Så stor kan Danmarks EU-regning blive med nyt budgetudspil

BEREGNINGER: Hvis EU-Kommissionens forslag til et nyt langsigtet budget bliver til virkelighed, vil Danmarks bidrag til EU stige med flere milliarder kroner. Det viser nye beregninger fra Finansministeriet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skal snart forhandle om EU-budget for 2021 til 2027 med sine europæiske kollegaer på et nyt videotopmøde.<br>
Statsminister Mette Frederiksen (S) skal snart forhandle om EU-budget for 2021 til 2027 med sine europæiske kollegaer på et nyt videotopmøde.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Danmark står lige nu til at skulle finde flere milliarder i statskassen, når der skal bidrages til EU’s fælles budget. 

Det viser beregninger fra Finansministeriet. 

I kølvandet på briternes afsked med EU-samarbejdet og det efterfølgende udbrud af coronavirussen har EU-Kommissionen lagt op til et langsigtet budget for 2021 til 2027 med en større regning til de enkelte medlemslande. 

Ifølge Finansministeriet vil det nye budgetforslag fra EU-Kommissionen betyde, at Danmark skal betale 26,4 milliarder kroner om året.  

Det er 6,7 milliarder kroner mere end de 19,7 milliarder kroner, som Danmark har betalt årligt i 2014 til 2020, hvor Storbritannien også var medlem. 

Højere betalingsloft giver større regning 
Det er også tale om en større regning, end den Danmark havde udsigt til med det kompromisforslag, som formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, præsenterede i februar. 

Med det ville Danmarks regning ende på 24,9 procent, hvilket er 1,5 milliarder kroner mindre. Det svarer også til en stigning på seks procent. 

Men det samlede EU-budget for alle syv år er steget med 0,5 procent mellem de to forslag fra omtrent 1.095 milliarder euro til 1.100 milliarder euro. 

Grunden til, at det danske bidrag stiger markant mere ifølge Finansministeriets beregninger, er, at ministeriet har indregnet en række andre faktorer. Det er værd at bemærke, at EU-Kommissionen ikke opgør i sit udspil, hvor meget de enkelte landes tilskud forventes at blive. Derfor regner alle medlemslandene på livet løs, og de bruger ikke nødvendigvis de samme regnemodeller. 

Den primære faktor bag den højere regning er, at ministeriet tager højde for, at EU-Kommissionen i sit udspil har hævet loftet for betalinger med cirka 20 milliarder euro. I budgettet er der to hovedtal: forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger.  

Det ene er beløbet, som medlemslandene forpligter sig til at betale, og det andet er det beløb, de rent faktisk betaler. Normalt ser man på forpligtelserne, når man taler om budgettets størrelse, men nu står afstanden mellem dem og de faktiske betalinger til at blive mindre. 

Derudover har EU-Kommissionen også lagt op til at øge udgifterne til nogle områder, der ikke er omfattet af budgetloftet, med 22,5 milliarder euro. Det drejer sig blandt andet om Solidaritets- og Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden og Solidaritetsfonden, hvilket også kan øge Danmarks samlede bidrag. 

Læs også

Rabatten er ikke indregnet 
Beregningerne fra Finansministeriet har dog det forbehold, at alle tekniske informationer i udspillet endnu ikke er afklaret. Blandt andet er der ikke kommet et konkret forslag til, hvordan den danske milliardrabat skal skrues sammen.

I udspillet bliver der varslet, at der er mulighed for, at blandt andet Danmark kan beholde sin rabat på EU-regningen. Lige nu får Danmark en milliard kroner i rabat om året. Men en eventuel rabat er ikke indregnet i tallene fra Finansministeriet, og derfor kan beløbet ændre sig, når der kommer nye oplysninger. 

Slagsmålet om det langsigtede budget har været skudt i gang siden oktober, men medlemslandene kom for alvor op og toppes ved et ekstraordinært topmøde i februar. Her forsøgte Charles Michel og kommissionsformand Ursula von der Leyen forgæves at mægle mellem landene for at lande en aftale.  

Et opfølgende forsøg blev droppet, da Europa og EU-systemet kort tid efter blev lammet af coronavirussen. Men nu har EU-Kommissionen genstartet forhandlingerne med et nyt kompromisforslag, der også tager højde for eftervirkningerne af coronakrisen. Budgettet forventes at blive det altoverskyggende emne på dagsorden, når stats- og regeringscheferne mødes over en videoforbindelse til endnu et virtuelt EU-topmøde 19. juni. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00