Sådan endte DF's paradigmeskifte: "Jeg kan ikke give garanti for et tal, men jeg kan give garanti for, at det virker"

UDLÆNDINGEAFTALE: Dansk Folkeparti skålede fredag på den nye aftale med regeringen om det såkaldte paradigmeskifte. De kan ikke sætte tal på hjemsendelserne, men det vil få "markant effekt" forsikrer både DF og Støjberg. Se her, hvad ændringerne konkret går ud på.

Formand Kristian Thulesen Dahl (DF) har holdt sig i baggrunden under finanslovsforhandlingerne, men fredag fejrede han og topforhandler Peter Skaarup (DF) resultatet på Christiansborg.
Formand Kristian Thulesen Dahl (DF) har holdt sig i baggrunden under finanslovsforhandlingerne, men fredag fejrede han og topforhandler Peter Skaarup (DF) resultatet på Christiansborg.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Der skal ikke længere gives opholdstilladelser til flygtninge med henblik på varigt ophold.

Selve formålet med integrationsloven bliver omformuleret, så der ikke længere står, hvad der skal til for at få lov at blive i Danmark.

Og flygtninge skal ikke længere på integrationsydelse og integrationsprogram, men på hjemrejseydelse og hjemrejseprogram. Og ydelsen skal sættes ned.

Det er nogle af de konkrete ændringer i den 15 sider lange udlændingeaftale, Dansk Folkeparti fredag har indgået med regeringen. Det skete i forbindelse med aftalen om næste års finanslov, som også indebærer, at satspuljen bliver nedlagt, og at pensionisterne får flere penge til sig selv.

Mette Frederiksens reaktion på at sende udlændinge endnu længere ned under fattigdomsgrænsen og sende andre ud på en øde ø: En tynd kop te. Jeg tør slet ikke tænke på, hvilken te hun og DF vil brygge sammen efter næste valg

Zenia Stampe (R)

I mere end et år har Dansk Folkeparti talt om at indføre et såkaldt paradigmeskifte i udlændingepolitikken, så flygtninge og familiesammenførte ikke længere ender med at blive i Danmark permanent. De skal i stedet rejse tilbage til oprindelseslandet, så snart der bliver fred - eller "så snart, det er muligt", som der står i aftaleteksten.

Og det er nu lykkedes at få regeringen med på så store ændringer i udlændingepolitikken, at det kan kaldes et egentligt paradigmeskifte, mener Dansk Folkeparti selv.

Det vil få en markant effekt. 
Det ved vi. 
Det vil få en betydning.

Inger Støjberg (V)

DF: Vi havde gerne set et tal
Men partiets hovedforhandler Peter Skaarup blev fredag spurgt igen og igen, hvor mange flygtninge der fremover vil blive sendt hjem. Et spørgsmål, han ikke kunne svare på:

"Der er ikke nogen tal skrevet ned, men det er selvfølgelig noget, vi har snakket meget om. Vi havde gerne set et tal," sagde Skaarup.

I har jo hele tiden sagt, at I skulle have en garanti for, at det her ville virke og føre til flere hjemsendelser. Og nu ved du ikke, hvor mange der vil blive sendt hjem?

"Jeg kan ikke give garanti for et tal, men jeg kan give garanti for, at det virker," sagde DF-næstformanden.

Ifølge regeringen er ni ud af ti flygtninge, som er kommet til Danmark i de seneste tyve år, endt med at blive her i landet. Peter Skaarup blev spurgt, om det forhold fremover vil blive omvendt, så ni ud af ti rejser ud igen?

"Det håber vi," lød svaret fra Peter Skaarup, som regner med, at "størstedelen fremover vil ende med at rejse tilbage til hjemlandet".

"Vi kan jo ikke sige, hvornår der bliver fred i Syrien"
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviste også, at man kan sætte tal på, hvad udlændingeaftalen vil betyde i praksis.

"Vi kan jo ikke i dag sige, hvornår der bliver fred i Syrien. Eller hvornår der bliver fred i andre lande," sagde hun.

Støjberg ville dog gerne love, at aftalen i praksis vil føre til, at flere rejser tilbage til oprindelseslandet.

Hun fremhævede især, at der fremover skal meget mere til for, at  Udlændingestyrelsen vil forlænge en udlændings opholdstilladelse.

Noget af det nye er, at det fremover vil blive tillagt "mindst mulig betydning", om man som udlænding har arbejdet i Danmark, deltaget i foreningsliv og lært at tale dansk. Samtidig vil det ikke længere betyde noget for ens chancer for at blive i landet, om ens barn har opnået tilknytning til Danmark, hvis barnet er under otte år.

"Derfor kan vi sige med sikkerhed, at det vil få en markant effekt. Det ved vi. Det vil få en betydning," sagde Inger Støjberg.

Mette Frederiksen kalder paradigmeskifte for en tynd kop te
Socialdemokratiet har tidligere erklæret sig enige i Dansk Folkepartis krav om at vende flygtningepolitikken om, så der bliver fokus på hjemsendelser. Og S-formand Mette Frederiksen kalder idéen om et paradigmeskifte for "sund fornuft".

Men hendes umiddelbare reaktion på udlændingeaftalen var lunken. 

"Det virker som en lidt tynd kop te. Det svarer ikke på den egentlige udfordring: At vi har et flygtningesystem, som ikke virker godt nok. Der er for mange mennesker, som tager rejsen henover Middelhavet og sætter livet på spil," sagde hun til til pressen ifølge DR.

Hun henviste til, at Socialdemokratiet hellere vil fokusere på at undgå, at folk overhovedet kommer hertil. Partiet vil ifølge Frederiksen hjælpe flygtninge tæt på oprindelseslandet og ikke behandle asylansøgninger i Danmark.

"Der vil vi jo hellere have et paradigmeskifte, hvor vi begynder at hjælpe folk i nærområderne," sagde Mette Frederiksen.

Radikales Zenia Stampe er til gengæld bekymret over udlændingeaftalen, som også omfatter et kontroversielt tiltag om at isolere kriminelle, udviste udlændinge på en øde ø. Og ikke mindst over S-formandens reaktion.

Dokumentation

Her er nøglepunkterne i "paradigmeskiftet"

Flere inddragelser af opholdstilladelser

  • Opholdstilladelser til konventionsflygtninge og udlændinge med beskyttelsesstatus er indtil nu givet ”med mulighed for varigt ophold”, mens opholdstilladelser til udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus er givet ”med henblik på midlertidigt ophold”. Fremover skal alle opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte alene udstedes med henblik på midlertidigt ophold.
  • Det bliver gjort klart i loven, at opholdstilladelse til flygtninge som udgangspunkt kun bliver opretholdt, så længe der er behov for beskyttelse.
  • Flygtninge og deres familier vil løbende under deres ophold i Danmark blive gjort opmærksom på, at de skal rejse ud, når der ikke længere er behov for beskyttelse.
  • Det bliver skrevet ind i loven, at myndighederne kun vil lade flygtninge og deres familier beholde deres opholdstilladelse, hvis det vil være i strid med internationale konventioner at tage den fra dem.
  • Når myndighederne skal vurdere, om det vil være særligt belastende at inddrage opholdstilladelsen, skal følgende fremover tillægges mindst mulig betydning: Tilknytning til arbejdsmarkedet, deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber.
  • Det skal til gengæld kunne tillægges mere vægt, at udlændingen kan tale sproget i det land, vedkommende skal udrejse til.
  • Den tilknytning, som et barn under otte år har opnået til Danmark, skal fremover ikke tillægges nogen vægt.

Fra integration til hjemsendelse

  • Formålsbestemmelsen i integrationsloven justeres, så der ikke længere står: ”Loven har endelig til formål at sikre, at
    nyankomne udlændinge har kendskab til, at en vellykket integration er en forudsætning for
    meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse”. 
  • Til gengæld tilføjes i formålsbestemmelsen, at flygtninge og deres familiers ret til ophold her i landet er midlertidig.
  • Integrationsprogrammet for alle nyankomne flygtninge mv. ændrer navn til et selvforsørgelses-
    og hjemrejseprogram.
  • Integrationsydelsen skifter navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. For visse personer ændres ydelsens navn til overgangsydelse.
  • Flygtninges retskrav på en permanent bolig bliver fjernet, så kommunerne får mulighed for kun at anvise et midlertidigt opholdssted.
  • Det, der hidtil har heddet integrationsydelsen, bliver sat ned med 2.000 kroner om måneden for enlige forsørgere og med 1000 kroner per person for samboende og gifte.

Repatriering

  • Den såkaldte repatrieringsordning, som skal støtte flygtninge i at rejse tilbage til oprindelseslandet, bliver ifølge aftaleteksten "styrket" på en række punkter. Men det beløb, man som flygtning kan få for at vende hjem, bliver tilsyneladende ikke sat op, som der ellers har været tale om.

Loft over familiesammenføringer

  • Der bliver indført et loft over antallet af familiesammenføringer til flygtninge, hvis der opstår en situation, "hvor antallet af asylansøgere stiger kraftigt, og det på den baggrund kan forudses, at det samlede system til håndtering af flygtninge mv. bliver presset". Udlændinge- og integrationsministeren skal selv beslutte, hvornår loftet skal træde i kraft, og der er ikke sat et konkret tal på loftet. Men det vil blive fastsat ved lov, at hun skal aktivere loftet, når kriterierne i aftalen er opfyldt, og regeringen og DF skal mødes hvert halve år for at drøfte status på udviklingen.

Nyt udrejsecenter på isoleret ø

  • Der skal bygges et nyt udrejsecenter på den lille ø Lindholm i Stege Bugt. 
  • Målgruppen for det særligt isolerede udrejsecenter bliver:
    - Udlændinge på tålt ophold
    - Udlændinge, der er udvist som følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed
    - Fremmedkrigere
    - Afviste asylansøgere, der dømmes for overtrædelse af straffeloven, våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer på eller omkring et udrejsecenter.
  • Der vil ikke være færgedrift fra sidst på aftenen til næste morgen.
  • Kriminalforsorgen vil på vegne af Udlændingestyrelsen være operatør af centeret.
  • Politiet vil være til stede døgnet rundt, og der etableres detentionsfaciliteter.

Kilde: Aftale om finansloven for 2019. Find hele aftaleteksten her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Peter Skaarup

MF (DD)
student (Aarhus Katedralskole 1982)

0:000:00