Se billederne: Sådan forløb valgaftenen

BILLEDSERIE: Der var overraskelser, nedsmeltninger og sejrherrer. Altinget var med til valgfesterne på Christiansborg, og du kan se billederne her.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Kasper KaasgaardArthur Cammelbeeck

Regeringen går af. 

Det meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale til Venstres medlemmer og frivillige. Her går han sammen med sin hustru, Sólrun, op ad den store trappe på Christiansborg.

Dansk Folkepartis resultat blev dårligt – og værre, end målingerne havde spået. Derfor var det med anspændte miner, at formand Kristian Thulesen Dahl holdt sin tale. Ved DF-festen var der musik af et Kim Larsen-coverband.

Hos Radikale havde de også øjnene rettet mod Dansk Folkeparti. De to arvefjender skiftedes i prognoserne til at være tredjestørste parti. Det endte med flest stemmer til DF, men med 16 mandater til hver.

Det faktum gjorde næppe smilene mindre til den radikale sejrsfest, som blev holdt i et partytelt i den indre slotsgård.

 

Mette Frederiksen (S) kom som sidste partileder til sit partis fest, hvor hun blev modtaget som en vinder af unge og gamle. I sin tale sendte hun blandt andet en hilsen til Lars Løkke Rasmussen, som hun satser på snart er forhenværende statsminister.

Der var mange tilfredse smil hos Venstre, mens stemningen var en anden hos Stram Kurs. Rasmus Paludan kommer ikke i Folketinget. Samme skæbne lider LA's Anders Samuelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00