Kommentar af 
Signe Bøgevald Hansen

Signe Bøgevald: Ungdommen er ikke en kollektiv enhed

KOMMENTAR: Kollektiviseringen af ungdommen bidrager til et ubehageligt flertalsvælde, som udskammer unge med modsatrettede holdninger, skriver Signe Bøgevald.

Kollektiviseringen af ungdommen er særlig slemt i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), skriver Signe Bøgevald.
Kollektiviseringen af ungdommen er særlig slemt i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), skriver Signe Bøgevald.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der bliver i offentligheden konstant skrevet om ungdommens interesser, meninger og handlinger.

Som om vi var en samlet masse, der hvert år mødtes til en generalforsamling og besluttede, hvad vi nu skulle mene, eller at vi blot helt intuitivt havde samme tilgang til væsentlige problemstillinger som for eksempel klimaudfordringerne eller coronakrisen.

Men sådan er sandheden langtfra.

Ungdommen udgøres som alle andre generationer af en kompleks mængde af selvstændige individer, der af forskellige årsager mener, kæmper for og handler på forskellig vis.

Fakta
Signe Bøgevald Hansen (født 1998) er formand for Liberal Alliances Ungdom.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Kollektiviseringen er særlig tydelig i klimapolitikken, hvor man ofte skal høre, hvordan den såkaldte boomer-generation har frataget os unge vores planet og fremtid.

Jeg har selv deltaget i diverse klimapolitiske møder og arrangementer med andre ungdomspolitikere, hvor agendaen klart var, at vi unge på tværs af politiske skel skulle tale de voksne, uansvarlige politikere op, der ikke havde indset klimakrisens alvor. Politikere, der ikke havde følt konsekvenserne af "boomernes" politik og derfor ikke bisidder ungdommens klarsyn.  

Kollektiviseringen bidrager ikke kun til en forkert fremstilling af unge, men den reducerer også meningsforskelle til udelukkende at handle om såkaldte objektive interesser.

Signe Bøgevald

Samme tilgang har man også set under coronakrisen. For eksempel skrev Harald Toksværd, som er studerende, i Politiken i marts , at "det er svært at tage det alvorligt, når den ældre generation beder de unge udvise solidarisk adfærd under coronakrisen. I er måske nok vokset op i et samfund, hvor folk tog sig af hinanden. Men – og hold nu godt fast på hat og friværdi – det er vi ikke".

Jeg kan godt forstå, hvorfor det er smart, at man som venstreorienteret antikapitalist, som Harald Toksværd er, ønsker at gøre egne holdninger og interesser til hele ungdommens. Så taler man trods alt med noget mere styrke.

Men man tager også en hel generation af individer til indtægt for dybt venstreorienterede holdninger.

Selvom jeg nok tilhører samme generation som Toksværd, har jeg som ung borgerlig-liberal næppe samme interesser eller holdninger som Harald Toksværd.

Tydeligst ses venstrefløjens kollektivisering dog i uddannelsesdebatten blandt elev- og studenterbevægelsen, der ofte påstår at tale på vegne af ungdommen.

Påstanden er absurd. For hvordan kan de dybt venstreorienterede organisationer, der leverer folketingspolitikere til Enhedslisten, og som konsekvent taler for en større offentlig sektor, påstå at repræsentere en hel generation af individer?

Det er særligt slemt i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), der af navn prøver at lyde neutral, men bestemt ikke er det.

Hos DGS melder gymnasier sig kollektivt ind. Det betyder, at du som borgerlig gymnasieelev på et gymnasium med et rødt flertal er tvunget til at finde dig i, at DGS påstår at repræsentere dig.

Når man indvender det forkerte i kollektiviseringen, bliver man ofte mødt med argumentet om, at man bør tage del i for eksempel DGS' arbejde og ændre organisationen indefra, så den også repræsenterer borgerlige unge.

Men det er Sisyfos-arbejde uden lige. For man kommer aldrig at kunne repræsentere en hel generations interesser og holdninger.

Det er mennesker heldigvis for forskellige til. Man vil altid kun repræsentere flertallet.

På den måde bidrager kollektiviseringen, hvad enten den foregår i uddannelsesdebatten, klimadebatten eller i forhold til coronassituationen, til et ubehageligt flertalsvælde, hvor unge mennesker med divergerende holdninger udskammes og tier.

Det er fair, at unge mennesker har forskellige holdninger til diverse emner. Man skal som ungt menneske endelig også engagere sig politisk, hvad enten det er på en venstreorienteret eller borgerlig facon.

For det er netop sundt, at vi konfronteres med andre holdninger end vores egne. Derfor er det også ærgerligt, at visse dele af venstrefløjen prøver at iscenesætte ungdommen som en kollektiv enhed.

Læs også

Kollektiviseringen bidrager ikke kun til en forkert fremstilling af unge, men den reducerer også meningsforskelle til udelukkende at handle om såkaldte objektive interesser.

Hvis man ikke abonnerer på den venstreorienterede dagsorden, som typisk fremstilles som ungdommens, virker forklaringen til at være, at man lider af det marxistiske begreb "falsk bevidsthed".

Og hvis man ikke mener, at klimaudfordringerne løses ved et opgør med "det herskende vækstparadigme", som for eksempel Den Grønne Studenterbevægelse mener, er det, fordi det kapitalistiske samfund forfører os, så vi ikke indser vores objektive og sande interesser.

Det burde sige sig selv, at socialistiske og borgerlige unge hverken har samme interesser eller holdninger. Grupper kan hverken have holdninger eller handle. Det kan kun individer.

Derfor bør man droppe kollektiviseringen af ungdommen.

-----

Signe Bøgevald Hansen (født 1998) er formand for Liberal Alliances Ungdom. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Signe Bøgevald Hansen

Politisk konsulent, Sundhed Danmark
kandidat i statskundskab (Aarhus Uni. 2023)

0:000:00