Kommentar af 
Signe Bøgevald Hansen

Signe Bøgevald: Her er det borgerlige svar på barnepigestatens fællesskab

KOMMENTAR: De borgerlige skal finde sammen om en liberal modfortælling til regeringens succeshistorie om det socialdemokratiske fællesskab. Fællesskabet er nemlig stærkest, når det er skabt af frie borgere, skriver Signe Bøgevald Hansen. 

Der er et liberalt alternativ til det skatteyderfinansierede fællesskab, der blandt andet kommer til udtryk i den nye aftale om en "sommerpakke" til 200 millioner kroner, skriver Signe Bøgevald. 
Der er et liberalt alternativ til det skatteyderfinansierede fællesskab, der blandt andet kommer til udtryk i den nye aftale om en "sommerpakke" til 200 millioner kroner, skriver Signe Bøgevald. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det har netop været årsdagen for det folketingsvalg, der for alvor manifesterede splittelsen i den borgerlige lejr. Vi står endnu svagere i dag end for et år siden, og blå blok har stadig ikke fundet en fælles sag at kæmpe for. 

Hvis vi på højrefløjen for alvor skal genvinde ikke kun regeringsmagten, men også befolkningens hjerter, så kræver det, at vi overbeviser danskerne om, at de stærkeste fællesskaber kommer gennem en stærk tro på den enkelte.

"Vi har sejret ad helvedes til?" Ja, sådan kunne man næsten forestille sig statsminister Mette Frederiksen (S) tænke. Socialdemokratiets meningsmålinger er tårnhøje. Der er (stadig!) kaos i blå blok.

I Venstre fokuserer man mest af alt på nichesager, som at bryllupper skal kunne vare til efter midnat, samtidig med at man ikke rigtig forholder sig til næstformand Inger Støjbergs verserende sag.

Fakta
Signe Bøgevald Hansen (født 1998) er formand for Liberal Alliances Ungdom.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det tør man til gengæld godt i Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, hvor hovedfokus er at snakke om og forsvare næstformanden for et andet parti. Og vi liberale prøver at komme os over det paradoks, at danskerne i lang tid har bakket op om de frihedsindskrænkende tiltag under coronakrisen.

Vi har brug for et fælles projekt, der for alvor kan udfordre de rødes tag på magten, men også på danskernes hjerter. Det gør vi gennem en borgerlig fortælling om fællesskabet.

Mette Frederiksen har forstået at skabe en følelse af fællesskab. Præmisserne bag den socialdemokratiske fællesskabsfølelse skal vi dog turde udfordre og komme med en modfortælling til. 

Signe Bøgevald Hansen

Den borgerlige fortælling om fællesskabet skal ikke tage sit udgangspunkt i staten, men derimod i den enkelte borger. Med frihed kommer meget godt. Også de ægte fællesskaber. Dem, der betyder noget. Dem, der opstår i civilsamfundet, fordi frie og stærke borgere går sammen om en fælles sag.

Venstrefløjen italesætter og opfatter fællesskaber som alt, der er statsligt. Det er kun igennem staten, at vi kan realisere os selv, og der skal absolut bruges mange offentlige kroner på alverdens offentlige projekter.

For eksempel har man lige brugt over 700 millioner på en såkaldt "sommerpakke", der skal finansiere blandt andet sommerlejre og fodboldskoler. 

Vi liberale kan godt have en tendens til at være bange for alt, der er fælles. Det er jo det enkelte menneske, det handler om. Der er jo en grund til, at vi kæmper for friheden.

Det er, fordi vi kerer os om det fællesskab, som vi alle er en del af som borgere og mennesker. Men også, fordi det er friheden, der tillader, at vi kan mødes, udveksle idéer og dyrke det, som vi er fælles om.

Hvordan står det så i kontrast til de rødes fortælling? Ja, for de røde kommer fællesskabet først. Det er for staten og fællesskabets skyld, at vi uddanner os og tjener penge, virker forklaringen ofte til at være. Hos os borgerlige-liberale er fortællingen den modsatte.

Det er den enkelte, der kommer først. For et fællesskab kan naturligvis aldrig være mere eller mindre end de mennesker, der er en del af det. Men det betyder til gengæld også, at vi får de langt stærkeste fællesskaber, hvis vi insisterer på den enkeltes frihed.

Vi skal stå sammen ved at holde afstand. Vi har snart hørt coronavirussens danske mantra mange gange. Første gang, hvor statsministeren udtalte ordene, var den 11. marts, hvor hun valgte at lukke Danmark ned.

Sidenhen er de blevet gentaget et hav af gange og har fæstnet sig i danskernes bevidsthed. Og ordene kunne da også noget. De skabte samhørighed og en følelse af fællesskab.

Der er meget at kritisere statsministeren og hendes regering for – i særdeleshed for at være magtfuldkommen og egenrådighed. Men Mette Frederiksen har forstået at skabe en følelse af fællesskab. Præmisserne bag den socialdemokratiske fællesskabsfølelse skal vi dog turde udfordre og komme med en modfortælling til.

I stedet for at have skabt en modfortælling til Mette Frederiksens barnepigestatsfællesskab har det borgerlige Danmark i stedet koncentreret sig om bryllupper, feriepenge og zoologiske haver.

Det er skam vigtige sager, men de skulle helst kobles sammen med en større fortælling om de fællesskaber, der er mulige at skabe for borgerne gennem frihed og ansvar. 

Læs også

Modfortællingens udgangspunkt skal være, at vi i Danmark ikke har stærke fællesskaber på grund af velfærdsstaten, men på trods af den.

Den respekt, som vi har vist overfor hinanden ved at holde afstand, kommer ikke fra strikse formaninger fra statsministeren, men ud fra det ansvar, som vi borgere føler for hinanden.

Men vi har kun mulighed for at tage ansvar, hvis vi også har en høj grad af frihed. Fordi uden friheden kan man ikke træffe valg. Og uden muligheden for at træffe valg kan man ikke tage ansvar eller blive stillet til ansvar.

Derfor er de frivillige former for fællesskaber de absolut mest værdifulde, og dem vi skal dyrke. I særdeleshed i det borgerlige Danmark. Vi skal dyrke de fællesskaber, der skabes af driftige borgere, der gennem friheden tager ansvaret på sig. Vi skal vise, at fællesskab ikke er lig med en stor offentlig sektor.

Den netop overståede årsag for folketingsvalget og måske manifestationen af "den blå nedsmeltning" bør give anledning til refleksion over det fælles projekt, og det projekt bør være at komme med en ny og mere levedygtig fortælling om fællesskabet.

En fortælling, der bestemt ikke tager sit udgangspunkt i staten, men i den enkelte og stærke borger, der med friheden i behold bygger stærke fællesskaber.  

-----

Signe Bøgevald Hansen (født 1998) er formand for Liberal Alliances Ungdom. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Signe Bøgevald Hansen

Politisk konsulent, Sundhed Danmark
kandidat i statskundskab (Aarhus Uni. 2023)

0:000:00