Signe Bøgevald: Velfærdsdanmark har glemt at tage ansvar for eget liv

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udskrevet valg. Vi skal alle sammen være taknemmelige for, at vi lever i et liberalt demokrati, hvor vi har en reel indflydelse på, hvordan landet skal ledes.

Alligevel får valgkampe ofte det værste frem i politikere såvel som vælgere. Politikerne kommer med fikse løsninger på vores problemer. Måske ved at love valgflæsk for 69 milliarder af vores skattekroner. Eller måske ved at love, at en økonomisk krise kan løses ved, at vi alle blot arbejder 12 minutter mere om dagen.

Men det er ikke politikerne, der er hovedproblemet. Nej, derimod er det i lige så høj grad os selv, der udgør problemet.

For som det kendt er sagt, så har vi de politikere, vi fortjener. Derfor er det helt afgørende for os borgerlige-liberale i Liberal Alliance at få gjort op med den velfærdsstatstankegang, der hersker i Danmark. For hvis vi ikke gør det, så opnår vi heller ikke en højere tillid til politikere.

I en ny undersøgelse kan vi læse, hvordan befolkningens tillid til politikerne nu er på et nyt lavpunkt. Politikerne lover for meget og holder for lidt, lyder det.

Dette er sikkert også helt korrekt. Men det virkelige problem er, at vi borgere forventer alt for meget fra staten. Intet problem lader til at være for småt eller personligt til, at vi ikke ser det som politikernes opgave at blande sig.  

I stedet for at betone det personlige ansvar for at vælge en livsstil, som man kan holde til på længere sigt, så placeres ansvaret også her ved politikerne.

Signe Bøgevald Hansen

Denne måske særlige danske mentalitet kommer særligt til udtryk i valgkampe. Nu kan vi endelig stille politikerne til ansvar. Også til ansvar for vores egne måske dårlige livsvalg. Og de har bare at være lydhøre. For ellers genvælger vi dem jo ikke.

Under valgkampen i 2011 var der en ung kvinde på 14 år, der til et valgarrangement i et kendt klip spurgte politikerne, hvornår hun dog kunne regne med at kunne gå på efterløn.

Også i denne valgkamp er pension og nedslidning et hyppigt debatteret tema. Og denne gang mangler fokusset på borgeransvaret i lige så høj grad. I stedet for at betone det personlige ansvar for at vælge en livsstil, som man kan holde til på længere sigt, så placeres ansvaret også her ved politikerne.

Det centrale ved det liberale demokrati er, at det her er den enkelte borger, der er i centrum. Staten er til for at beskytte borgernes rettigheder. Men rettigheder kommer naturligvis ikke uden pligter. Det har vi i velfærdsstats-Danmark desværre glemt. Ansvaret for eget liv er glemt til fordel for en kollektivistisk tankegang, hvor intet nogensinde er dit eget ansvar.

For i den danske velfærdsstat må man ikke skille sig ud. Hverken positivt eller negativt. Hvis du excellerer, skal du beskattes ekstra hårdt. For din succes kan under ingen omstændigheder være et resultat af dygtighed, flid og personligt ansvar. Nej, du lukrerer på fællesskabet og skal betale din del, og mere endnu, tilbage til staten. Og hvis du træffer dårlige valg, så er det heller aldrig din egen skyld, og det må absolut ikke have konsekvenser for dig selv. I stedet kan du takke staten for alle din succeser og alle dine fejl.

Det er den grundlæggende tankegang, vi borgerlige-liberale i partier som Liberal Alliance bør gøre op med. Det er vores absolut vigtigste opgave, hvis vi ønsker at vende de dårlige meningsmålinger og bevare vores eksistensberettigelse.

Hvis vi ikke får ændret det grundlæggende tankesæt, der hersker blandt borgere i den socialdemokratiske velfærdsstat, så får vi heller aldrig gjort op med mistilliden til politikere og det politiske system. For så vil folk fortsat forvente, at staten løser ethvert problem – ligegyldigt hvor personligt det end måtte være.