriet, hvor den dynamiske effekt af skattelettelser også indgår ...

"Det, vi har fremlagt i dag, handler om, hvordan vi har tænkt os at gøre det i fremtiden. Vi kommer ikke til at genåbne alle politiske aftaler og forlig og genberegne dem. For fremtiden bliver det her grundlaget for økonomien i økonomiske forhandlinger på Christiansborg, hvis Socialdemokratiet sidder i regering," siger Mattias Tesfaye. 

Det er vel ikke nødvendigt at genåbne alle forlig. I bruger nogle penge nu, som I selv siger, at man ikke kan være sikker på eksisterer?

"Vi har respekt for, at der er lavet politiske aftaler på Christiansborg gennem mange år, hvor vi er en del af nogle af dem, og hvor vi ikke er en del af andre. De er aftalt på nogle forudsætninger, som vi anerkender og ikke har tænkt os bagudrettet at ændre. Vores budskab er, at fra vi træder ind i regeringskontorerne, så vil vi gå med livrem og seler. Vi vil ikke indregne de dynamiske effekter af sænkelser af skatter og afgifter," siger Mattias Tesfaye. 

I tømmer et økonomisk råderum, som I med jeres udvidede forsigtighedsprincip selv problematiserer beregningerne bag. Er beregningerne bag de afledte dynamiske effekter af tidligere aftaler mere sikre end bag de reformer, der måtte blive aftalt i fremtiden?

"Når vi fremlægger det her, er det ud fra et politisk ønske om, at hvis vi sidder i regeringskontorerne, så regner vi på en meget forsigtig måde. Det er ikke et politisk budskab om, at vi bagudrettet har tænkt os at genberegne grundlaget for de aftaler og reformer, der er lavet i fortiden," siger Mattias Tesfaye. 

I kunne være forsigtige allerede nu, hvis I lod være med at bruge de milliarder, der ligger i råderummet, og som er opstået på baggrund af beregninger af effekten af blandt andet skattelettelser. Hvorfor ikke være forsigtig allerede fra dag et?

"Vi er forsigtige fra dag et. Vi bygger videre på en mangeårig dansk tradition om, at regeringer træder ind i en politisk og økonomisk virkelighed, som er skabt af den foregående regering. Man starter ikke med at rive alt det ned, de foregående regeringer har lavet," siger Mattias Tesfaye. 

Hvad gør I, hvis Finansministeriets beregninger ikke holder, og det økonomiske råderum ikke er så stort, som I har regnet med?

"Så står vi i den situation, som mange regeringer før os har stået i, hvor vi skal finansiere nogle beslutninger, som er truffet i fortiden. Det er ikke noget nyt. Det har vi gjort hundrede gange før, og det kommer vi til at gøre igen," siger Mattias Tesfaye.  

Vil du så ikke sige, at I selv er lidt uforsigtige, når I bruger pengene allerede?

"Det har været en uforsigtig måde at regne på, når man på forhånd har brugt pengene fra sænkelsen af for eksempel registreringsafgiften, hvor pengene ikke kom ind," siger Mattias Tesfaye. 

Så det er uforsigtigt at regne, som man gør i Finansministeriet, men det er ikke uforsigtigt at bruge de samme beregninger til at understøtte sin økonomiske politik?

"Nej, det ligger i helt naturlig forlængelse af den måde, det danske folkestyre fungerer på, hvor regeringer ikke begynder at regere baglæns, når de træder til," siger Mattias Tesfaye. 

Forrige artikel Venstres udspil om grænsekontrol splitter S og R Venstres udspil om grænsekontrol splitter S og R Næste artikel Cepos kalder nyt S-forslag et stort tilbageskridt for den økonomiske politik Cepos kalder nyt S-forslag et stort tilbageskridt for den økonomiske politik
Thorning på S-kongres: I skal turde samarbejde over midten

Thorning på S-kongres: I skal turde samarbejde over midten

VIP-GÆST: Helle Thorning-Schmidt optrådte på sin første S-kongres, siden hun gik af som formand i 2015. Den tidligere statsminister bakkede op om sin arvtager, som dog blev formanet om at søge kompromisset for at undgå britiske tilstande.