Sådan bliver efterspillet oven på svensk valggyser

SVENSK VALG: Der er tre mulige regeringskonstellationer, men hvilken er mest sandsynlig, og hvornår bliver den dannet? Få svar på, hvordan situationen ser ud i svensk politik efter søndagens riksdagsvalg.

Formanden for Sverigedemokraterne, Jimmie Åkesson, vil med sit partis 62 mandater forsøge at øve indflydelse på den kommende regeringsdannelse, selvom de øvrige partier tidligere har afvist at samarbejde med ham.
Formanden for Sverigedemokraterne, Jimmie Åkesson, vil med sit partis 62 mandater forsøge at øve indflydelse på den kommende regeringsdannelse, selvom de øvrige partier tidligere har afvist at samarbejde med ham.Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Svenskerne har talt, men budskabet er splittet.

Der er nærmest dødt løb mellem de to blokke, hvor de rød-grønne har vundet 144 mandater, mens den borgerlige alliance har fået 143. Imens står Sverigedemokraterne udenfor med sine 62 mandater, som ingen vil lege med. I hvert fald ikke endnu.

På nuværende tidspunkt er det uklart, hvem der ender med at stå i spidsen for Sverige de næste fire år. Chefredaktør Mattias Croneborg fra Altinget Sverige analyserer her valgets udfald og giver sit bud på, hvordan den næste svenske regering kommer til at se ud.

Hvad betyder valgresultatet for svensk politisk?
”Valgresultatet viser det, som vi havde regnet med. Nemlig, at situationen er ekstremt usikker. Ingen blok kommer til at være i stand til at regere alene.”

Fakta
Valgresultatet
Socialdemokraterne: 28,4 procent (101 mandater)
Moderaterne: 19,8 procent (70 mandater)
Sverigedemokraterne: 17,6 procent (62 mandater)
Centerpartiet: 8,6 procent (31 mandater)
Venstrepartiet: 7,9 procent (28 mandater)
Kristendemokraterne: 6,4 procent (23 mandater)
Liberale: 5,5 procent (19 mandater)
Miljøpartiet: 4,3 procent (15 mandater).

Hvilke mulige regeringskonstellationer er der?
”Hvis den rød-grønne regering skal blive siddende, kræver det, at den giver indrømmelser til nogle af de borgerlige partier. Det er svært at se, at de skulle gå med til det. Den anden mulighed er en borgerlig regering, som på en eller anden måde får støtte fra Socialdemokraterne og måske Miljøpartiet. Men kunne også forestille sig en ren borgerlig regering, der aktivt eller passivt søger støtte fra Sverigedemokraterne. Den tredje mulighed er en koalitionsregering på tværs af de to blokke.”

Hvilken er mest sandsynlig?
”Alle partierne skal lige slikke deres sår. Umiddelbart lige efter valget udråbte alle sig selv til vindere. Nu skal der forhandles, og der vil blive truet med nyvalg flere gange. Men efter et stykke tid vil vi få en ny regering. Jeg tror, at den bliver med Socialdemokraterne, Liberale og Centerpartiet og eventuelt også Miljøpartiet. En borgerlig regering med en form for støtte fra Sverigedemokraterne er også en mulighed, afhængig af hvor hård diskussionen om de borgerlige partiers tidligere udmeldinger bliver. De har nemlig tidligere afvist at samarbejde med Sverigedemokraterne.”

Hvor længe vurderer du, at det tager, før der kommer en regeringsdannelse?
”Jeg tror, at der kommer en afklaring i slutning af måneden eller i begyndelsen af oktober.”

Hvem er valgets største vinder – og hvem er den største taber?
”Sverigedemokraterne gik mest frem, dog mindre end partiet havde håbet på, men partiet kommer til at få stor indflydelse i svensk politik i forhold til, hvordan man vender og drejer de forskellige regeringsalternativer. Andre vindere er også Kristendemokraterne, som havde en utrolig slutspurt, og Venstrepartiet, der også gik frem. Den største taber er uden tvivl Socialdemokraterne. Partiet fik sit værste valg nogensinde. Selv partiets regeringskollega, Miljøpartiet, fik et svagt valg.”

Hvad er valgets største overraskelse?
”Der er ingen. Der var sikkert nogen, der troede, at Sverigedemokraterne ville blive større, og at mange meningsmålinger havde undervurderet partiet. Men det gjorde de ikke, snarere tværtimod. En lille overraskelse var, at Socialdemokraterne ikke gik mere tilbage, end partiet gjorde.”

Hvorfor tror du, at svenskerne har stemt, som de har?
”Der er en mistillid til midten og de mere etablerede partier. Sverigedemokraterne og Venstrepartiet gik stærkt frem. Imens gik regeringspartierne og Moderaterne tilbage.”

Læs også

Dokumentation

Partierne i den svenske Riksdag

Venstrepartiet 
Vänsterpartiet

Partiet har fortid som et kommunistparti, men det blev i 1960'erne omdannet til at være et venstresocialistisk reformparti. Det tilhører samme blok som Socialdemokraterne og Miljøpartiet.

Socialdemokraterne
Socialdemokraterna

Sveriges svar på Socialdemokratiet og det parti, som i øjeblikket er indehaver af statsministerposten, der besiddes af partiformand Stefan Löfven.

Miljøpartiet
Miljöpartiet de Gröna

Det sidste parti i Sveriges rød-grønne blok og det yngste parti. Det kom til verden i 1981 og har rødder i fred-, miljø-, kvindekamps- og atommodstandsbevægelserne. Partiet er en del af den nuværende svenske regering sammen med Socialdemokraterne.

Centerpartiet
Centerpartiet

Det svenske midterparti, der ligesom Danmarks midterparti Radikale har samarbejdet både til højre og venstre i det politiske skel. Partiet har tidligere indgået i regering med Socialdemokraterne, men siden 1970'erne har det været med i flere borgerlige regeringer.

Liberale
Folkpartiet liberalerna

Partiet har rødder i den klassiske liberalisme, men er i løbet af sin levetid blevet mere socialliberalt. Partiet har dog modsat Centerpartiet altid været i opposition til Socialdemokraterne.

Moderaterne
Moderata samlingspartiet

Muligvis det tætteste på en svensk udgave af Konservative, der har deltaget i flere borgerlige koalitionsregeringer. Senest fra 2006 til 2014, hvor partiets formand, Fredrik Reinfeldt, var statsminister.

Kristendemokraterne
Kristdemokraterna

Som navnet antyder, fører partiet politik med udgangspunkt i en kristen livsanskuelse. Partiet opnåede valg til Riksdagen i 1991, hvor det også kom med i sin første borgerlige regering, der blev ledet af De Moderate. Det gentog sig i 2006 til 2014.

Sverigedemokraterne
Sverigedemokraterna

Et af de nyere partier i Sverige, der kom i Riksdagen første gang i 2010. Partiet bliver ofte sammenlignet med Dansk Folkeparti og er kendt for at være fortaler for en markant strammere udlændingepolitik. Politisk set er partiet meget isoleret i Sverige, hvor ingen af de øvrige partier vil samarbejde med det. Netop det kan skabe problemer efter valget 9. september, hvis hverken den borgerlige eller rød-grønne koalition kan mønstre et flertal.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Croneborg

Områdechef i Ny Teknik Group, chefredaktør, Lag & Avtal
journalist (Stockholms Uni. 2001), økonom (Stockholms Uni. 1992)

0:000:00